Bygger din net-trafik på klik-svindel? Få svaret her

Med et sæt nye retningslinier står det lysende klart, hvad der er klik-svindel og 'ægte' klik på ethvert annonce-finansieret site.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Interactive Advertising Bureau har udgivet et sæt retningslinier, som kan anvendes, når man skal afgøre, om der bliver begået bedrageri med online-annonceringen, hvor der betales per klik.

Pay-per-click-annoncer, som oftest forekommer som tekstbokse sammen med søgeresultater, er blandt de mest populære online-annonceformater, men er sårbare over for svindel.

Det har fået annoncører til at klage over, at de store søgemaskine-virksomheder har bagatelliseret problemets alvor.

De nye retningslinjer etablerer nogle grundlæggende procedurer, som kan bruges til at afgøre, hvornår en annoncekøber bør eller ikke bør betale for et klik.

Google, Yahoo og Microsoft har samarbejdet med Interactive Advertising Bureau i udviklingen af retningslinjerne.

"De anbefalinger, der er blevet etableret i disse retningslinjer, giver en detaljeret definition af et "klik" og af den standard, der bør bruges til at måle og tælle klik, heriblandt identifikation af ugyldige og/eller falske klik," hedder det.

Når der klikkes i ond tro

Ugyldige klik forekommer, når der klikkes på en annonce i ond tro eller ved en fejl.

Man kan for eksempel klikke på en konkurrents annoncer, der betales per klik, for at øge konkurrentens annonceudgifter, ligesom en web-udgiver kan klikke på annoncer på sit eget website for at kunne kræve en højere provision.

I disse to tilfælde anses ugyldige klik for klik-bedrageri.

Men ugyldige klik kan også blive afgivet ved uskyldig aktivitet, der alligevel resulterer i et klik af ringe eller ingen værdi for annoncøren. Det kan for eksmpel ske, når nogen klikker på en annonce ved en fejltagelse eller to gange i træk.

Ro på bagsmækken - også med Google

Google, hvis omsætning hovedsagligt genereres af pay-per-click-annoncer, der serveres sammen med søgeresultaterne eller på partneres websites, har ofte haft uenigheder med leverandører af analyser af klik-svindel over selskabet vurderinger af antallet af klik-svindel-hændelser og over de anvendte metoder til at tælle ugyldige klik.

En af de leverandører, som Google ofte har været uenig med, Click Forensics, har også deltaget i projektet med at finde frem til disse retningslinjer, hvilket kan ses som et tegn på, at de to virksomheder herefter vil have nemmere ved at finde fælles fodslag.

I januar satte Google spørgsmålstegn ved Click Forensics' metoder og nøjagtighed som reaktion på leverandørens rapport for fjerde kvartal, hvor det blev vurderet, at 17,1 procent af alle klik var udtryk for svindel.

Retningslinjerne giver udførlige definitioner og beskrivelser af forskellige klik-scenarier, diskuterer hvad der udgør gyldige og ugyldige klik, behandler metoder til at filtrere klik heriblandt ugyldige klik samt redegør for principper og parametre for revision og rapportering.

Der mangler standarder

Retningslinjerne bør blive en stor hjælp, da denne form for annoncer på nuværende tidspunkt står for mere end halvdelen af udgifterne til online-annoncering i USA, påpeger analytiker hos IDC, Caroline Dangson.

"En af de største udfordringer for tiden i online-annoncering er manglen på standarder. De nye retningslinjer til klikmåling fra Interactive Advertising Bureau er et skridt i den rigtige retning," skriver Dangson via e-mail.

I lyset af recessionen er annoncørerne under stort pres for at sikre sig, at de får det maksimale afkast af marketingsinvesteringerne.

Dette gør pay-per-click-modellen endnu mere attraktiv, da du her kun betaler, når der rent faktisk klikkes på dine annoncer, siger hun.

Websites er fulde af links nu om dage, hvilket gør det langt lettere for forbrugere at klikke forkert. Annoncørerne ønsker at betale for tilsigtede klik, der kan føre til nye kunder, i stedet for utilsigtede klik, der skubber forbrugeren væk," siger Dangson.

Projektet har været i gang i lidt over tre år, og Interactive Advertising Bureau er meget tilfreds med at have fundet frem til en konsensus blandt alle deltagere, fortæller Joe Laszlo, som er analysedirektør hos Interactive Advertising Bureau.

"Vi har slået et stort brød op med dette projekt," siger han.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

25. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S