Danskerne har taget dødsdømt teknologi til sig

Kritikken af den digitale radio, DAB, har været hård, men danskerne har alligevel fundet plads til teknologien, der mere end én gang er blevet lagt i graven.

Artikel top billede

25 procent af danskerne har investeret i en digital radio. En uventet succes for teknologien, der er blevet afskrevet flere gange.

Døgnflue. Forældet. Død.

Det er ikke en mangel på kritik, der har kendetegnet det danske radiosats, DAB, siden DR i 2002 lukkede op for de digitale radiobølger.

Alligevel har danskerne taget de udskældte digital-radioer til sig.

En undersøgelse, som brancheforeningen DAB Danmark har foretaget sammen med DR Medieforskning og analyseinstituttet Megafon, viser, at 25 procent af danskerne har en DAB-radio stående i hjemmet.

"Grunden, til at DAB er blevet en succes, er nok, at vi i Danmark meget tidligt har været fokuseret på at sende kanaler og programmer af høj kvalitet på DAB, som du ikke også kan få på FM," siger DAB Danmarks formand, Erik Henz Kjeldsen, som også er chef for DR Distribution.

Desuden peger han på, at producenterne er kommet rigtig godt med, så der i dag kan købes DAB-radioer i alle prisklasser.

Død og begravet

Gennem årerne har kritikerne ellers stået i kø for at begrave DAB, der fik kælenavnet 'Dead And Buried' - død og begravet.

Derfor er succesen også overraskende, mener Per Jauert, lektor ved Institut for Informations- og Medievidenskab under Aarhus Universitet. Han peger blandt andet på, at den digitale radio endnu mangler at udskille sig markant fra radioen, som vi kender den.

"I forhold til de ting, som man meldte ud i starten, har man jo slet ikke indløst de muligheder, der ligger i digital radio," siger han.

Blandt andet er muligheden for at sammensætte en personlig radiomenu og eksempelvis pladecovers sammen med musikken, stadig kun muligt i DAB-lytternes tanker.

"DAB er dybt forældet"

"Der er heller ikke tale om, at man har udviklet nogle nye eller anderledes radiofoniske kvaliteter, der adskiller den digitale radio fra FM-radioen. Så man kan egentlig undre sig over, at det er blevet så populært," siger Per Jauert.

Selv i DR, der har været bannerfører for DAB-radioens udbredelse i Danmark, har en skepsis overfor den digitale satsning ulmet.

I 2006 sagde Stig Hartvig Nielsen, der dengang var bestyrelsesmedlem i DR til Politiken, at fremtiden for DAB kunne blive kort.

"DAB kan meget vel blive en døgnflue. DAB eksisterer ikke om fem eller ti år, så er der langt mere tidssvarende digitale former, som har overtaget," sagde han.

Han kaldte desuden DAB-standarden, der er udviklet i 1980'erne, for en dybt forældet teknologi.

Men statsradiofonien har ikke rystet på hånden, og sender i dag 15 radiokanaler gennem det digitale sendenet.

Variabel radiokvalitet

En af fordelene for broadcasterne ved Digital Audio Broadcasting, som er det mindre mundrette navn for DAB, er muligheden for at variere kvaliteten af det radiosignal, der bliver sendt ud i luften.

Eksempelvis er lydkvaliteten ikke ligeså vigtig under en radioavis, som når der er klassisk musik i æteren.

Det betyder, at blandt andre DR kan sende mere indhold i det samme frekvensspektrum, end det er tilfældet for almindelig FM-radio.

Ringe international opbakning

Status i dag er, at kun Danmark og Storbritannien har haft succes med udrulningen af DAB.

DAB-radioer skal skrottes

I resten af Europa har DAB enten ikke været den store succes, eller også har man valgt en anden digital standard.

Blandt andre har tyskerne valgt DMB-standarden, der udmærker sig ved også at kunne sende levende billeder sammen med radiosignalet.

I Danmark er der brugt godt og vel 90 millioner kroner på at udbygge det digitale sendenet, og satsningen på DAB er blevet understreget fra politisk side.

Samtidig bliver DAB's levetid formentlig kort.

En nyere og teknisk bedre standard, DAB+, ånder nemlig det nuværende digitale radio i nakken.

Flere europæiske lande har allerede valgt DAB+ som fremtidens standard, blandt andet på grund af en mere moderne AAC+-lydkodning.

Det giver en væsentlig bedre lydkvalitet end DAB, der sender lyden i MP2-formatet. Men det betyder også, at alle gamle DAB-radioer skal skiftes ud.

De radioer, der altså står i 25 procent af de danske hjem, kan nemlig ikke afkode det nye digitale signal.

Her er nu er det ikke noget problem, for DR har ikke offentliggjort nogle planer om at skifte til DAB+. Men den dag det bliver besluttet at skifte, så kan danskerne sige farvel til deres radioer.

Det er muligt at høre DAB-radio på et DAB+-apparat.

Annonceindlæg fra DE-CIX

Hæver barren for det moderne netværk, mens den digitale transformation accelererer

Uanset deres størrelse, formål eller branche udvikler virksomheder over hele verden sig mod en mere digital arbejdsform.

Navnenyt fra it-Danmark

Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

Henrik Thøgersen

IT Confidence A/S

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. september 2025 ansat Caroline Harkjær Bach som Business Controller ved netIP's kontor i Thisted. Hun er uddannet med en kandidat i erhvervsøkonomi med speciale i organisation, strategi og ledelse. Nyt job