Det er i sig selv noget af en bedrift at kunne holde sig i live i så mange år, og der har da også været flere gange, hvor avisens fremtid har virket usikker. Dog aldrig så meget som i de sidste 10 år.
Det er tankevækkende, at Berlingske fejrede sit 250 års jubilæum med pomp, pragt og festfyrværkeri. Avisen havde et historisk højt overskud, et kæmpe oplag og selvtilliden var på alle måder i top.
Berlingske med Scherfig i ledelsen så sig selv som vogteren af mangfoldigheden inden for dansk dagspresse og købte op både lokalt og regionalt, hvor der var skrantende dagblade, der trængte til en hånd.
At der ikke kun var altruistiske motiver bag, er naturligvis klart, men der er ingen tvivl om, at mangfoldigheden var et vigtigt parameter for Scherfig, og de store overskud, som Berlingske generede i de år, kom hele branchen til gode.
Det var da også Berlingske, der samlede hele branchen i portalerne Jobzonen, Bilzonen og Boligzonen, som under Mette Bove-Nielsens kyndige ledelse i dag er blevet danskernes foretrukkende sted at søge henholdsvis job, bil og bolig.
Tæret på ledelsen og egenkapitalen
Siden da er avisen solgt to gange, og det har tæret på ledelsen og medarbejdere og ikke mindst på egenkapitalen.
Berlingske ejer ikke engang sine egne bygninger længere. At drive medievirksomheder er nemlig ikke mere en profitabel forretning.
Som jeg også skrev i min sidste klumme, så lider medierne i disse dage, og ingen mere end dagbladene.
I USA er de hæderkronede aviser Chicago Tribune og LA Times lukningstruede, og for tiden er 30 aviser til salg i USA. Den spektakulære konkurs i Tribune Group, der ejer Los Angeles Times og Chicago Tribune, har rejst spørgsmålet i hele branchen om printaviserne overhovedet har en fremtid?
Når man kigger rundt i verden, er billedet mange steder det samme. Medierne er virkelig under pres, ikke mindst fordi nyheder er blevet et gode, som læserne ikke længere er parate til at betale for.
Dagblade bør overveje betaling
Oven på den seneste konkurs i USA har man blandt andet i Times og Newsweek kunnet læse forskellige bud på, hvordan aviserne skal komme igennem denne krise.
Det meget optimistiske bud går på, at læserne vil opdage, at de ikke kan leve uden avisernes kritiske journalistiske observans - det er jo den eneste virksomhed, der er beskyttet af grundloven - og at læserne så igen vil støtte aviserne, enten via fonde, en slags licensbetaling eller borgeraktier.
Spørgsmålet er også, om det ikke er på tide at tage betaling for den service, man leverer på nettet.
Børsen har haft held med det herhjemme og gør det rigtig godt. Denne model bør de andre dagblade seriøst overveje.
Alternativt skal aviserne bliver bedre til at udnytte, at kun aviser er økonomisk organiseret til at indsamle massive mængder information. Ingen andre er organiseret til den opgave.
Der er stadig efterspørgsel efter den information.
Spørgsmålet er, hvordan 'aviserne' vil levere den, og hvordan forretningsmodellen skal se ud?
Berlingske kæmper heldigvis videre, og nu kaster avisen sig også over tv. Jeg kan kun ønske held og lykke med denne satsning og håbe på, at der følger en forretningsmodel med, der også kan sikre avisen og koncernens eksistens de næste 10 år.
Trine Nielsen er markedsdirektør i KODA.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
