Smuldrer Pirate Bay-købet i gæld og galskab?

Pirate Bay-salget bliver måske ikke til noget alligevel, fordi manden bag købet har mere end almindeligt rod i økonomien. Gældsbyrderne er en konspiration, forsvarer han sig.

Artikel top billede

The Pirate Bay har alle dage været leveringsdygtig i dramaer.

Og der kan være et nyt farceagtigt drama under opsejling, som får sidste sommers svenske mediestunt fra pc-producenten Medison til at fremstå som en redelig forretningsmodel.

For siden Global Gaming Factory X i slutningen af juni proklamerede, at virksomheden vil købe den omstridte torrent-tjeneste The Pirate Bay, er der kommet skarpt fokus på selskabet og ikke mindst dets direktør, Hans Pandeya.

Handlen med aktier fra Global Gaming Factory X blev således stoppet fredag eftermiddag på det svenske Aktietorget, fordi aktiebørsen vil undersøge, om Global Gaming Factory X har de fornødne midler til at gennemføre købstransaktionen på 41 millioner kroner.

Global Gaming Factory X bliver undersøgt for, om selskabet reelt vil overtage The Pirate Bay, eller om købsudmeldingen til alverdens medier kun har haft det formål at få Global Gaming Factory X-aktierne til at stige og de svenske kroner til at sejle direkte ned i lommerne på direktør Hans Pandeya.

I kølvandet på melding trak Global Gaming Factory X-bestyrelesformand Magnus Bergman sig fra selskabet uden at angive nogen forklarering.

Det skriver blandt andre Computerworlds svenske søsterblad Computer Sweden og amerikanske Cnet.

Rod i privatøkonomien

Samtidig med en insiderhandel-undersøgelse er skudt i gang, er Hans Pandeya for alvor kommet i de svenske skattemyndigheders søgelys, fordi han skylder godt en halv million kroner i skat.

Hvad værre er, så bliver han også jagtet af Kongens Foged, efter selskabets tidligere teknologichef og bestyrelsesmedlem, Johan Sellström, gerne vil have et privatlån på knap 3,5 millioner kroner tilbagebetalt.

Lånet skulle angiveligt være blevet brugt til husrenovering og aktiekøb i en dansk virksomhed i 2006.

På det tidspunkt havde hverken Global Gaming Factory X eller Hans Pandeya penge i den størrelsesorden, hvorfor der blev lånt penge hos Johan Sellström.

Stævning kan være på vej

Endnu er det ikke lykkedes Kongens Foged i Sverige at slå kløerne ned i Hans Pandeya for at få en forklaring, og Johan Sellström er ved at tabe tålmodigheden.

Han overvejer nu at stævne Global Gaming Factory X-direktøren Hans Pandeya.

"Ja, processen hos Kongens Foged tager jo ret lang tid, og jeg ved, hvilke alternativer, der findes," lyder det fra Johan Sellström i den svenske presse.

Midt i det privatøkonomiske morads har Hans Pandeya også fået en anden ting at tænke på.

Mindre end en uge før den officielle overtagelse af The Pirate Bay 1. september mangler det, som Hans Pandeya tidligere har betegnet som kerneteknologien det nye Pirate Bays forretningsmodel.

Konspirationsteorierne blomstrer

På grund af en ubetalt regning på omkring 1,5 millioner kroner til den svenske udviklervirksomhed Peerialism, som har specialiseret sig inden for torrent-teknologier og streaming, er der ikke kommet gang i udviklingsarbejdet.

"Teknikken findes på tegnebrættet, men længere er det ikke kommet […]. Jeg vil bare have svar på, hvorfor vi ikke får betalt for noget teknologi, som er så væsentligt og udgør fundamentet i, at man kan byde på virksomheden (The Pirate Bay, red.)", lyder det fra Peerialism-direktør Johan Ljungberg til Computer Sweden.

Han er ved at være grundig træt af at gå på ottende uge og vente på pengene fra Global Gaming Factory X, og har derfor stoppet udviklingsarbejdet.

Fremtiden for Global Gaming Factory X vil blive afklaret på et ekstraordinært generalforsamling i selskabet, hvor bestyrelsen skal forklare, hvordan købet af The Pirate Bay og regningerne til Peerialism skal ordnes. Derefter er det op til aktionærerne at give grønt lys for handlen.

Offer for konspiration?

Manden i orkanens øje, direktør Hans Pandeya, har valgt ikke at udtale sig til Computer Sweden.

I en mail til det amerikanske teknologimagasin Cnet forklarer han dog i første omgang, at intet kan stoppe handlen, og The Pirate bay vil blive overtaget som planlagt.

I en senere mail skriver Hans Pandeya, at alle, der beskylder ham for at skylde dem penge, er en del af en større konspiration med det formål at svine ham til, fordi de selv ønsker at købe The Pirate Bay. Han beskylder blandt andet Johan Sellströms pengekrav for at være et forsøg på at få erklæret Global Gaming Factory X konkurs.

I en tredje mail skriver han, at det med konkursen bare var sjov.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Johan Sellström angående den anklage, selv om Hans Pandeya over for Cnet har truet med at hive sin tidligere forretningspartner og universitetskammerat i retten for anklagerne om gæld.

I skattesagen siger Hans Pandeya, at han har haft så travlt med at gennemgå overtagelsen af the Pirate Bay, at han simpelthen har glemt skatteindbetalingen.

Samtidig forklarer den omstridte direktør, at han er blevet bagtalt og beskyldt for at være utroværdig af nogen i den store svenske pensionsfond Sjatte AP Fonden til blandt andre Pirate Bay-stifter Peter Sunde.

Hans Pandeya har anlagt injuriesag mod personen hos Sjatte AP Fonden og ser frem til at få den afklaret snarest muligt.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Nordhavn

SAP Excellence Day 2026

Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

Infrastruktur | København

Datacenterstrategi 2026

Denne konference bidrager med viden om, hvordan du balancerer cloud, on-premise og hybrid infrastruktur med fokus på kontrol, compliance og forretning.

Sikkerhed | Aarhus C

Identity Festival 2026 - Aarhus

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 8. december 2025 ansat Niko Phonekeo som Digital Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med Primært NORRIQs marketing tech stack, digitale kampagneudvikling SEO og lead management. Han kommer fra en stilling som Nordic Marketing Director. Nyt job

Niko Phonekeo

Norriq Danmark A/S

ChangeGroup ApS har pr. 12. januar 2026 ansat Morten Benn som Administrerende direktør. Han kommer fra en stilling som Partner hos Nosco. Nyt job

Morten Benn

ChangeGroup ApS