Statsligt it-udbud til 44 millioner kroner må gå om

Et statsligt it-udbud til en værdi på op imod 44 millioner kroner skal gå om. 14 leverandører blev afvist, men har fået brev med opfordring om at deltage i et nyt udbud.

Artikel top billede

Et udbud til op imod 44 millioner kroner måtte gå om, fordi man kun kunne prækvalificere to ud af 16 leverandører, der bød ind på projektet.

Økonomistyrelsen er ikke meget for at forklare de nærmere grunde.

"Der var i alt 16 ansøgere, men kun to blev godkendt. Det var for lidt til den konkurrence, vi gerne vil have," siger kontorchef Lise Ebbensgaard fra Økonomistyrelsen.

Hvorfor blev kun to godkendt?

"Der var forskellige årsager. Vi har nu skrevet til alle de afviste ansøgere med begrundelsen for, hvorfor netop de ikke er blevet godkendt - og opfordret dem til at deltage i det nye udbud. Det nye udbud har næsten samme indhold, og vi har denne gang lavet en vejledning i at udfylde ansøgningen," siger hun.

Men hvorfor blev kun de to godkendt?

"Det vil jeg helst ikke nærmere ind på, da der jo kører et nyt udbud."

Men det virker udefra lidt dobbelt?

"Jo, vi ville selvfølgelig gerne have haft fem prækvalicerede leverandører i første omgang," siger kontorchefen.

Styrelsen oplyser, at projektet vil blive forsinket en lille måneds tid på grund af det nye udbud.

Op mod 12.000 årlige rekrutteringer

Udbuddet drejer sig om et it-system til rekruttering, der skal bruges af ministerierne og op imod 180 statslige institutioner. Dertil kommer, at 600 selvejende institutioner kan tilkoble sig projektet.

Centraladministrationen alene gennemfører i alt mellem mellem 7.500 og 12.000 eksterne rekrutteringer årligt.

I det overordnede nye udbudsmateriale fremgår det af 26 punkter, hvad systemet skal kunne, og hvilke opgaver leverandørerne får ansvaret for.

Her står blandt andet løbende "hosting af systemet", "drift af systemet", "vedligeholdelse af systemet" og "videreudvikling af rekrutteringssystemet".

Kontrakten løber over fem år.

Rekrutteringssystemet er et element af en stor it-ansigtsløftning i staten, der indebærer oprettelsen af Statens It, fælles rejseadministrationssystem og fælles drift af lønsystemer.

Annonce

Annonceindlæg fra itavis

AI er en stresstest af virksomhedernes digitale fundament

Brug af AI afslører de svagheder, virksomheder allerede har opbygget gennem års cloud-transformation, nye SaaS-løsninger og fragmenterede sikkerhedssystemer.

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S