De bedste citater fra retssagen om The Pirate Bay

Pirate Bay-retssagen er slut, og dommen afsiges 17. april. Her er en perlerække af de bedste og sjoveste citater direkte fra retslokalerne.

Artikel top billede

Jeg er ligeglad med ideologien bag piratkopiering, ophavsret eller om politik. Jeg gør det her, fordi det er satans sjovt at drive et stort websted, lyder en af perlerne fra retssagen om The Pirate Bay.

Det sidste ord i retssagen om The Pirate Bay er sagt, og advokater, vidner og sagsøgte kan tage sig et velfortjent hvil frem til 17. april, når den endelige dom afsiges.

Forsvarsadvokaterne føler sig allerede sejrssikre og mener, at anklageskriftet skal smides i skraldespanden, da ansvaret ikke ligger hos de fire Pirate Bay-folk, men p2p-tjenesten blot er en teknisk løsning, der er underlagt netkulturen.

Fredrik Neij, Gottfrid Svartholm, Peter Sunde, og Carl Lundström, der står anklaget i sagen, trækker på skuldrene, fralægger sig et hvert ansvar, og har ikke andet end foragt til overs for den skadeserstatning, der kræves.

Den offentlige anklager, Håkan Roswall, er blevet latterliggjort for sit ringe kendskab til teknologi, men han er dog ikke bleg for at kræve de fire udviklere fængslet i et år hver.

Film- og pladebranchen kræver 177 millioner i erstatning og en endnu hårdere straf.

Nu er ansvaret så op til de to dommer og nævninge, der skal sætte et punktum for retssagen 17. april. Der er dog næppe tvivl om at debatten vil fortsætte langt ud i fremtiden.

Computerworlds svenske søsterside har samlet de bedste citater fra en af de mest omtalte retssager i år.

Direkte fra retssalen

Peter Sunde

Ja.

Gottfrid Svartholm:
Hverken jeg eller Frederik gør os specielt godt i møblerede rum.

Gottfrid Svartholm om erstatningskravet:
Regningen har jeg rammet ind og sat op på væggen.

Peter Sunde på Pirate Bays pressekonference:
Det er min personlige opfattelse, at anklageren er dum i hovedet.

John Kennedy, IFPI's internationale repræsentant:
Erstatningskravet mod Pirate Bay er en smule lavt.

John Kennedy om Pirate Bays teknik:
Jeg aner ikke, hvordan det fungerer. Min kone vil ikke en gang lade mig komme i nærheden af bilen.

Carl Lundströms advokat Per E Samuelsson:
Film- og musikindustrien er fede katte, der står overfor en reel maveplasker.

Fredrik Neij:
Jeg er ligeglad med ideologien bag piratkopiering, ophavsret eller om politik. Jeg gør det her, fordi det er satans sjovt at drive et stort websted.

Fredrik Neij:
Alle anklagernes beviser er bygget på tekniske misforståelser.

Filmindustriens advokat Monique Wadsted:
Det er bare at ligge på ryggen og lade de stegte duer flyve ind i munden. Sådan fungerer The Pirate Bay. Men når mætheden indfinder sig, mindskes interessen også for at købe dvd-film eller gå i biografen, det siger sig selv.

Peter Sundes advokat, Peter Althin:
Der har været politikere, der ønsker at forbyde parabolantenner, og vi havde en kommunikationsminister, der troede, at internettet bare var en døgnflue. Og det er ikke ret længe siden.

Carl Lundström:
Jeg ved ikke rigtig, hvad vi havde tænkt os. Frederik sagde, at han ville skabe verdens største webside, og det synes jeg lød godt.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

    Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Solution Manager til Cyberdivisionen

    Københavnsområdet

    Semler IT

    Power Platform Specialist til Semler IT

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    AI/Data Engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job