Microsoft vil finansiere danske software-indkøb

Microsoft vil til at låne penge ud, så danske virksomheder kan få finansieret deres it-projekter.

Artikel top billede

Microsoft Danmark sigter efter at træde ind på det danske finansieringsmarked, efter den globale penge-krise har gjort finansieringen af it-indkøb til en presset affære for mange virksomheder.

Microsoft Danmark er nu gået i gang med de indledende manøvrer, der skal resultere i etableringen af en afdeling af finansierings-afdelingen Microsoft Financing i Danmark.

"Det er jo resultatet af, at krisen er kommet og at behovet for finansiering hos kunderne er steget," siger Erik Kaa, der er ansvarlig for den daglige drift i Microsoft Danmark.

Microsoft har i en del år - i lighed med mange andre store it-selskaber - tilbudt finansiering af software-indkøb i en række lande, men Danmark har aldrig været blandt dem.

"Men nu oplever vi, at flere og flere kunder spørger os om finanserings-mulighederne, når de køber software, og siden Microsoft har finansiering på produkt-paletten, synes vi, at det er oplagt, at vi også i Danmark tilbyder denne mulighed," siger Erik Kaa.

Vi kan være konkurrencedygtige

Han peger på, at han ikke oplever, at selskabets kunder har direkte problemer med at få finansieret indkøb af software.

"Men flere kunder end tidligere undersøger mulighederne og de forskellige finansieringsformer. Som software-selskab tror vi, at vi kan være mere villige til at udlåne penge til software end en bank, fordi vi forstår behovene på en anden måde. Vi tror, at vi kan være konkurrence-dygtige," siger Erik Kaa.

Han tør ikke sige, hvor hurtigt Microsoft kan åbne finansierings-selskabet herhjemme, men håber, at det vil ske inden for de næste 12 måneder.

For at finansiere et it-projekt betinger Microsoft sig, at der er mindst en Microsoft-komponent i systemet.

Microsoft besluttede i april sidste år at pumpe flere penge ind i udlånet til selskabets kunder.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec