Danmark rykker Sverige for svar om overvågning

Det danske justitsministerium rykker Sverige for et svar på overvågningslovens konsekvenser i Danmark. Nu lover nabolandet svar inden for nogle uger.

Artikel top billede

Sverige lover nu Danmark svar på spørgsmålet om følgerne af den omdiskuterede overvågningslov inden for nogle uger.

Det fortæller Mattias Broman, der er Kansliråd i Sekretariatet for Efterretningsspørgsmål hos Forsvarsdepartementet i Sverige.

Oplysningen kommer få dage efter, at Dansk Industri med en række sikkerhedsvejledninger placerede Sverige på et nyt trusselsniveau på grund af et manglende svar til den danske regering om overvågningslovens betydning for Danmark.

Detaljer stadig på tegnebrættet

Men selvom Danmark altså kan forvente et svar på spørgsmålet inden for nogle uger, er det usikkert, hvad det danske Folketing kan bruge svaret til.

"Spørgsmålet fra Danmark kommer på et tidspunkt, hvor vi er i færd med at udarbejde detaljerne for implementeringen af loven," siger Mattias Broman.

Problemet er nemlig, at Sverige stadig arbejder på højtryk med detaljerne i de forordninger, regeringsbeslutninger og lovforslag, der allerede fra næste år skal blive til FRA-loven.

At arbejdet pågår i 11. time, skyldes især det forlig som de fire svenske regeringspartier indgik i september, som resulterede i en række ændringeraf den omdiskuterede overvågningslov.

Det er imidlertid ikke alle ændringer, som behøver at være klar til nytår. Den del af loven, som vedrører myndigheden Försvarets Radioanstalts aflytning af datatrafik gennem Sverige, træder først i kraft til oktober 2009, mens andre dele iværksættes allerede fra starten af året.

Svært at se et år frem

"Mange af de ting, som skal gælde næste år, er vi i færd med at arbejde på netop nu. Og fordi vi netop nu arbejder på at forberede beslutningerne inden for regeringskansliet, altså imellem de enkelte ministerier, kan vi ikke udtale os om, hvordan det præcis vil se ud," siger Mattias Broman.

Samtidig ved Forsvarsdepartementet allerede nu, at der på grund af septemberforliget vil ske ændringer i overvågningsloven i løbet af 2009.

Derfor er det nemt at fortælle Danmark, hvordan overvågningsloven ser ud i øjeblikket, men langt sværere at se et år frem.

"Vi kan kun i overordnede vendinger formulere præcis, hvor sagen står om et års tid. Vi arbejder på detaljerne," siger Mattias Broman.

Justitsministeriet rykkede Sverige

Hos det danske Justitsministerium fortæller chef for Strafferetskontoret Jens Røn, at man så sent som tirsdag formiddag har rykket svenskerne for et svar på spørgsmålet fra Folketingets Retsudvalg om overvågningslovens betydning for Danmark.

Han understreger, at kommunikation mellem nationerne er sket helt i den sædvanlige broderlige ånd.

Samtidig er der almindeligvis stor forskel på, hvor hurtigt et spørgsmål mellem landende besvares.

Svartiden har typisk en sammenhæng med spørgsmålets bredde og kompleksitet, mens de undelandske myndigheders øvrige arbejdsopgaver også kan spille ind på hurtigheden af de internationale forespørgslers svarhastighed.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S