Ledende JRuby-folk forlader Sun efter Oracle-opkøb

Mavepuster til Suns Java-strategi? Sun mister tre ledende JRuby-udviklere, fordi Oracles opkøb af Sun skaber tvivl om strategien for JRuby.

Artikel top billede

Tre af de ledende kræfter indenfor udvikling af JRuby vælger at forlade Sun grundet Oracles opkøb af selskabet.

Sun ansatte Charles Nutter og Thomas Enebo for to et halvt år siden.

De gik under betegnelsen "the JRuby Guys," da de arbejdede fuldtids på JRuby, som er en implementering af Ruby programmeringssproget på Java Virtual Machine (JVM)-platformen.

Nogle måneder senere blev en anden kerneudvikler af JRuby, Nick Sieger, ansat hos Sun.

(Den fjerde ledende udvikler indenfor JRuby er Ola Bini, som arbejder for Thoughtworks)

Begynder på maskinfabrikken

I næste uge begynder alle tre med at arbejde hos Engine Yard.

Charles Nutter siger til IDG News Service, at beslutningen er taget, fordi der er usikkerhed om strategien efter Oracles opkøb af Sun.

"For at være ærlig: Vi har ikke beviser for, at Oracle ikke vil supportere JRuby, men vi har heller ikke noget, der viser, at Oracle vil ," lyder det fra Charles Nutter

Det lille tre-mands team arbejdede uafhængigt som et "satellitprojekt," men havde adgang til Sun's udviklingsressourcer - inklusive Enterprise Service Bus'en Glassfish, udviklingsmiljøet NetBeans og JVM softwaren.

JRuby har gennem de sidste par år oplevet en succes blandt store virksomheder

"Vi har formået at få JRuby til at være stort set den bedste af de alternative Ruby-implementeringer, der findes. Vi har systemer i produktion over hele verden, og der er masser af folk, som elsker det. Vi kunne bestemt ikke have gjort det uden Sun," siger Charles Nutter.

Øget brug af JRuby blandt Java-udviklere

Ifølge Michael Mullany, Engine Yards vicepræsident for marketing, hyrer Engine Yard de tre udviklere fordi der er en øget brug af JRuby blandt Java Web-udviklere og Engine Yard mangler ekspertise i det område.

Michael Mullany refererer til en undersøgelse fra Evans Data, der viser, at antallet af Ruby-udviklere er steget med 40 procent i løbet af et år.

Planer for JRuby 1.4

Charles Nutter oplyser, at han vil fortsætte med at udvikle JRuby og supportere brugerne lige så meget som før jobskiftet.

Næste release af JRuby, 1.4, forventes at være klar til september.

"Vi blev nødt til at flytte det en måned tilbage på grund af jobskiftet," siger Charles Nutter til IDG News Service.

"Et stort fokusområde for 1.4 er, at gøre det samme for Java-siden af JRuby, som vi har gjort for Ruby-siden. Gennem de sidste to til tre år har vi gjort et rigtigt godt arbejde med at gøre JRuby til en fremragende Ruby-implementering, og nu vil vi fokusere på at gøre det til det bedste JVM-sprog og en førsteklasses borger på Java-platformen," siger Charles Nutter.

"Det inkluderer blandt andet at få de facto-standarder som Hibernate til at fungere rigtig godt med JRuby, sørge for at nye libraries, frameworks og standarder fra JCP (Java Community Process, red.) fungerer lige så godt med JRuby som med Java, og til en vis grad sørge for, at vi kan fortsætte med at forbedre JRuby's performance på JVM'en."

Annonce

Annonceindlæg fra Jysk IT

Sikkerhed skal være en del af driften

Skal virksomheder stå stærkere mod angreb og kunne udvikle sig, skal sikkerhed, drift og forretning tænkes sammen. Det er tanken bag Jysk IT’s ambition om at skabe en “sikker fremtid” for kunderne.

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S