Google opfordrer til søgning efter torrents

Søgemaskinen Google har i søgninger efter tv-serier foreslået brugere at benytte ordet 'torrent', som også bruges af The Pirate Bay. Firmaet kan risikere at medvirke til brud på ophavsretsloven, vurderer jurister.

Artikel top billede

Søgegiganten Google er havnet i en juridisk gråzone, hvor firmaet i Danmark og resten af Europa kan risikere at blive medskyldige i krænkelse af ophavsretsloven.

Ifølge en undersøgelse udført af teknikmagasinet ars technica foreslår søgegiganten Google nemlig i en række tilfælde automatisk brugerne af søgemaskinen at tilføje ordet 'torrent' i søgningen, hvis brugerne eksempelvis søger efter episoder af tv-serier.

Opdagelsen er interessant, fordi firmaet senest med en politianmeldelse i Sverige for overtrædelse af ophavsretsloven er blevet trukket ind i en diskussion om, hvorvidt søgemaskinen kan sammenlignes med den omdiskuterede svenske internetside The Pirate Bay.

Hovedargumentet for en mulig lighed mellem de to tjenester er, at det er muligt at downloade ulovlige BitTorrent-filer via Google. Firmaet har tidligere afvist ligheder mellem de to tjenester, blandt andet med henvisning til at firmaet reagerer, hvis firmaets regler og politikker overtrædes.

Dette sker ikke hos The Pirate Bay, der gennem navnet og offentliggørelse af klager fra rettighedshavere signalerer til tilskyndelse til ulovligheder, fremgår det af diskussionerne.

Jakob Krag Nielsen, som er advokat hos advokatfirmaet Plesner og medlem af Advokatrådets ekspertpanel for intellektuel ejendomsret, er ikke i tvivl om, at Google har til hensigt at gribe ind overfor krænkelser. Men måden som Google fungerer på, gør, at de objektivt set medvirker til, at der downloades ulovligt materiale, forklarer han.

"Det kan godt være, at Google reagerer på henvendelser fra rettighedshavere. Men som Google fungerer, vil de jo ikke effektivt kunne forhindre, at man bruger Google til at skabe kontakt mellem folk, som gerne vil fildele ulovligt materiale," har Jakob Krag Nielsen tidligere sagt.

Kun retssag kan afgøre Googles stilling

Clement Salung Petersen, der er ph.d. i jura, og har beskæftiget sig med de såkaldte forbudssager, som udløb af allofmp3-sagen, mener, at Google med forslag om søgeordet 'torrent' ved søgninger efter tv-serier bevæger sig ind i en juridisk gråzone.

"Der har ikke været danske retssager om det her," siger Clement Salung Petersen.

Han forklarer, at Google internationalt vil kunne hente hjælp i en særlig amerikansk lov som tager stilling til, hvornår man har ansvar for linking.

"En sådan lovgivning har vi ikke i Europa. Derfor er der en hvis klarhed i USA, men ikke helt samme klarhed i Europa, herunder i Danmark.

Derfor vil det være op til en domstol, hvis der skal tages stilling til, om Googles automatiske forslag af søgeordet torrent udgør ulovlig medvirken til brud på ophavsretsloven, vurderer Clement Salung Petersen.

"Generelt set vil det være en vurdering af, om Google dermed positivt opfordrer til at begå krænkelser af ophavsretten. Og hvis de positivt opfordrer til dette, uanset om det sker automatisk, fordi de har indrettet deres system på den måde, så er der en risiko for at de kan ifalde ansvar," siger Clement Salung Petersen, der dog ikke tør spå om størrelsen af risikoen.

Google har objektivt ansvar

En søgemaskine kan ikke skelne mellem lovligt og ulovligt materiale, forklarer Jakob Krag Nielsen. I situationer, hvor Google præsenterer links til ulovligt materiale, ligger der for ham at se allerede deri objektivt set en medvirken fra Googles side til en ophavsretskrænkelse.

"Og det som skal til, for at man kan opnå et forbud mod nogen, er, at de objektivt set krænker eller medvirker til en krænkelse. Ikke mindst ved at foreslå søgeordet 'torrent' hjælper Google rent objektivt sine brugere til at identificere og derefter downloade ulovligt materiale," siger Jakob Krag Nielsen.

"Det kan ikke udelukkes, at der kunne opnås et forbud mod Google for i hvert fald denne form for medvirken," siger Jakob Krag Nielsen og understreger, at han ikke gør sig til talsmand for, at et sådant forbud bør nedlægges.

"Men jeg synes eksemplet illustrerer, at der er et påtrængende behov for, at der fra politisk hold tages hånd om problemstillingen," siger Jakob Krag Nielsen.

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Forsvarets Efterretningstjeneste

    Network engineer - Routing & Switching

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Java-udvikler med et højere formål: Hjælp PET med at passe på Danmark

    Københavnsområdet

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job