Vi vil ikke betale KMD's gæld.
Sådan lyder den klare besked fra borgmester Henning G. Jensen (S) i landets tredjestørste kommune, Aalborg.
Gælden må kommunernes organisation, KL, selv beholde, og så skal de to milliarder kroner fra salget af den fællesejede it-gigant udbetales til kommunerne.
Oprøret mod fordelingen af de to milliarder kroner kommer ifølge Henning G. Jensen, fordi han mener, at KL har taget kommunernes penge.
"Det er kommunerne, som har skabt al den værdi, der er i KMD, og jeg kan ikke se, hvorfor de skal tage alle de penge. De vil dele 600 millioner ud, men jeg mener, at de skal dele to milliarder ud," siger Henning G. Jensen.
Det betyder en forskel for Aalborg Kommune, som med den nuværende model får 21 millioner kroner, og med det nye forslag ville få 80 millioner kroner.
"Jeg synes, at det har lidt karakter af konfiskation," siger Henning G. Jensen om den måde, KL har opstillet fordelingen på.
KL's fordeling
Da KL valgte at sælge KMD til kapitalfonden EQT og ATP til omkring to milliarder kroner, forklarede formanden for KL, borgmester i Rudersdal Kommune Erik Fabrin (V), at fordelingen var på plads i KL's bestyrelse.
En stor del af pengene vil i første omgang gå til at betale gæld i KMD på omkring 800 millioner kroner.
Derefter skulle de 1,2 milliarder kroner, der var tilbage, deles i to bunker. En til kommunerne og en til Kommune Holding, som skal opbygge en fælles organisation for kommunerne på it-området.
Det er den fordeling, som Aalborgs borgmester nu gør oprør mod. Henning G. Jensen har derfor stillet forslag til sine kollegaer i landets andre kommuner om at ændre fordelingen.
Forslaget går på at lægge gælden over i samme selskab, som KMD's bygninger, der tidligere er blevet vurderet til 1,4 milliarder kroner. Dermed skulle der være to milliarder at dele ud til kommunerne.
Centralistisk projekt
Borgmesteren i Aalborg er imod, at KL overhovedet skal opbygge en ny it-funktion.
"Det er jeg uenig i, for jeg kan ikke se, hvad det er, vi skal have. Hvorfor skal KL starte et nyt mini-KMD," spørger Henning G. Jensen, og han har selv et par bud på svar på spørgsmålene.
"Jeg ser det som et udslag af centralisme i samfundet. De forsøger at gardere sig ved at tage en del, inden de deler ud," siger Henning G. Jensen, der dog godt vil lade KL opbygge en it-organisation, hvis det ikke kan være anderledes. Han mener bare ikke, at det er sundt at finansiere det på forhånd.
"Hvis man vil opbygge noget it-service hos KL, så er det et sundere princip at se, om kommunerne vil betale end at tage pengene på forhånd," siger Henning G. Jensen og tilføjer:
"Man skal kun have opbygget noget i KL, hvis kommunerne er villige til at betale for det."
"Jeg har ikke behov for at være med til at finansiere, at KL skal bevise sin eksistensberettigelse," lyder det spidst fra Aalborg-borgmesteren.
Svære betingelser
Nu håber borgmesteren i Aalborg, at andre kommuner vil bakke op om forslaget, når KL's repræsentantskab mødes i slutningen af januar.
"Det er et enigt byråd, som står bag den her beslutning, så det er ikke en Socialdemokratisk aktion," understreger Henning G. Jensen.
Han vil gerne have emnet taget op på KL's repræsentantskabsmøde senere på måneden. Og selv om det formentlig bliver svært at få repræsentantskabet til at gå imod KL's bestyrelse, der bakkede op om fordelingen, så mener Aalborg-borgmesteren, at det er vigtigt at tage diskussionen.
"Jeg forventer, at kommunerne tager stilling til det, og vi kan få en diskussion af det. Jeg ved godt, at der skal meget til, før at man ikke følger bestyrelsen," forklarer Henning G. Jensen.
