SAP skruer prisen for Business Suite 7 i vejret

SAP's nye Business Suite 7 bliver dyrere for kunderne. Efter pres fra brugergruppper i flere lande skal SAP dokumentere, at prisstigningen også giver værdi for kunderne.

Artikel top billede

Orlando, Florida: "Vores håndtering af prisstigningen har ikke været heldig."

Det indrømmer SAP's nordiske chef, Karen Nielsen, når hun skal forklare prisstigningen på SAP's hovedprodukt, Business Suite 7.

Opgraderinger er i princippet gratis, når en kunde anskaffer sig en Business Suite.

Til gengæld skal kunden betale en årlig procentdel af anskaffelsesprisen i en vedligeholdelsesafgift, den såkaldte maintenance fee, som med lanceringen af Business Suite 7 med et pennestrøg er steget fra 17 til 22 procent.

"Faktisk er denne pris ikke steget i flere år, og flere af vores konkurrenter tager en højere vedligeholdelsesafgift," siger Karen Nielsen.

Amerikanske Oracle tager en vedligeholdelsesafgift på netop 22 procent for sine ERP-produkter, mens Microsoft med Dynamics ligger på 16 procent.

Chef for SAP's EMEA Industries, Henrik Rasmussen, som tidligere var chef for SAP i Danmark, forsvarer prisstigningen med, at SAP med Business Suite 7 introducerer en ny måde at opgradere SAP-applikationer på.

"Med Business Suite 7 introducerer vi et helt nyt opgraderingskoncept. Tidligere skulle it-chefen omtrent hvert andet år gå den tunge gang til direktionen og bede om penge til en opgradering til en ny version. Med Business Suite 7 garanterer vi, at virksomhederne frem til 2015 - altså i seks år - kan køre med applikationen og tilmed gratis få installeret de såkaldte enhancement packs, der tilføjer suiten ny funktioner," siger han.

Henrik Rasmussen forklarer, at SAP tidligere lancerede nye versioner af Business Suiten omkring hvert andet år, og at installeringen af en ny version ofte betød omfattende og ressourcekrævende testkørsler.

"Tidligere understøttede vi to versioner tre år tilbage i tiden - og yderligere tre år til en højere pris. Men de tidligere versioner kunne ikke få tilføjet ny funktionalitet undervejs," lyder det fra ham.

Henrik Rasmussen tilføjer, at den indbyggede 'Solution Manager' gør det nemt at teste og afprøve nye funktioner i installerede enhancement packs for at undgå, at nye funktioner skaber problemer i den eksisterende installation.

[me]Højere pris er god logik[/me]
Rune Toft, som har ansvaret for SAP hos SAP-partneren NNIT mener ikke, at prisstigningen er urimelig.

"Du betaler mere, men får også mere, så det er der god logik i," siger han.

Heller ikke Foreningen af SAP-brugere i Danmark (FSD) ryger op af stolen over den proklamerede prisstigning. Foreningens forretningsfører Jens Øe har tidligere udtalt til Computerworld:

"FSD har ikke nogen fælles holdning til SAP's licensprisstigninger. FSD har ikke tradition for at blande sig i SAP's prissætning af produkter og ydelser. Det har naturligvis flere gange været drøftet på vores generalforsamling og er hver gang blevet afvist af et stort flertal."

Skal ikke nødvendigvis opgraderes hvert andet år

Henrik Rasmussen understreger, at SAP med det nye opgraderingskoncept gør op med den automatik, at software partout skal opgraderes og opdateres mindst hvert andet år.

"Business Suite 7 er en forretningskritisk applikation, som er meget kompleks. Den holder styr på en hel række komplekse processer i virksomhederne. Og vi mener, at vi giver virksomhederne mere tryghed og bedre mulighed for langtidsplanlægning, når de med Business Suite 7 er sikre på, at de ikke om et par år skal investere ressourcer i at installere en ny version," siger han.

Flere SAP-kunder i udlandet - navnlig i SAP's hjemland Tyskland - har reageret kraftigt mod den nye prismodel, og SUGEN, som er en sammenslutning af SAP-brugergrupper i 12 lande, er sammen med SAP blevet enige om at opstille en række målinger for, om kunderne rent faktisk opnår de fordele, som SAP lover.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S