AMD-chef udpeget som kilde i insider-skandale

Ifølge en nyhedsrapport har den tidligere administrerende direktør for AMD udleveret fortrolige oplysninger til en Wall Street-børshandler i skandale-sagen om insiderhandel.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Retspapirerne i sagen, der blev anlagt af U.S. Securities and Exchange Commission (SEC) 16. oktober, fortæller, at en chef for Advanced Micro Devices (AMD) skulle have delt fortrolige oplysninger om firmaets reorganisering i 2008 med Danielle Chiesi, som arbejder for Wall Street-virksomheden New Castle Funds, der er en hedge fond.

AMD-chefen er anonym i rettens papirer, men ifølge Wall Street Journal har unavngivne kilder identificeret manden som Hector Ruiz.

I sidste uge anlagde SEC sag mod seks personer, deriblandt flere chefer fra Wall Street og forskellige teknologivirksomheder, for at have været indblandet i en skandale om insiderhandel, som, SEC vurderer, involverer millioner af dollars i ulovlige profitter.

Hector de Jesus Ruiz var administrerende direktør for AMD indtil juli sidste år, da han blev udskiftet med Dirk Meyer. Han fortsatte dog som bestyrelsesformand, indtil han trak sig i marts. Hector Ruiz er i dag bestyrelsesformand for GlobalFoundries, som er et produktionsselskab med rod i AMD.

Tidligere i år udskilte AMD sin produktionsvirksomhed og formede GlobalFoundries i en jointventure med Advanced Technology Investment Company, som er ejet af Abu Dhabis regering.

IBM og Intel har reageret

Hector Ruiz en den sidste i rækken af flere teknologi-chefer, der angiveligt har delt informationer med de børshandlere, der er involveret i sagen. Heriblandt for eksempel Robert Moffat, som er senior vice president og chef i IBM's systems and technology group, og Rajiv Goel, som er chef i Intels investeringsforretning.

Både IBM og Intel har afskediget de involverede medarbejdere.

Andre anklagede er desuden Raj Rajaratnam, som er chef i Galleon Group, Anil Kumar, der er chef ved McKinsey og Mark Kurland fra New Castle Funds.

McKinseys Anil Kumar er desuden også anklaget for at have delt informationer om AMD's reorganisation i sagen. Anil Kumar skulle angiveligt have tippet Raj Rajaratnam om forestående transaktioner, som involverede AMD og to Abu Dhabi-baserede 'selvstændige juridiske personer', siger SEC. Raj Rajaratnam udnyttede informationerne til at opkøbe aktier på Galleons vegne.

AMD har været involveret i adskillige transaktioner med regeringen i Abu Dhabi i løbet af de sidste år. I 2007 betalte Abu Dhabis regerings Mubadala Development Company godt tre milliarder kroner for at opnå en aktieandel på 8,1 procent i AMD.

GlobalFoundries nægter at udtaler sig om nyheden, men pointerer at anklagerne stammer fra tiden inden virksomheden blev stiftet.

AMD er i gang med at kigge nærmere på situationen, siger Drew Prairie, som er talsperson for virksomheden.

"Vi kender ikke til nogen tidligere eller nuværende AMD-medarbejdere, der skulle være anklaget for kriminelle aktiviteter," siger han.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job