Helge Sander sender stramning af databrud til hjørne

Videnskabsministeren vil ikke umiddelbart kæmpe for, at offentlige og private danske virksomheder skal bekende deres persondata-synder på nettet. Manglende holistisk tilgang til it, siger it-sikkerhedsråd.

Artikel top billede

Manden med Danmarks gule it-førertrøje, videnskabsminister Helge Sander (V), bakker op om Rådet for Større IT-Sikkerheds bestræbelser på at få indført en lov om offentliggørelse af brud på persondatasikkerhed.

Men videnskabsministeren støtter sig i sit svar til Computerworld og Rådet for Større IT-Sikkerhed ene og alene til EU-lovgivning angående teleoperatørernes pligt til oplyse om diverse brud på persondataloven.

"Den danske holdning er klar. Vi støtter op om en notifikationspligt. Det vil i mine øjne skabe et incitament for teleoperatørerne til at investere i et højere it-sikkerhedsniveau, så risikoen for brud på databeskyttelsen og dermed utilsigtet spredning af personoplysninger minimeres," lyder det i det skriftlige svar fra Helge Sander til Computerworld.

Videnskabsministeren understreger samtidig, at de endelige forhandlinger om den såkaldte teledirektivpakke endnu ikke er afsluttet, og at han derfor finder det mest hensigtsmæssigt at afvente resultatet, før han tager stilling til "behovet for eventuelle yderligere foranstaltninger".

En lille brik i puslespillet

Dermed undgår Helge Sander for alvor at gribe fat om hornene på tyren og få sat en tydelig advarselstrekant op for det stigende antal gange, hvor offentlige og private virksomheder uforvarende sender eksempelvis CPR-numre og helbredsoplysninger ud på nettet til bekymring for Datatilsynet.

Helge Sanders svar vækker da heller ikke den store jubel hos formand Christian Wernberg-Tougaard fra Rådet for Større IT-Sikkerhed.

"Jeg synes ikke helt, at han svarer på vores henvendelse. For teleoperatørernes ansvar er en lille brik i det store puslespil. Mine forhåbninger gik på, at videnskabsministeren ville kigge mere holistisk på den generelle problemstilling og med meget få midler få styrket sikkerheden i Danmark," siger Christian Wernberg-Tougaard.

"Videnskabsministeren kommer i sit svar ikke med noget bud på, hvordan vi skal få løst offentlige myndigheders lemfældige omgang med borgernes private oplysninger," lyder det videre fra Christian Wernberg-Tougaard.

Misser chancen for at være nummer et

Formanden fra Rådet for Større IT-Sikkerhed udtrykker dog glæde for, at videnskabsminister Helge Sander har fokus på sikkerheden med hensyn til teleoperatørerne.

Han understreger også, at rådet vil fortsætte kampen for at tvinge virksomheder til at oplyse, når de fejlagtigt publicerer personlige data, som det kendes i blandt England og USA.

"Vi vil så gerne se, at Danmark ligger nummer et på alle it-fronter. Men de store beslutninger for at ligge helt i toppen tager vi ikke. Det viser videnskabsministerens svar med al tydelighed," afslutter Christian Wernberg-Tougaard.

Se hele videnskabsminister Helge Sanders svar til Computerworld.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-supporter til lokal IT Korsør

Region Sjælland

KMD A/S

Project Manager

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Specialister til Netværksoperations til Forsvarets nye Digitale Backbone

Nordjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S