Hurtigere Athlon 64 til ny sokkel

AMD har lanceret Athlon 64 3800+, 3700+ og 3500+. Både Athlon 64 3800+ og 3500+ er til den nye Socket 939, der understøtter dual channel DDR RAM. Athlon 64 FX-53 fås nu også til denne platform.

Indhold

AMD er klar med fire nye processorer, og i den forbindelse har en ny sokkel set dagens lys. Fremover er det Socket 939, man skal gå efter, hvis man er ude efter en ny Athlon 64 eller Athlon 64 FX. Og nu gælder det om at holde tungen lige i munden, for der skal jongleres rundt med mange tal og begreber.

For processorerne til Socket 939 gælder, at de understøtter dual channel DDR RAM uden fejlkorrektion (ECC), og at processorernes forbindelse til bundkortets andre komponenter klares af en HyperTransport-bus med en frekvens på en gigahertz.

Hidtil har Athlon 64-processorerne understøttet en 800 MHz HyperTransport-bus og single channel DDR RAM, og den hurtigere bus og bedre adgang til hukommelsen skulle gerne betyde en bedre ydelse.

De gamle Athlon 64 FX-processorer har brugt Socket 940 og dual channel ECC DDR RAM, men fremover skal Athlon 64 og Athlon 64 FX altså bruge samme sokkel.

Forskellen vil være mængden af L2-cache. Fremtidige Athlon 64 får kun 512 kilobyte L2-cache, mens Athlon 64 FX får en megabyte.

Tre af de fire nye processorer er til Socket 939, nemlig Athlon 64 3800+, Athlon 64 3500+ og en ny version af Athlon 64 FX-53. Athlon 64 3800+ såvel som Athlon 64 FX-53 har en clockfrekvens på 2,4 gigahertz. Forskellen er, at FX-53 har en megabyte L2-cache, mens Athlon 64 3800+ må nøjes med 512 kilobyte. Athlon 64 3500+ har en frekvens på 2,2 gigahertz og 512 kilobyte L2-cache, og alle tre processorer understøtter dual channel DDR RAM uden ECC.

De nye processorer kræver et nyt chipsæt, og VIA er da også klar med K8T800 Pro.

Athlon 64 3700+ har også en frekvens på 2,4 gigahertz, men denne processor er til de eksisterende Socket 754 bundkort. Den understøtter derfor kun HyperTransport med 800 MHz og DDR RAM via en enkelt kanal. Til gengæld har den en megabyte L2-cache.

Den nye Athlon 64 FX-53 koster 799 dollar, mens Athlon 64 3800+, 3700+ og 3500+ koster henholdsvis 720, 710 og 500 dollar. Til sammenligning skal Intel have 417 dollar for en 3,4 GHz Pentium 4, mens en 3,4 GHz Pentium 4 Extreme Edition koster 999 dollar. Her er tale om producenternes officielle stykpriser, hvis man køber 1.000 processorer.

Navnenyt fra it-Danmark

WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job