Følesans sætter robotmotorik på high speed

Japansk video fremviser robothånd med forbløffende motorisk hastighed. Dansk robotforsker er imponeret, men skeptisk.

Artikel top billede

Computerworld viste sidste år danske robotforskeres arbejde med at give industrirobotter følesans

Arbejdet foregik i Odense, og følesansen skal gøre det mulig for robotterne at samle ting op fra en kasse, uden at ødelægge emnerne.

Følesansen er vigtig, fordi sensorer ligesom menneskers fingre returnerer informationer, som med koordineret robotsyn blandt andet gør det muligt at justere gribestyrken, så den kunstige hånd efter at have samlet en sten op kan håndtere et æg op uden at ødelægge den skrøbelige genstand.

På den måde vil robotter kunne udføre kedeligt arbejde ved samlebånd, som hidtil har krævet menneskehænder på grund af de finmotoriske udfordringer overfor en kaotisk bunke emner, som ser forskellige ud, afhængig af betragtningsvinklen.

Nøgleordet er for de fynske forskere indtil videre fleksibilitet frem for hastighed.

Derfor viser optagelserne fra sidste år en robot med kunstig følesans arbejde i et afdæmpet tempo.

Det fortæller Henrik Gordon Petersen, som er professor i robotteknologi ved Maersk Mc-Kinney Møller Instituttet på SDU i Odense.

Imponerende hastighed

Men nu sender japansk forskning med højhastigheds sensorer tilsyneladende robotternes finmotorik op på et helt nyt niveau.

En video med optagelser fra Ishikawa Komuro Laboratoriet i Tokyo viser således eksperimenter med en robothånd som er i stand til at kaste og gribe en mobiltelefon med foruroligende hastighed.

Hemmeligheden ligger angiveligt i data fra en kunstig følesans, som koordineres realtime, blandt andet ved hjælp af et hurtigt chip-baseret robotsyn, som også fremvises på videoen.

Laboratoriet fremviser på videoen finmotoriske forsøg, hvor robothånden er i stand til at drible med en lille bold, snurre en blyant-attrap mellem fingrene og binde knuder på et stykke snor.

Holdet fra Japan benytter følesensorer, som gør robothånden i stand til at mærke vægten og placeringen af et objekt i to dimensioner en gang per millisekund.

Dansk robotforsker skeptisk

Imidlertid er Henrik Gordon Petersen skeptisk overfor de ultrahurtige robot eksperimenter. Mest fordi tidligere eksempler har vist, at japanerne ifølge professoren har indlært robotter ting, hvorefter en video er frigivet på nettet.

Han understeger, at japanerne er utroligt gode indenfor tracking af ting, og benytter et ultrahurtigt kamera. På videoen er det ifølge professorens mening klippet med mobiltelefonen som er mest interessant.

"Alligevel kan de godt have fundet ud af , hvordan telefonen skal skydes op, så den komme ned i den rigtige orientering ud for griberen," siger Henrik Gordon Petersen.

Endnu nemmere at indlære er kasteforsøget, hvor bolden rammer kurven, forklarer professoren. Derfor er han skeptisk indtil han ser robotten ramme, selvom kurven bliver flyttet.

"Hvis man nu lige var derovre og kunne prøve det af, kunne man jo flytte kurven for at se om den stadig kunne ramme," siger Henrik Gordon Petersen.

For forskerne i Odense er et indlært robotforsøg ikke direkte værdiløst, men mindre interessant. Det betyder nemlig, at robotten ikke vil kunne gøre det samme, hvis forsøget ikke gentages på nøjagtig samme måde. Det vigtige for professoren er fleksibilitet, som gør robothånden i stand til hele tiden at tilpasse sig nye situationer.

"Det som de demonstrerer, er virkelig flot. Vi ved at de har meget, meget hurtig tracking med kameraet og bevægelser på hånden. Jeg ville godt have lov til at provokere den lidt, og se hvor fleksibel den er. Selvfølgelig er det imponerende, men det er dybest set ikke interessant, hvis der ikke er en grad af fleksibilitet," siger Henrik Gordon Petersen.

Se videoen her:

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

25. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

Mikael Falk

T-Systems

Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Berit Vognsen som Contract Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun skal især beskæftige sig med Kundkontrakter og afregning. Hun kommer fra en stilling som Project Sourcing Expert hos Cimbria. Nyt job

Berit Vognsen

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

Emma Karlsson

IFS Danmark A/S