Virksomhed bruger 140 millioner kroner på ingenting

Den norske afdeling af teleselskabet 3 har brugt næsten 140 millioner kroner, selvom selskabet ikke har en eneste kunde.

Artikel top billede

Teleselskabet 3 kunne for nylig annoncere, at firmaet for første gang kører med overskud i Danmark.

Søstervirksomheden 3 Norge er dog en helt anden historie.

Den norske virksomhed købte for fem år siden retten til at opbygge et 3G-netværk i Norge. Pris: 53 millioner kroner. I dag har virksomheden dog stadig ikke opført en eneste mobilmast, skriver Dagens it.

Siden har virksomheden årligt betalt 17 millioner kroner for at opretholde licensen, og det løber nu op i 138 millioner kroner. Det kan dog meget vel snart være slut med 3-eventyret i Norge. Virksomheden har bedt om et møde med Post- og Teletilsynet, der administrerer licenserne i Norge.

"De har bedt os om et møde. Vi ved ikke, hvad de vil sige, men vi regner med, at det er en af tre ting: Enten vil de fortælle, at de er i fuld gang, at de ikke har råd og smider kortene, eller at de beder om udsættelse," siger direktør Willy Jensen fra Post- og Teletilsynet (PT) til Dagens it.

Informationschefen for 3 i Sverige understreger dog over for ComputerSweden, at selskabet stadig har til hensigt at udbygge netværket. Ifølge aftalen forpligter selskabet sig til at nå ud til 30 procent af befolkningen, hvilket kan nås ved at bygge et netværk i Oslo og den indre del af Oslofjord, anslår Post- og Teletilsynet.

Selskabet 3 Norge er en del af 3 Skandinavia, som sidder på 3G-licenser i Danmark, Sverige og Norge, men hvor netværket kun er stillet op i de to førstnævnte lande.

Betalt 40 millioner kroner - men én krone var nok

For snart et år siden blev endnu en norsk 3G-licens sendt i udbud. Dengang bød den norske virksomhed Mobile Norway 40 millioner kroner for licensen på en lukket auktion. Det viste sig desværre for virksomheden, at ingen andre aktører var på banen.

Derfor havde det været nok for Mobile Norway, hvis firmaet bare bød én krone. Det var den fjerde 3G-licens, som blev solgt i Norge, skriver Dagens it.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18. & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

SOS International

Azure System Specialist – Team Lead

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Sektionschef for materielstamdata i FMI i Ballerup

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Lars Mørch, 54 år,  som VP of Sales. Han skal især beskæftige sig med Iduras salgsorganisation, implementere en ny go-to-market-model og sikre udviklingen af virksomhedens identitetsplatform. Han kommer fra en stilling som Regional Vice President hos Avallone. Han er uddannet på CBS og har en BA i Organization & Innovation. Han har tidligere beskæftiget sig med internationalt SaaS-salg og forretningsudvikling fra både scale-ups og globale teknologivirksomheder. Nyt job

Lars Mørch

Idura

Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Rikke Badsberg som ServiceNow Specialist. Hun kommer fra en stilling som ServiceNow administrator and developer hos Kamstrup. Nyt job

Rikke Badsberg

Adeno K/S

Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Martin Ingolf Broberg, 43 år,  som webmaster. Han skal især beskæftige sig med at få idura.eu til at spille på alle digitale tangenter og sikre, at siden genererer nye leads. Han kommer fra en stilling som team lead hos Danmarks Radio. Han har tidligere beskæftiget sig med blandt andet at stifte og lede et analyseteam i DR med fokus på web og lyd. Nyt job