Blackberry med Flash og Silverlight? Måske næste år

Måske vil vi snart se en Blackberry med Silverlight og Flash.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Research in Motion planlægger fuld understøttelse af Adobe Flash og Microsofts Silverlight til virksomhedens BlackBerry-telefoner.

Ifølge en rapport fra analysehuset BoyGenius vil Research in Motion begynde at inkludere de nye funktioner engang næste sommer, hvor selskabet også vil introducere en kraftigere telefon.

Web-browseren i BlackBerry er ikke ligefrem kendt for at vise internet-sider ordentligt, men RIM arbejder på at give softwaren en gevaldig overhaling.

Perlen i den nye BlackBerry-browser ville dog være fuldt understøttet Flash og Silverlight, står der i rapporten

Ingen understøtter Silverlight

Der er kun en lille håndfuld af Nokias enheder, der understøtter Adobe Flash, som endda er en mindre version af softwaren, der går under navnet Flash Lite.

Iphone og Palm Pre understøtter ikke Flash, og der er faktisk kun HTC Hero, der kører med Googles Android OS, som fungerer rigtig godt med Adobe-softwaren.

Foreløbigt er der ingen mobile enheder, der understøtter Silverlight, som er Microsofts alternative platform til Flash.

For at få fuldt understøttet Flash og Silverlight må BlackBerry-telefonen nødvendigvis have flere kræfter og adgang til højere datahastigheder - og BoyGenius mener da også, at RIM allerede arbejder på sagen.

Man skal dog ikke begynde at glæde sig for tidligt, for den forventede udgivelsesdato for den nye, forbedrede telefon er ikke før engang næste sommer, hvilket i teknologi-verdenen er om en evighed.

Tilbage i juni fortalte Adobe, at selskabet er ved at forberede en gennemført mobil-version af Flash Player 10.

Hvis alt går efter planen, vil udviklerne af Windows Mobile og WebOS (Palm Pre) allerede få adgang til den i oktober, og det kan være et tegn på, at platformen vil være at finde på mange flere mobile enheder tidligt i 2010.

Der er selvfølgelig et navn, der mangler i denne ligning, nemlig Apple.

Der har allerede flere gange gået rygter om, at der en Flash til iPhone på vej, men intet har indtil videre materialiseret sig.

Adobes administrerende direktør, Shantanu Narayen, har givet anledning til nyt håb i den forbindelse, da han sagde: "Det er en svær, teknisk udfordring, og det er en del af grunden til, at Apple og Adobe samarbejder."

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Navnenyt fra it-Danmark

Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS