Computerworld viste sidste år danske robotforskeres arbejde med at give industrirobotter følesans
Arbejdet foregik i Odense, og følesansen skal gøre det mulig for robotterne at samle ting op fra en kasse, uden at ødelægge emnerne.
Følesansen er vigtig, fordi sensorer ligesom menneskers fingre returnerer informationer, som med koordineret robotsyn blandt andet gør det muligt at justere gribestyrken, så den kunstige hånd efter at have samlet en sten op kan håndtere et æg op uden at ødelægge den skrøbelige genstand.
På den måde vil robotter kunne udføre kedeligt arbejde ved samlebånd, som hidtil har krævet menneskehænder på grund af de finmotoriske udfordringer overfor en kaotisk bunke emner, som ser forskellige ud, afhængig af betragtningsvinklen.
Nøgleordet er for de fynske forskere indtil videre fleksibilitet frem for hastighed.
Derfor viser optagelserne fra sidste år en robot med kunstig følesans arbejde i et afdæmpet tempo.
Det fortæller Henrik Gordon Petersen, som er professor i robotteknologi ved Maersk Mc-Kinney Møller Instituttet på SDU i Odense.
Imponerende hastighed
Men nu sender japansk forskning med højhastigheds sensorer tilsyneladende robotternes finmotorik op på et helt nyt niveau.
En video med optagelser fra Ishikawa Komuro Laboratoriet i Tokyo viser således eksperimenter med en robothånd som er i stand til at kaste og gribe en mobiltelefon med foruroligende hastighed.
Hemmeligheden ligger angiveligt i data fra en kunstig følesans, som koordineres realtime, blandt andet ved hjælp af et hurtigt chip-baseret robotsyn, som også fremvises på videoen.
Laboratoriet fremviser på videoen finmotoriske forsøg, hvor robothånden er i stand til at drible med en lille bold, snurre en blyant-attrap mellem fingrene og binde knuder på et stykke snor.
Holdet fra Japan benytter følesensorer, som gør robothånden i stand til at mærke vægten og placeringen af et objekt i to dimensioner en gang per millisekund.
Dansk robotforsker skeptisk
Imidlertid er Henrik Gordon Petersen skeptisk overfor de ultrahurtige robot eksperimenter. Mest fordi tidligere eksempler har vist, at japanerne ifølge professoren har indlært robotter ting, hvorefter en video er frigivet på nettet.
Han understeger, at japanerne er utroligt gode indenfor tracking af ting, og benytter et ultrahurtigt kamera. På videoen er det ifølge professorens mening klippet med mobiltelefonen som er mest interessant.
"Alligevel kan de godt have fundet ud af , hvordan telefonen skal skydes op, så den komme ned i den rigtige orientering ud for griberen," siger Henrik Gordon Petersen.
Endnu nemmere at indlære er kasteforsøget, hvor bolden rammer kurven, forklarer professoren. Derfor er han skeptisk indtil han ser robotten ramme, selvom kurven bliver flyttet.
"Hvis man nu lige var derovre og kunne prøve det af, kunne man jo flytte kurven for at se om den stadig kunne ramme," siger Henrik Gordon Petersen.
For forskerne i Odense er et indlært robotforsøg ikke direkte værdiløst, men mindre interessant. Det betyder nemlig, at robotten ikke vil kunne gøre det samme, hvis forsøget ikke gentages på nøjagtig samme måde. Det vigtige for professoren er fleksibilitet, som gør robothånden i stand til hele tiden at tilpasse sig nye situationer.
"Det som de demonstrerer, er virkelig flot. Vi ved at de har meget, meget hurtig tracking med kameraet og bevægelser på hånden. Jeg ville godt have lov til at provokere den lidt, og se hvor fleksibel den er. Selvfølgelig er det imponerende, men det er dybest set ikke interessant, hvis der ikke er en grad af fleksibilitet," siger Henrik Gordon Petersen.
Se videoen her:
