Chip-producenter i historisk omsætningsfald

Den økonomiske krise rammer også chip-producenterne, der tilsyneladende befinder sig i en to-årig periode med betydelig salgsnedgang. Forudsigelse om 16,3 procent nedgang i 2009.

Artikel top billede

Illustration: Ahmad Hamoudah/iStockphoto

Chip-industrien står over for en af de sværeste perioder i sin historie. For første gang ser det ud til, at det globale chip-salg vil falde over en to-årig periode.

Det vurderer analysehuset Gartner.

Nedgang på 16,3 procent

I sidste uge reviderede Gartner sin prognose for chip-salg i 2008. De reviderede tal viste, at chip-salget i 2008 var på 261,9 milliarder dollars, hvilket er et fald på 4,4 procent i forhold til 2007.

Nu forudser Gartner, at chipsalget i 2009 vil blive på 219.2 milliarder dollars, hvilket er et fald på 16.3 procent i forhold til 2008.

"Nedgangen skyldes den globale økonomiske krise, som rammer salg af high-tech udstyr som PC'er og mobiltelefoner ligesom andre produkter som biler og udstyr til industriproduktion," siger Andrew Norwood, research vice president hos Gartner i Storbritannien.

Ikke den værste nedgang

Den forventede salgsnedgang næste år vil ikke være det værste som chip-industrien har været udsat for.

I 2001 faldt chip-salget med hele 32.5 procent efter dot-com crashet.

I en pressemeddelelse fra Gartner vurderer Bryan Lewis, vicepresident for research, at denne gang er situationen meget anderledes end 2001.

"Der er nok mange ledere, der forsøger at sammenligne nedgangen med 2001-teknologi-boblen, men denne nedgang er forskellig på mange måder," lyder det fra Bryan Lewis.

"Nedgangen er mere bredt baseret, den er ikke kun begrænset til teknologi(sektoren) og vækstprofilen før nedgangen var anderledes," mener Bryan Lewis, der ser et lyspunkt i, at chip-producenterne ikke har opbygget kæmpelagre af usolgte chip. Det skulle gerne hjælpe markedet hurtigere tilbage på fode end i 2001.

DRAM er en joker

DRAM-producenterne har allerede været igennem en 18 måneder lang nedtur, hvor tabene ifølge Gartner indtil videre er på 12 milliarder dollars.

Paradoksalt nok kan DRAM-producenternes allerede lange modgang være med til at gøre den samlede nedgang for chip-industrien mindre.

"DRAM-markedet er så underdrejet, at leverandørerne enten må skære drastisk ned på produktionen eller de svage aktører vil blive tvunget til fusion eller konkurs. Vi forventer at DRAM-prissætningen bliver mere stabil i anden halvdel af 2009, og det har potentialet til at modvirke noget af nedgangen i 2009 chip-markedet," vurderer Andrew Norwood, research vice president hos Gartner.

Opsving i 2010 og 2011

Andrew Norwood advarer mod, at regeringer går ind og yder økonomisk støtte til DRAM-producenterne.
Det vil være en katastrofe for industrien, da det blot vil forlænge krisen, vurderer Andrew Norwood.

I 2010 forventer Gartner at salget stiger med 14,6 procent i forhold til året før. Fremgangen mener Gartner vil fortsætte i 2011 med en vækst i chip-salg på 9,4 procent.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S