Læs også: Finland: Båndbredde skal sikres ved lov
I onsdags meddelte den finske regering, at alle finske til minimum én megabit internet-båndbredde.
I forvejen har 95,7 procent af den finske befolkning mulighed for at få bredbånd.
I Danmark har tæt ved 100 procent af befolkningen mulighed for bredbånd, og 96 procent har adgang til op til to megabit.
Men dog viser it- og telestyrelsens seneste bredbåndsopgørelse, at næsten 21.000 danske husstande og virksomheder endnu ikke har adgang til at gøre brug af de muligheder, som det giver at være tilsluttet højhastigheds-nettet.
Alligevel er telepolitisk ordfører for venstre, Torsten Schack Pedersen, godt tilfreds med de danske bredbåndsforhold.
"I dag har vi næsten 100 procent dækning. Selvfølgelig kunne man godt ønske, at båndbredden var noget større. Jeg mener bare ikke, at det er noget, der skal reguleres fra politisk side," siger han.
Han mener ikke, at det er politikernes opgave at lovgive om bredbåndshastighed, og han giver den hårde konkurrence på telemarkedet æren for, at det i dag går, som det gør.
"I Venstre er udgangspunktet, at vi skal have en markedsdrevet udvikling på teleområdet. Og med det har vi opnået enorme resultater. Derfor skal der nogle ret solide argumenter på bordet, før vi vil regulere politisk på markedet," siger han.
Interessant forslag - men uambitiøst
Hos Socialdemokraterne er man ikke helt så berøringsangst over for reguleringstanken.
It-politisk ordfører Yildiz Akdogan synes, at den finske lov lyder spændende.
"Vi kom selv med et forslag tilbage i 2007, hvor vi ønskede at gøre op med, at der den gang stadig var 40.000 danskere, der ikke havde adgang til bredbånd," siger Yildiz Akdogan.
Selv om hun ikke kan komme med noget præcist tal på, hvor mange ressourcer Socialdemokratiet synes, der skal afsættes til formålet, støtter hun generelt ideen om, at alle skal have adgang til en bredbåndsforbindelse.
Uambitiøst med en megabit
Hos TDC synes afdelingschef Anders Thomsen, at den finske lov - set med danske øjne - er ret uambitiøs.
"Én megabit til alle inden udgangen af næste år vil ikke være særligt ambitiøst. I forvejen har 96 procent adgang til to megabit, og så er der ELRO, der med selskabets trådløse tilbud vil komme til at dække næsten hele landet," siger han.
Det var et krav til elselskabet ELRO, da de i 2007 vandt en landsdækkende WiMAX-licens, at dets trådløse netværk skal dække de områder, hvor der i dag ikke er mulighed for at få en fast forbindelse.
"Der kommer også mobilt bredbånd flere og flere steder, så situationen i Danmark er en helt anden end i Finland. Derfor vil det heller ikke på samme måde være relevant med en offentlig plan for at nå én mgabit," siger Anders Thomsen.
