Ciscos topchef får 10 millioner trods dårligt år

På trods af, at resultatet er faldet næsten 24 procent på et år, får Ciscos koncernchef og bestyrelsesformand, John Chambers, over 10 millioner kroner i "bonus".

Artikel top billede

Et "incitamentsbeløb" på 10 millioner kroner - ikke dårligt, når virksomhedens nettoresultat er faldet med knap en fjerdel. Foto: Cisco

Computerworld News Service: Cisco Systems betaler bestyrelsesformand og koncernchef John Chambers et "incitamentsbeløb" på mere end 10 millioner kroner for regnskabsåret 2009 - på trods af at virksomhedens nettoresultat er faldet næsten 24 procent i forhold til året før fra et samlet salg, der er faldet med næsten ni procent.

Chambers og fire andre i den øverste ledelse var ifølge et dokument, der fredag blev indgivet til U.S. Securities and Exchange Commission, ikke berettigede til bonusser under Ciscos såkaldte executive incentive plan, fordi den markedsdominerende netværksleverandør ikke opfyldte de mål for økonomiske resultater, der kræves for udbetaling af disse bonusser.

Men Ciscos Compensation and Management Development Committee "overvejede virksomhedens solide økonomiske resultater i en periode med hårde økonomiske udfordringer og hvert individs nøglerolle i at fremme driftsdygtighed og en stærk rentabilitet" i beslutningen om at udbetale beløbene, forklarer dokumentet.

Disse tildelinger er ifølge dokumentet langt lavere end de udbetalinger af kontante incitamenter, som hvert individ fik for sidste regnskabsår.

For Ciscos regnskabsår 2009, der sluttede 25. juli, tjente virksomheden 31,6 milliarder kroner eller 5,45 kroner per aktie på en nettoomsætning på 187,3 milliarder kroner.

Chambers er blevet tildelt godt 10,5 millioner kroner (2,031 millioner USD). De andre fire chefer, der fik disse ekstra udbetalinger, er executive vice president og økonomidirektør Frank Calderoni, der fik 4,7 millioner kroner (900.000 USD); executive vice president for Cisco Services and globaliseringsdirektør Wim Elfrink, der fik 5,2 millioner kroner (en million USD); executive vice president for drift, processer og systemer Randy Pond, der fik 4,7 millioner kroner (900.000 USD); samt tidligere executive vice president for global drift og forretningsudvikling Richard Justice, som nu er executive vice president og executive advisor og fik 3,9 millioner kroner (750.000 USD).

I fredags lukkede Ciscos aktier på 113,35 kroner, efter de i slutningen af december var nede på 84,57 kroner.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo