Lars Løkke vil have styr på løbske it-projekter

Finansministeren vil have styr på de store it-udviklingsprojekter i staten. Den magtfulde minister nedsætter en arbejdsgruppe, som skal komme med løsningsforslag.

Artikel top billede

En lang række it-projekter i staten overskrider budgetter med millioner og vælter tidsplanerne. Senest har Rigsrevisionen kritiseret fem projekter. Lars Løkke Rasmussen (V) vil nu have en arbejdsgruppe til at rydde op.

Læs også Computerworlds leder: Digitalisering på katastrofekurs.

Budgetter og tidsplaner i statens it-projekter sejler. Projekterne bliver sat i gang på dårligt grundlag, og styringen af projekterne er for slap.

Beskeden kommer fra Rigsrevisionen, som har kigget nærmere på en række mindre it-udviklingsprojekter. Og de samme problemer viser sig i Computerworlds gennemgang af fire store it-projekter, hvor udgifterne bliver ved med at vokse, samtidig med at tidsplanerne skrider.

Konklusion: Staten kan ikke styre sine store it-projekter.
Problemerne får nu finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at skrue bissen på og skride ind.

"Der er meget få af vores centrale tiltag, der ikke har et betydeligt element af it. Derfor er det både et økonomisk og et politisk problem, når vores it-projekter slår fejl," konstaterer Lars Løkke Rasmussen.

Ministeren mener, at det offentlige er kommet videre i forhold til tidligere.

"Vi er blevet meget bedre til at gennemføre store og komplekse it-projekter de seneste år, og Danmark er internationalt førende på it-området. Men Rigsrevisionens rapport viser, at vi stadig kan blive bedre," siger Lars Løkke Rasmussen og fortsætter:

"Derfor nedsætter regeringen nu en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan vi kan få bedre styr på de statslige it-projekter."

Arbejdsgruppen skal aflevere sine anbefalinger inden udgangen af i år.

Den manglende styring bekræftes af en gennemgang, Computerworld har foretaget af fire større it-projekter i staten. Her er den samlede udgift vokset med 603 millioner kroner, siden de første beregninger blev lagt frem.

Ingen orakel-svar

Oplægget til den nye arbejdsgruppe bliver at komme med konkrete forslag. Alle muligheder står ifølge Finansministeriet åbne.

"Arbejdsgruppen skal blandt andet se på samarbejdet med større leverandører, hvor gode vi i staten er til at lave retvisende budgetter og tidsplaner, samt på om vi har de nødvendige forudsætninger for at gennemføre it-projekterne, og om der er den tilstrækkelige modenhed og de tilstrækkelige kompetencer i de statslige institutioner," siger Lars Løkke Rasmussen.

Finansministeren regner dog ikke med, at arbejdsgruppen kan komme med orakelsvar, som en gang for alle løser problemerne med de statslige it-projekter.

"It-området er kendetegnet ved en kraftig udvikling, hvilket medfører en stigende teknologisk og organisatorisk kompleksitet i de statslige projekter. En kompleksitet, som såvel offentlige som private virksomheder og it-leverandørerne har store udfordringer med at håndtere", siger han.

Arbejdsgruppen skal anbefale, hvordan staten kommer videre i forhold til de omfattende anbefalinger og vejledninger, som findes på området i dag. Der skal også søges løsninger uden for den offentlige sektor, fortæller finansministeren.

"Vi vil derfor også invitere førende eksperter fra den private sektor til at deltage i arbejdet. Vi vil her særligt gå efter personer, som kan hjælpe os med at se på it-projekterne med nye øjne."

Læs også Computerworlds leder: Digitalisering på katastrofekurs.

Ikke Bonnerup 2

Læs også Computerworlds leder: Digitalisering på katastrofekurs.

Den nye arbejdsgruppe skal arbejde med nogle af de samme problemer, som i 2001 blev behandlet i den såkaldte Bonnerup-rapport, der havde titlen "Erfaringer fra statslige IT-projekter - Hvordan gør man det bedre".

Alligevel er der en betydelig forskel fra arbejdet i Bonnerup-udvalget. Det forklarer digitaliseringschef Lars Frelle-Petersen i Finansministeriet og leder af Den Digitale Taskforce.

"Vi er hinsides vejledningsniveauet. Der er sket meget, siden dengang Bonnerup-rapporten blev til, også med dannelsen af Statens It. Kravene bliver større på en række områder," siger Lars Frelle-Petersen.

Han kender udmærket Bonnerup-rapporten, for han var i sin tid projektleder på rapporten. Rapporten blev udarbejdet af Teknologirådet, mens den nye arbejdsgruppe skal arbejde direkte for Finansministeriet, og det kan føre til langt mere forpligtende anbefalinger.

"Vi må konstatere, at der findes masser af vejledninger og anbefalinger fra både Videnskabsministeriet og Den Digitale Taskforce, men de bliver åbenbart ikke brugt tilstrækkeligt. Så spørgsmålet er, om vi bare skal tage det til efterretning, eller om vi skal gøre noget ved det," siger Lars Frelle-Petersen.

Han er ikke meget for at konkludere for meget på forhånd, da han mener, at det må være op til arbejdsgruppen at bestemme retningen. Men han mener, at der kan være et behov for at forbedre politikernes beslutningsgrundlag og kontrol med projekterne.

I dag følger Folketingets finansudvalg for eksempel større projekter, men der er stor forskel på, hvordan og hvornår udvalget orienteres.

Politisk pejlemærke

Mens regeringen nu nedsætter en arbejdsgruppe, har finansministerens partifælle i Skatteministeriet, Kristian Jensen også erkendt, at beslutningsgrundlaget for de store projekter ikke altid er tilfredsstillende. En kritik som også rammer Finansministeriet og Den Digitale Taskforce, som har været stærkt involveret i for eksempel dannelsen af Statens It.

Ifølge Lars Frelle-Petersen har Finansministeriet også et ansvar, men han mener, at ansvaret primært skal findes hos de ministerier, der er ansvarlige for at gennemføre projekterne og endelig hos leverandørerne, som også har problemer med at give realistiske bud på de store systemer.

Lars Frelle-Petersen vil ikke forholde sig til, om det bliver en af arbejdsgruppens opgaver at undersøge muligheden for også at samle it-udviklingsprojekterne i Statens It. En løsning, skatteminister Kristian Jensen slog til lyd for op til årsskiftet.

"Vi vil ikke lægge os fast på noget på forhånd, men det er da et politisk pejlemærke," lyder det fra Lars Frelle-Petersen.

Den nye arbejdsgruppe kommer til at bestå af medlemmer fra Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Videnskabsministeriet og Skatteministeriet. Finansministeriet er formand for arbejdsgruppen og andre ministerier og eksterne parter inddrages efter behov.

"Vi har ikke sat navne på den eksterne ekspertgruppe endnu. Vi vil gerne have fat i deltagere fra store virksomheder i Danmark. Vi vil gerne se, hvad de gør rigtigt, og høre, hvad det er for erfaringer, de gør sig," siger Lars Frelle-Petersen.

Han mener, at det er vigtigt at pointere, at det offentlige ikke er så meget dårligere end de private virksomheder, når det kommer til styring af it-projekter.

"Man kan også se i dagspressen, at de private virksomheder gør noget forkert indimellem," siger han.

Læs også Computerworlds leder: Digitalisering på katastrofekurs.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

    Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura