I denne klumme - som er første del af en føljeton om projektets uheldige helte og deres sikre vej til projektfiasko - starter vi med projektlederen.
Så lad os gå lige til sagen. Her er fem måder at sikre projektfiasko som projektleder:
Vær benhård kontrolfreak. Undgå at være leder for teamet, men søg mere i retning af kontrollant. Start dagen ved pc'en med at løbe alle gårdagens aktiviteter igennem og forlang status og ikke mindst detaljeret forklaring på, hvorfor noget ikke er på plads endnu. Gentag rutinen lige efter frokost, men hæv stemmen yderligere. Bliv ved indtil de har fattet, at tingene skal ligge dér - og de skal ligge der til tiden.
Undgå for enhver pris at give projektdeltagerne tid og mulighed for at tænke selv. Alt skal køre snorlige efter excelplanen eller - for de mere avancerede projektledere - Gantt-planen. Vær over dem som en høg - hele tiden. De skal ikke ha' et ben til jorden. Hvem tror de egentlig, de er?
Undgå alle konflikter. Ligesom projektdeltagerne ikke skal gå hen og få alt for mange gode ideer, ligeså skal der ikke komme nogen rendende i tide og utide med irriterende konflikter om uløste krav til systemet, arbejdstider mv.
Ignorer alle konflikter og hvis de umuligt kan ignoreres - for eksempel hvis de kommer fra styregruppen - smid dem i 'senere'-bunken til eksekvering meget senere. Alternativt, bed dem, der kommer anmassende, om at klare det selv. De er ikke små pattebørn vel? De er jo voksne mennesker, man bør kunne give et ansvar. Det er andre ting i livet end at løse konflikter. For eksempel at følge op på projektdeltagerne.
Levér altid grønne statusrapporter. Godt nok er projektet bagud på grund af stressede projektdeltagere og uafklarede konflikter. Det gør ikke spor. Derfor er der heller ingen grund til at pille ved farverne på statusrapporten. Alle hader alligevel også at se på statusrapporter med andre farver end grøn. Bliv derfor ved at med at farve dem grønne som i en slags statusrapporterings-karrusel (karruseller og it skulle være så moderne for tiden, har jeg ladet mig fortælle). Også selvom aktiviteterne er blodrøde.
Ignorer bedste praksis. Bedste praksis er typisk værdifuld information hentet og bearbejdet igennem mange år. Lad endelig være med at bruge det. Ignorer det, brug intuitionen og kør ad hoc fuld fart derudad.
Sæt morgendagens standard selv. Processer og metoder er der jo heller ikke tid til alligevel. Der er nok at gøre med at farvelægge statusrapporterne, undgå konflikterne og holde øje med de dovne hunde af nogle projektmedarbejdere.
Vær dig selv nærmest. Der er kun én at takke for, at projektet er kommet så langt. Det er dig selv. Og hvis der er nogen, der skal bære projektet i mål, er det også dig. Luk dig derfor inde i et hjørne og se sur ud. Undlad at danne alliancer med andre projektledere og projekter, der eventuelt kunne støtte og hjælpe dig. Og ingen taknemmelighed over for projektmedarbejdere, vorherre bevares!
Hermed slut med de fem råd, der - hvis de eller blot en enkelt af dem følges - sikrer en storartet projektfiasko.
Tillykke med det, kære projektleder, og tak for den heltemodige indsats.
Kristian Fischer er managementkonsulent i PA Consulting Group.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
