Nokia vil have Intel-chips i bugen på sine telefoner

Intel lukker senere i dag ny stor-aftale med Nokia, der betyder, at de avancerede Nokia-telefoner fremover vil køre med Intel-chips i bugen.

Artikel top billede

En ny stor-aftale betyder, at verdens største chip-producent, Intel, fremover skal levere chip til Nokias håndholdte enheder.

Intel vil løfte sløret for stor-aftalen tidligt på aftenen dansk tid, når offentligheden altså vil få mere at vide fra chefen for Intels såkaldte 'ultra-mobil'-gruppe, Anand Chandrasekher.

Intel har længe arbejdet på at komme ind på mobil-markedet i takt med, at de mobile enheder bliver stærkere og stærkere og kræver mere og mere computerkraft.

Den første storordre på området kom i februar, da Intel og LG Electronics, der er verdens tredje-største mobil-producent, indgik aftale om, at der fremover skal sidde Intel-chips i alle LG's mobile net-enheder.

Aftalen med verdens ubetinget største mobil-producent er derfor et regulært gennembrud for Intel, der da heller ikke tøver med at betegne aftalen som "vigtig". I hvert fald er selskabet nu godt i gang med at cementere sin position på mobil-markedet.

Vanskeligt ved at få fodfæste

Intel sidder i forvejen uhyre tungt på markedet for pc'er, hvor op mod 80 procent af samtlige enheder i verden er udstyret med Intel-chips.

Værre ser det imidlertid ud på markedet for de mobile enheder, hvor Intel hidtil har haft vanskeligt ved at få fodfæste, selv om selskabet for længst har identificeret markedet som et vækstmarked, der skal prioriteres.

Ønsket om at komme ind på mobilmarkedet understreges af, at Intels finansdirektør, Stacey Smit i februar klart meldte ud, at det ønsker at lande en af verdens fem største mobil-producenter som kunde.

Anand Chandrasekher, der vil præsentere aftalen senere i dag, står i spidsen for den Intel-division, der sælger Atom-processoren, som er særligt udviklet til håndholdte enheder med net-adgang og basale funktioner.

Det vides endnu ikke, hvor stor aftalen er, eller hvor mange Nokia-modeller, den kommer til at omfatte.

Blandt Intels hovedkonkurrenter på mobilmarkedet er især Texas Instruments samt amerikanske Qualcomm.

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network