Dansk info-tjeneste nomineret til international pris

Lige som i 2007 er der også i år en dansk nominering til den europæiske e-pris European eGovernment Awards, som EU uddeler hvert andet år.

Artikel top billede

Informationstjenesten Øresunddirekt er blandt finalisterne i konkurrencen om den europæiske e-pris European eGovernment Awards 2009. Prisen uddeles i Malmö i november, når EU afholder ministerkonference om eGovernment.

Den dansk-svenske informationstjeneste Øresunddirekt er med i kampen om prisen European eGovernment Awards 2009, som EU uddeler hvert andet år. Øresunddirekt er således blevet valgt som finalist i den af de fire kategorier, der handler om at levere "enestående eksempler på e-services og informationsdeling på tværs af grænser, der har indflydelse på borgernes mobilitet og forretninger på tværs af EU".

"Hver dag hjælper vi danskere og svenskere, som har spørgsmål om skatteregler, sociale ydelser og alt muligt andet, der vedrører dét at bo eller arbejde på den anden side af sundet," udtaler Lars Whitt, portalkoordinator i Øresunddirekt i en pressemeddelelse.

Både vundet og tæt på

I 2005 vandt Økonomistyrelsen prisen for sin for e-faktura, og i 2007 var flere danske projekter nomineret, men vandt ingen priser.

Nu gælder nomineringen Øresunddirekt, som siden Øresundsbroens åbning i 2000 har guidet danske og svenske grænsegængere gennem junglen af myndighedsregler.

Hvor langt Øresunddirekt når, og om portalen vinder prisen i den såkaldte Kategori 1 - eGovernment supporting the Single Market, afgøres ved den 5. ministerielle eGovernment konference, Teaming up for the eUnion, der løber af stabelen i Malmö den 19.-20. november med EU-Kommissionen og det svenske EU-formandskab som værter.

European eGovernment Awards, som i år uddeles for fjerde gang, har blandt andet til formål at "stimulere innovation ved at identificere god praksis eksempler på brug af IKT (Information Kommunikation Teknologi) i den offentlige sektor". I Danmark er European eGovernment Awards også kendt som Den Europæiske Digitaliseringspris.

Den samlede liste over de nominerede projekter er ikke offentliggjort endnu, men der kan ses mere om prisen og kriterierne for at deltage her.

Også telefonisk hjælp

Øresunddirekt, der i forbindelse med European eGovernment Awards er blevet udvalgt blandt 259 bidrag fra hele Europa, formidler offentlig information fra myndigheder til borgere og virksomheder i Øresundsregionen.

Hjælpen leveres blandt andet via webportalen oresunddirekt.com, som hver måned har cirka 55.000 besøgende. En helt ny version af oresunddirekt.com bliver lanceret i slutningen af 2009.

Udover webportalen består Øresunddirekt af telefonisk og elektronisk borgerbetjening samt et informationscenter i Malmø, hvor borgere kan komme ind fra gaden og få såvel svar på spørgsmål som praktisk hjælp.

Bag Øresunddirekt står Region Hovedstaden, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet samt Region Skåne.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    28. april 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job
    Idura har pr. 15. januar 2026 ansat Mark-Oliver Junge, 26 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med at udvikle nye extensions, der gør godkendelsesprocesser mere fleksible, samt bygge infrastruktur til caller authentication. Han kommer fra en stilling som fullstack engineer hos Wayfare.ai. Han er uddannet Fachinformatiker für Anwendungsentwicklung, der betyder “ekspert i softwareudvikling”. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af softwarearkitektur, DevOps og rammeværk til analyse + orkestrering af SQL-datapipelines. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

    Mads Linné Kaasgaard

    Renewtech ApS