Krisen blæser it-skyen frem

Cloud computing er det helt hotte emne i USA. It-skyen skyller de røde tal væk fra it-driften, og firmaerne kan begynde at koncentrere sig om deres kernekompetencer. Men er skyen virkelig rosenrød?

Artikel top billede

Amerikanerne er glade for at spare penge for tiden. Så glade at de begynder at rykke e-post drift og datalagring ud til eksterne leverandører.

Det betyder, at de kan spare en hel del penge på driften, og det betyder meget i disse tider, hvor udfaldet af hver eneste cent kan afgøre, om virksomheden går konkurs eller ej.

En ny global rapport fra it-konsulentfirmaet Avanade viser, at det især er it-cheferne i USA, der forholder sig positivt til cloud computing.

Cloud computing går kort og godt ud på, at dele af it-driften kan outsources til eksterne leverandører, der tilbyder tjenesteydelser, der udelukkende findes på internettet.

"Amerikanerne har været tvunget til at se på nye måder, hvor man kan gøre mere for mindre," siger Florin Rotar, teknisk direktør for Norden i Avanade.

"Modsat måske i Danmark, hvor krisen er kommet senere, så har man været nødt til at tage et kritisk blik på alle udgifter i USA."

Brug for skyen i pressede tider

Cloud computing bruges blandt andet af filmselskaber, når de op til en filmudgivelse skal bruge en masse regnekraft. Så er det meget mere smart for dem at leje regnekraft på nettet til at behandle deres data end selv at skulle anskaffe sig et datacenter.

Men som virksomhed bør man nøje overveje, hvilke ting man lægger op via en cloud computing-tjeneste. Det er især de danske it-chefer bekymret over.

"Virksomheder er nødt til at tage stilling til, hvilke typer data man kan placere på en cloud computing tjeneste, og hvilke typer der er fortrolige eller værdifulde i en grad, så man vil have større kontrol over deres placering og behandling," siger Karsten Fogh Ho-Lanng, teknologidirektør for NNIT.

"Men når det er sagt, så er cloud computing en leveranceform, som danske virksomheder i fremtiden bliver nødt til at forholde sig til. Det er en betalingsmodel, der vil være ganske attraktiv for en række virksomheder."

Dine data ligger i Kina

Med cloud computing kan det i fremtiden blive sværere og sværere for virksomhederne at definere, hvor helt præcist geografisk, at deres data ligger. Det kan blive et problem med respektive landes lovgivning på it-området.

Her kan en hypotetisk situation være, hvis ens data ligger på en kinesisk server, hvor den kinesiske lovgivning omkring datasikkerhed og overvågning er markant anderledes end den, man kender det fra herhjemme i Danmark.

Men selv hvis at dine data ligger i Danmark eller USA, så er der stadig risiko forbundet ved at være koblet op til en cloud computing-service. Det så man i januar i år, da cloud-giganten og udbyderen af CRM-løsninger, Salesforce.com, gik ned i næsten en time.

"Sårbarheden øges, hvis man benytter sig af globale cloud-tjenester. Derfor er det vigtigt at sikre sig de rigtige leverandører," siger Karsten Fogh Ho-Lanng.

"NNIT rådgiver om hvilke services og software kundernes løsning skal basere sig på - og leverer den fornødne integration."

Det er dog ikke sikkerheden som Florin Rotar mener, er det vigtigste problem.

"Man bliver nødt til at være kritisk omkring brugen af cloud computing. Man kan ikke bare outsource al sin it-drift til cloud-tjenester, men man bliver nødt til stadig at have en plan over it-arkitektur," siger Florin Rotar.

"De firmaer, der har mest succes med at implementere cloud computing i deres it-drift, er dem, der tænker ud af kassen. Man bliver nødt til at have en klar plan for brugen af cloud computing, men når det er sagt, så er der en række budgetmæssige fordele ved at bruge det."

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Java Engineer

    Københavnsområdet

    Udlændinge- og Integrationsministeriet

    Erfaren test manager til Koncern It i Udlændingestyrelsen

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    25. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S