Missionskritisk kommunikation i forsvaret som eksempelvis krypterede radarbilleder og samtaler mellem jagerfly og basen skal fra sommeren beskyttes af en ny it-overvågningsenhed i Forsvaret.
Det fortæller Jesper Britze, som er kommandør og it-direktør i Forsvaret.
It-overvågningsenheden skal fra den kommende sommer døgnovervåge forbindelsen mellem internettet og forsvarets interne net.
"Dels vil der være en maskinel overvågning, dels kommer der til at sidde nogle personer, som kigger på det hele tiden, og som er i stand til at gøre noget, hvis der opstår et angreb," siger Jesper Britze.
Får hjælp af FE
Ifølge it-chefen bliver it-overvågningsfunktionen støttet af FE (Forsvarets Efterretningstjeneste), der hjælper med at afklare trusselsbilledet i cyberspace.
"De vil hjælpe os med trusselsbilledet. De fortæller os om, hvilke trusler, vi kan forvente. Og der er det jo vigtigt at have et samarbejde, når vi taler om nanosekunder," siger han.
Forsvarets Efterretningstjeneste tager sig ifølge Jesper Britze af efterretning i hele verden, undtagen Danmark. Og i forbindelse med det arbejde kan tjenesten støde på information om, at et eller andet er på vej.
"Og de oplysninger vil blive vores overvågningsenhed til del, så vi er godt rustet," siger Jepser Britze.
Militære net højt på hacker-ønskeliste
"I vores optik er det ikke et spørgsmål om, men om hvor mange og hvor alvorlige andreb, det bliver. Jeg tror, det står højt på enhver hackers ønskeliste at have hacket mil.dk," siger Jesper Britze.
Ifølge it-chefen er intranettet Forsvarets livsnerve. Her foregår 95 procent af kommunikationen, som primært er administrativ trafik i forbindelse med SAP og e-mail.
"Men det er også bæremediet for vores operative applikationer. De kører som kryptograferede services inden i intranettet," siger Jesper Britze.
Missionskritisk data
Eksempler på disse services kan være radarbilleder fra anlæg eller voice-kommunikationen mellem et fly og en antenne på vestkysten af Jylland.
"Det er missionskritisk. Og derfor vil vi tage mere hånd om den trussel, der er omkring penetration af netværk end en klassisk virksomhed," siger Jesper Britze.
Herudover anvender Forsvaret netværk på et endnu højere sikkerhedsniveau til NATO-kommunikation, hvilket skærper sikkerhedskravene yderligere. NATO stiller nemlig helt bestemte krav som skal opfyldes, for at Forsvaret kan få lov til at håndtere dataene til og fra forsvarsalliancen.
Selvom den militære it-overvågningsenhed i praksis også kommer til at beskytte den indbyggede forlængelse af NATOs infrastruktur i Forsvarets netværk, får den ingen mulighed for at gribe ind på dette net.
Det skyldes, at NATO bruger en central infrastruktur, der, adskilt af gateways, er forbundet til de enkelte lande.
Beskytter egne net
Derfor forhindrer netværkets topografi, at et angreb på Forsvarets infrastruktur i Danmark automatisk vil kunne sprede sig til NATOs netværk. Men opbygningen forhindrer samtidig, at den kommende danske it-overvågningsenhed kan hjælpe til mod angreb på andre NATO-landes net.
Til gengæld driver forsvarsalliancen ifølge Jesper Britze selv en Cert, der har til formål at beskytte NATOs infrastruktur, der i mange tilfælde er forlænget ind i medlemslandene, blandt andet Danmark.
Den kommende it-overvågningsenhed har et stykke tid været testet på et separat netværk uden at være åbnet for brugerne.
"Vi testerne den rigtig voldsomt for tiden, det går godt, og den åbner vi her til sommer," siger Jesper Britze.
Rettelse:
Computerworld kom i første gang til at benævne Jesper Britze som it-chef for Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste (FKIT). Det er ikke korrekt. Jesper Britze er it-direktør i Forsvaret. Computerworld beklager fejlen.
