Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

99 procent af danskerne kan få bredbånd

Faste bredbåndsforbindelser er i dag tilgængelige for 99 procent af alle danske husstande og virksomheder, men det kan blive dyrt at få de sidste 21.000 husstande med, lyder det fra teleekspert.

Én procent, svarende til cirka 21.000 husstande og virksomheder, vurderes i dag at være uden for rækkevidde af de faste og trådløse bredbåndsteknologier i form af ADSL, fiber og WiMAX.

Det viser IT- og Telestyrelsens netop offentliggjorte Bredbåndskortlægning 2008.

Den bedste dækning finder man på Sjælland, Bornholm og Fyn, mens jyderne må trækkes med lavere hastigheder og ringere udbredelse.

Samlet set ligger Danmark helt i top med hensyn til udbredelsen af hurtige internetforbindelser.

Der mangler dog stadig det sidste før den politiske målsætning om, at alle danskere, der ønsker det, inden udgangen af 2010 skal kunne få en bredbåndsforbindelse.

"Jeg ser med glæde, at det går den rigtige vej med hensyn til at sikre bredbånd til alle danskere. Det er en målsætning, som vi har fokuseret på over lang tid, og som nu er tæt på at være nået," siger videnskabsminister Helge Sander (V).

I følge sidste års opgørelse var der i 2007 23.000 husstande, der ikke havde adgang til bredbånd, så Helge Sanders fremskridt består af ganske små skridt.

Dyr sidste procent

Det kan dog blive en dyr og langvarig proces at få den målsætning helt i hus.

"Det koster mange penge at dække de sidste hjørner," siger teleanalytiker i IDC, Brian Troelsen.

"Alle operatører, der kører butikken på almindelige økonomiske vilkår har ikke interesse i at dække de sidste områder. Det er der ingen penge i."

"Skal de sidste områder dækkes, skal staten diske op med en eller anden form for kompensation til udbyderne," siger han.

Den mobile bredbånds kan dog vise sig at være svaret på noget af problemet.

IT- og Telestyrelsen vurderer nemlig, at det er sandsynligt, at mobile bredbåndsteknologier i flere områder kan tilbyde bredbånd til flere af de husstande og virksomheder, der i dag ikke kan modtage bredbånd via de faste bredbåndsteknologier. Styrelsen kan dog ikke sætte tal på.

Målt på landets areal er den mobile bredbåndsdækning i dag på 89 procent.

Der er samtidig et krav om, at elselskabet ELRO, der i juni 2007 vandt FWA-auktionen, som giver mulighed for at udbyde landsdækkende WiMAX-bredbånd skal nå alle de husstande, der i dag ikke har adgang til bredbånd.

Hastigheden i fokus

Ud over tilgængelighed har også hastigheder på forbindelserne fået et hak opad.

"Med den høje tilgængelighed vi nu har opnået, er det også tid til at kigge ud over målsætningen om bredbånd til alle. Hvad nytter det, at man kan få en bredbåndsforbindelse, hvis den ikke giver adgang til alle internettets muligheder? Nettets anvendelsesmuligheder bliver alvorligt begrænset, hvis ikke den enkelte bruger har en fornuftig hastighed," siger videnskabsminister Helge Sander

Bredbåndsforbindelser med 2 Mbit/s er i dag tilgængelige for 96 procent af alle husstande og virksomheder, mens 68 procent har mulighed for at få en bredbåndsforbindelse med 10 Mbit/s. Det oplyser IT- og Telestyrelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere