Kan man være indlagt på hospitalet i sit eget hjem?
Ja, det kan man, hvis man behandles på Frederiksberg Hospital, og hvis patienten har en computer med udstyr, så han kan se og tale med lægen på den anden side af skærmen.
Og er man i virtuel behandling, er man i øvrigt ikke indlagt, men 'udlagt'. Det fortæller overlæge Klaus Phanareth, da han på Vækstfondens årsmøde demonstrerede den virtuelle stuegang.
Klaus Phanareth har på Frederiksberg Hospital i flere år arbejdet med telemedicin og med teknologi, der kan lette arbejdet på hospitalerne.
Den virtuelle stuegang er oplagt at bruge på patienter med den kroniske lungesygdom KOL, altså folk med nedsat lungefunktion. Dem er der 400.000 af i Danmark, og den patientgruppe står for 23 procent af indlæggelserne på de danske hospitaler.
Patienter hader indlæggelser
"Ved stuegang lytter vi til patienten, måler iltprocent i blodet, medicinerer og planlægger den videre behandling. Det kan vi lige så godt gøre hjemme hos patienterne selv, hvis patienterne vel at mærke også synes, det er en god ide," siger Klaus Phanareth.
Og det gør de.
"Undersøgelser viser, at det, patienter hader mest ved hospitaler er, når de skal indlægges, så der var åbent for at prøve den virtuelle løsning."
I dag, når KOL-patienter kommer ind på lungeambulatoriet på Frederiksberg Hospital, bliver de med det samme undervist i, hvordan den virtuelle stuegang fungerer. De lærer at kommunikere via skærmen, lærer at bruge udstyret, og får en medicinkasse, og inden 24 timer køres patienter hjem til dem selv.
De er således blevet udlagt i stedet for indlagt.
Der må pustes
Klaus Panareth har aftalt med KOL-patienten Jens, at han ringer ham op under Vækstfondens årsmøde. Der er lidt forsinkelse i lyden, da Jens dukker op på skærmen.
"Vi er klar til eftermiddags-stuegang. Er du klar til det?" spørger lægen.
"Helt klar," svarer Jens og nikker. I næsen har han tynde plast-slanger, der sender ilt ned i hans ineffektive lunger.
Overlægen spørger ham, hvordan natten er gået, og om han har haft for at tage ekstra medicin i løbet af natten. Og hvordan er morgenen gået?
Iltindholdet i blodet skal måles, og Klaus Phanareth beder Jens om at sætte en speciel klemme på fingeren. Jens holder fingeren med aggregatet op foran kameraet, så lægen kan aflæse de røde tal, der fortæller, at pulsen er fin. Så skal Jens puste i et spirometer, der måler lungekapaciteten.
Jens trækker vejret så dybt ind, som hans beskadigede lunger tillader, og puster i røret alt hvad han kan.
Billedet på storskærmene i salen har hakket lidt under hele seancen og efterlader nu for et par sekunder et portræt af en mand i opløsning med vidt opspilede øjne og mund.
Billedet hakker heldigvis videre, Jens hoster over anstrengelsen, men trækker vejret igen.
Lungekapacitet på en liter
"Det så hårdt ud, men det er dagens lungegymnastik," siger Klaus Phanareth til Jens og salen.
Jens' lungekapacitet er én liter, hvilket i hans tilfælde er tilfredsstillende. Raske menneskers lunger rummer typisk cirka fem liter.
Iltningen af blodet kunne ligge lidt højere, forklarer lægen og beder Jens skrue lidt op for iltapparatet. Derefter ordinerer Klaus Phanareth to tabletter fra pilleglas nummer to, som Jens skal bruge resten af dagen for at holde sine luftveje åbne.
Jens holder pilleglasset, der er mærket med et stort 2-tal, frem til kameraet og fortæller, hvad pillerne hedder, så overlægen er sikker på, at der ikke er misforståelser.
Klaus og Jens aftaler næste dags virtuelle stuegang, og lægen vil høre, om han har nogen spørgsmål inden forbindelsen lukkes.
"Jeg er meget gangbesværet, og det at skulle ned på ambulatoriet har tidligere været et dagsprojekt for mig og forvoldt mange smerter. At gøre det på denne her måde, er en revolution for mig," siger Jens.
1,8 millioner kronisk syge
Det virtuelle hospital kan spare samfundet en masse penge og frigøre en masse sengepladser, mener Klaus Phanareth.
En sundhedsøkonom har regnet på sundhedsudgifternes udvikling i forhold til bruttonationalproduktet i de seneste 40 år. Sammenlignet med andre lande står det lidt skidt til for Danmark.
De lande, vi normalt sammenligner os med, har gennem årene fordoblet deres sundhedsudgifter, mens Danmark kun har fulgt inflationens udvikling, fortæller Klaus Phanareth.
"Især er den aldrende befolkning en udfordring. Ifølge Danmarks Statistik vil vi 2025 have 50 procent flere samfundsborgere, som er ældre end 65 år. Jo ældre befolkning, jo flere mennesker med kroniske sygdomme - og det er dem, der koster rigtig mange penge."
I dagens Danmark har 1,8 millioner mennesker en kronisk lidelse, oplyser Klaus Phanareth.
Tre milliarder til teknologi
It kan som i mange andre samfundsmæssige udfordringer vise sig at være en vigtig brik.
Klaus Phanareth beretter om en undersøgelse foretaget på danske hospitaler, der kortlægger interessante projekter med potentiale til at løfte sundhedsvæsnet og gøre det bedre.
Af 125 interessante projekter, opdelt i otte hovedkategorier, handler syv af de otte om it og telemedicin. I den nye finanslov er der afsat en pulje på tre milliarder kroner til såkaldt arbejdskraftbesparende teknologi, glæder Klaus Phanareth sig over.
"Det virtuelle hospital er netop arbejdskraftbesparende. Vi bør være foregangsland på dette område. Vi har en disciplineret befolkning, vi er gode til registre og databaser, telenetværksekspertise og en stor dækning med bredbånd, en online befolkning. Og vi er ikke bange for ny teknologi."
Patienter væk med et kittelærme
De patienter, som ikke er indlagt på hospitalet, men udlagt til virtuel konsultation, kan døgn-monitoreres fra et center på hospitalet, så læger og plejepersonale er klar, hvis der kommer et akutopkald.
Frederiksberg Hospital modtager fysisk 30-35 akutte patienter hver dag, og den trafik har indtil for nylig været styret ved hjælp af et stort whiteboard med forskellige farver tusch og gule sedler.
"Der skulle ikke mere end et kittelærme til, og så røg fem-seks patienter væk fra tavlen," siger Klaus Phanareth.
Her har Vækstfonden med sin støtte til iværksætter-virksomheden Retilog skabt en erstatning for den analoge og upraktiske løsning, og hospitalet har i dag elektrificeret patient-logistikken i form af fire elektroniske tavler.
"Vi arbejder på at skabe yderligere integration til de øvrige patient-administrative systemer," fortæller Klaus Phanareth.
På længere sigt håber overlægen, at virksomheder vil skabe applikationer og integration til for eksempel smartphones.
