Forbrugerråd: Biometri-registrering er uhyggelig

Forbrugerrådet kalder forslag om fingeraftryk fra restaurationsgæster i nattelivet for "uacceptabelt" og "uhyggeligt."

Artikel top billede

Læs også: Forslag: Natklubber må registrere dine fingeraftryk.

Forbrugerrådet kalder forslaget om mulighed for at identificere alle restaurationsgæster i nattelivet ved hjælp af personnummer, foto og fingeraftryk for "uhyre vidtgående".

Det fortæller Anette Høyrup, som er jurist hos organisationen, der ligesom en række andre interesseorganisationener har indgivet høringssvar til Justitsministeriets betænkning om registrering af gæster på restaurationer.

Betænkningen er en forløber for et egentligt lovforslag,som bliver grundlag for det omdiskuterede bølleregister, der især skal hjælpe diskoteker og natklubber med at holde gæster med såkaldte restaurationsforbud udstedt af politiet væk fra beværtningerne.

Hos Forbrugerrådet fortæller jurist Anette Høyrup at organisationen er enig i, at et bølleregister kan være en udmærket ide.

Men i stedet for at registrere bøllerne giver betænkningen restaurationerne lov til at oprette et privat centralt register, hvor samtlige gæster registreres og genkendes ved hjælp af blandt andet foto og fingeraftryk, forklarer jurist hos Forbrugerrådet, Anette Høyrup.

En omfattende registrering af alle danskeres personfølsomme oplysninger i form af cpr-numre, fingeraftryk og fotos er uhyre vidtgående og derfor uacceptabelt, fortæller Anette Høyrup.

"Det er jo ikke nødvendigt, at alle gæster ryger ind i et register, for at man kan skille de få fra," siger hun.

Husk privatlivsbeskyttelsen

Hun peger på, at det sagtens kan lade sig gøre at opfylde formålet med at registrere personer, som har et restaurationsforbud, samtidig med, at man tager hensyn til resten af befolkningens privatlivsbeskyttelse.

Hvis den tekniske løsning er god nok, er et centralt register sådan set i orden, mener Forbrugerrådet.

Men ifølge Anette Høyrup er et af problemerne, at risikoen for misbrug af registeret stiger i takt med antallet af følsomme oplysninger, der findes i databasen.

Derfor får især beværtningernes mulighed for selv at notere oplysninger om gæsterne tommelfingeren nedad af Forbrugerrådet.

"Det kan jo være nogle meget personfølsomme oplysninger, der ligger, hvis man har et karantæneforbud. Det er typisk noget strafbart eller noget meget følsomt som alkoholproblemer. Derfor er det meget uhyggeligt, hvis man bare knalder det ind i et register," siger Anette Høyrup.

Læs også om erhvervslivets syn på sagen her

Øget registrering øger risiko for misbrug

Læs også: Forslag: Natklubber må registrere dine fingeraftryk.

Det er ikke kun Forbrugerrådet, som er bekymret for registreringen af alle restaurationsgæster i nattelivet ved hjælp af fotos og fingeraftryk.

Hos Institut for Menneskerettigheder er man også skeptisk over muligheden for at registrere restaurationsgæsterne, fremgår det af et høringssvar fra organisationen. Derfor vender instituttet også tommelfingeren nedad til ideen om et centralt register.

"Når man registrerer fingeraftryk, så er det personfølsomme oplysninger. Og det er et ret omfattende register, som bliver lavet, som mange forskellige må forventes at få adgang til. Derfor mener vi, at nødvendigheden i højere grad skal legitimeres og begrundes i forhold til de løsninger, som allerede eksisterer i dag," siger Rikke Frank Jørgensen, som er seniorrådgiver hos Institut for Menneskerettigheder.

Teknologi udnyttes til overvågning

Hun peger på, at de enkelte restaurationer allerede i dag må have deres eget lille register kørende med udspring i den såkaldte Craizy Daisy-sag, som Datatilsynet sagde god for.

"Nu vil man så lave et centralt register, hvor rigtig, rigtig mange mennesker så vil få adgang til at slå op. Og hver gang, man har et centralt register, er der øget risiko for, at der sker misbrug," siger hun.

"Det er endnu et eksempel på, at man udnytter teknologien til at øge registreringen af den enkelte. Vi skal ikke bare gøre det, fordi man kan, men fordi det virkelig tjener det formål, det skal tjene."

Læs også om erhvervslivets syn på sagen

Annonceindlæg fra Opentext

Identity er omdrejningspunkt for AI, applikationer og angreb og kræver klar governance

Det gælder om at reducere risici – fra medarbejdere over privilegerede brugere til maskinidentiteter.

Navnenyt fra it-Danmark

netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
inciro K/S har pr. 1. februar 2026 ansat Lasse Fletcher som Cloud Consultant. Han skal især beskæftige sig med Governance og struktur i cloud miljøer. Han kommer fra en stilling som IT Tekniker hos CBrain A/S. Han er uddannet datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kunde onboarding, Identitets styring, sikkerhed og IaC. Nyt job

Lasse Fletcher

inciro K/S

Idura har pr. 5. januar 2026 ansat Arjuna Enait, 34 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med videreudvikling af Verify-systemet samt arbejde på implementeringen af CIBA i Norsk BankID. Han kommer fra en stilling som software engineer hos Lasso X. Han er uddannet civilingeniør med speciale i geoteknik. Han har tidligere beskæftiget sig med at bygge microservices til dataindsamling og -processering, samt opdatere legacy-systemer. Nyt job

Arjuna Enait

Idura

Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

Henrik Sandmann

Infosuite A/S