Læs gennemgangen af fire it-projekter i staten

Computerworld har gennemgået fire store statslige it-projekter. De er alle forsinkede og dyrere end ventet. Skatteministeren vil have bedre grundlag.

Artikel top billede

Skatteminister Kristian Jensen (V) sidder med ansvaret for nogle af de største it-projekter i staten og er senest blevet den politisk ansvarlige for Statens It.

Fire projekter der til sammen koster 601 millioner kroner mere end ventet. Totalpris cirka 1,7 milliarder kroner.

Budgetter, som eksploderer og bliver 25, 60 eller 400 procent højere, end de allerførste forventninger.

Projekterne skal tune Danmark til effektiv offentlig service, men er alle forsinkede i år snarere end måneder.

Det indtryk står tilbage, når man ser på nogle af de største it-projekter i forskellige dele af det offentlige.

For eksempel er Skats systemmodernisering for tiden uden slutdato, efter Skat valgte at opsige en kontrakt med leverandøren IBM.

Den digitale tinglysning er gang på gang blevet udskudt, og medarbejdere på projektet, som var blevet opsagt, er blevet lokket til at blive i jobbet i længere tid.

Beslutningen om, at politiet skulle have et nyt sagsbehandlingssystem, blev truffet i 2004, men en langsom beslutningsproces, og forsinkelser undervejs gør, at systemet først rulles ud i slutningen af i år.

Alle projekterne koster skatteyderne store beløb, og skulle egentlig spare det offentlige penge og give en mere effektiv administration.

Skatteminister Kristian Jensen (V) sidder med ansvaret for nogle af de største it-projekter i staten og er senest blevet den politisk ansvarlige for Statens It. Dermed står han ofte for skud, når kritikken for eksempel rammer eIndkomstregisteret.

Han erkender, at der er problemer med at lave nøjagtige beregninger på projekterne, men han nægter at skulle holdes op på de allerførste beregninger, der ofte kræver yderligere undersøgelser.

"Vi skal have lov til at undersøge sagen nærmere, Derfor er det skrevet ind i forslagene, at der vil komme yderligere udgifter. Hvis du tager udgangspunkt i den første beregning, så er det man får de høje procenttal," siger Kristian Jensen.

Han peger på, at det ikke er simple projekter, der er tale om, når hele Skats systemportefølje skal moderniseres.
"Det her er ikke ting, du kan tage ned fra hylderne. De skal tilpasses de nye teknologier og lovgivning, der kommer. Det er det, der er vores udfordring," siger skatteministeren.

Kristian Jensen mener, at der også er en anden side af sagen, og han mener, at pressen beskriver sagerne ensidigt. Han forklarer, at der samtidig med de større udgifter oftest også bliver større besparelser.
"Hvad nu hvis det bliver dobbelt så lukrativt, så besparelsen også bliver dobbelt så stor? Der er journalister dovne og skriver den nemme historie om udgifterne."

Dårlige beregninger

Selv om skatteministeren nægter at anerkende en udregning, som tager udgangspunkt i de første estimater på et projekt, erkender han, at der er problemer med at holde udgifterne til de store projekter inden for de rammer, som bliver udstukket, når de begynder.

Beregningerne, som både kan komme fra ministerierne selv, og også ofte har været en tur forbi Den Digitale Taskforce i Finansministeriet, er ikke gode nok.

"Jeg synes ikke, at det er tilfredsstillende, hvad vi får forelagt. Jeg er helt klar på at undersøge, om vi kan gøre det bedre. Det skal vi drøfte med de ministerier, som vi arbejder sammen med," siger ministeren og tilføjer, at Finansministeriet spiller en stor rolle i de større digitaliseringsprojekter.

Den kritik sigter direkte på Finansministeriet og Den Digitale Taskforce. Finansministeriet har dog svar på rede hånd. I dag offentliggør ministeriet, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal foreslå løsninger, der kan stramme op på it-styringen. Et initiativ, der kommer, kort efter Rigsrevisionen i december offentliggjorde en beretning om it-projekter i staten.

Billedet af de ustyrlige it-projekter hænger ikke kun sammen med de allerstørste af statens projekter.
I beretningen fra Rigsrevisionen hedder det, at beslutningsgrundlaget for de fem digitaliseringsprojekter, som revisionen har undersøgt, i flere tilfælde ikke var fyldestgørende.

Dårlig styring

Blandt de projekter, som Rigsrevisionen har undersøgt, er portalen Virk, Elektronisk Lovtidende og et projekt i Kort & Matrikelstyrelsen.

Rigsrevisionen konkluderer, at hverken beslutningsgrundlaget eller styringen af projekterne var god nok. Styringen levede ikke i alle tilfælde op til begrebet god projektstyring, og projektmålene var ikke tilstrækkeligt klare.

Statsrevisorerne vurderer, at der er et væsentligt rum for forbedring i styring og implementering af de statslige institutioners digitaliseringsprojekter.

Endelig konstater revisionen, at institutionerne i flere tilfælde har undladt at følge de råd og vejledninger, som findes i en lang række nationale digitaliseringsværktøjer, som blandt andet er stillet til rådighed af Den Digitale Taskforce, IT- og Telestyrelsen og Finansministeriet.

Statsrevisorerne pointerer, at styring er vigtig, da der historisk set er eksempler på statslige projekter, som er blevet dyrere, forsinkede og har fungeret ringere end forventet, men erkender, at de statslige digitaliseringsprojekter ofte er omfattende.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | København

    Cyber Security Festival 2026

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

    It-løsninger | København

    Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    It-løsninger | København

    Data & Analytics Day 2026

    Computerworld samler danske cases og skarpe keynotes om operationel brug af data. Få greb til automatisering, generativ AI, predictive analytics og tættere dataintegration. Omsæt analyser til handling i hverdagen. Læs mere og tilmeld dig Data &...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S