Hovedstadens stjålne cykler begynder at bippe

Et RFID-pilotprojekt i hovedstadsområdet skal hjælpe borgerne til at blive genforenet med deres stjålne cykler.

Artikel top billede

Foto: F. Schussler/PhotoLink.

Overvågning af borgere og byområder har i de seneste år fået drøje hug af menneskerettigheds-organisationer for at være frihedsberøvende.

Men at overvågning kan komme borgerne direkte til gode, vil hovedstadskommunerne København og Frederiksberg med tilsammen godt 600.000 indbyggere bevise med et pilotprojekt, der skal gøre det nemmere for borgerne at blive genforenet med deres stjålne cykler.

Københavns og Frederiksberg Kommune vil uddele op mod 5.500 RFID-chips til kommunernes borgere - hovedsageligt studerende - til at sætte på cyklen. Chippen er fastgjort på bagsiden af en refleksbrik, der kan monteres på cyklen.

Borgerne skal derefter registrere sig på en hjemmeside samt melde deres cykler stjålne via samme hjemmeside, hvis langfingrede pedaltrampere har været på spil. Når hovedstadens parkeringsvagter så alligevel går på deres ruter i hovedstaden med en GPS-terminal, vil terminalen begynde at bippe, når parkeringsvagten går i en afstand på op mod 10 meter af en stjålen cykel.

Samtidig vil borgeren med den manglende cykel modtage en sms om, at cyklen er blevet fundet.

Kommer til sommer

Formålet med projektet er at sikre Danmarks hovedstad som et af de mest cykelvenlige områder i verden.

"Det skal være attraktivt at være cyklist på Frederiksberg, også når det handler om borgernes tillid til at kunne stille cyklen fra sig i kommunen," fortæller Frederiksberg Kommunes sekretariatschef Thomas Wohlert til Computerworld.

Pilotprojektet vil blive trampet i gang 4. juni i både København og på Frederiksberg.

I København vil kommunen mellem klokken 15 og 17 uddele mellem 3.000 og 5.000 reflekser med chips til studerende på enten Rådhuspladsen eller Gammeltorv/Nytorv, hvor også overborgmester Ritt Bjerregaard vil være til stede.

På Frederiksberg vil kommunen udlevere omkring 500 chips på Solbjerg Plads, hvor blandt andet Frederiksberg Gymnasium, Frederiksberg Seminarium og Copenhagen Business School ligger.

Frederiksberg Kommune regner med, at deltagelse i projektet vil koste omkring 125.000 kroner. Beløbet dækker indkøb af to terminaler samt indkøb og montering af de 500 reflekser med chips.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S