Nu kan alle danske borgere og virksomheder få at vide, hvilke teleselskaber, der indsamler og gemmer logningsdata i mere end 12 måneder.
Oplysningerne om teleselskaberne er fremlagt af Justitsministeriets politikontor og fremgår af en redegørelse til Datatilsynet i sagen om udlevering af logningsdata til politiet, som burde være slettet efter 12 måneder.
Datatilsynet, der har tilsynspligten med Persondataloven iværksatte efter Computerworlds afsløring af de udleverede logningsdata en såkaldt egendriftssag, hvor Justitsministeriet blev bedt om at forklare, hvad der er op og ned i den med Datatilsynets ord "mystiske" sag.
Ifølge Justitsministeriets redegørelse er teleselskabernes opbevaring af data lovlig, og selskaberne er forpligtet til, mod hjemmel i retsplejeloven, at udlevere oplysningerne til politiet uanset årsagen til, at data befinder sig i teleselskabernes varetægt.
Dermed ligger det fast, at logningsbekendtgørelsens grænse på maksimalt 12 måneders opbevaring af data over danskernes internet- og teletrafik ingen praktisk effekt har.
Business as usual
Reelt betyder den såkaldte bogføringslov nemlig, at teleselskaberne er forpligtet til at gemme stort set de samme oplysninger om danskernes tele- og internetvaner i fem år, selvom logningsbekendtgørelsen samtidig siger, at oplysningerne kun skal gemmes i et år og herefter slettes med det samme.
Det har Jens Ottosen-Støtt, som er regulatorisk chef hos Telia, tidligere forklaret.
Telefirmaet optræder i Justitsministeriets redegørelse som et af de teleselskaber, der har udleveret data til politiet, ifølge afrapporteringen til EU.
Det tekniske indhold i disse bogføringsdata er nemlig så stort, at oplysningerne ifølge Jens Ottosen-Støtt vil udgøre en reel efterforskningsmæssig værdi for politiet.
Udover Telia står også selskaberne TDC, Hi3g (3) samt Arto på listen.
Alle selskaber har ifølge Justitsministeriets politikontor "udleveret oplysninger, som var mere end 12 måneder gamle."
Informationerne om teleselskabernes identitet kommer ifølge justitsministeriet fra de enkelte politikredse.
Hvilken lov er vedtaget?
Hos teleselskabet Telia fortæller regulatorisk juridisk chef Jens Ottosen-Støtt, at det er helt korrekt, når Justitsministeriet oplyser, at blandt andet Telia opbevarer data i mere end 12 måneder.
"Tilbage står, at politikerne har svævet i en vildfarelse om, hvad det var for en lovgivning, de vedtog," siger Jens Ottosen-Støtt, og peger på vedtagelsen af logningsbekendtgørelsen.
Han fortæller, at Telia derfor ikke har nogen problemer med at blive afsløret som et teleselskab, der sammen med en række andre teleselskaber bevidst udleverer data til politiet længe efter, at data burde være slettet.
"Vi har den opfattelse, at vi har efterlevet lovgivningen. Og at Justitsministeriet vælger at navngive, hvilke teleselskaber der efterlever lovgivningen, det må være deres sag," siger Jens Ottosen-Støtt.
Politisk storm om logningslov
Logningsdata er oplysninger om borgernes tele-, internet- og mailtrafik, som teleselskaberne ifølge den omstridte logningsbekendtgørelse siden 15. september 2007 har været pålagt at gemme i et år af hensyn til politiets mulighed for at efterforske og retsforfølge forbrydelser af særlig grov karakter.
Logningsbekendtgørelsen er resultatet af Danmarks implementering af det såkaldte logningsdirektiv, som er sat i verden af EU.
Og det er netop en paragraf i dette direktiv, som er årsagen til, at offentligheden overhovedet er blevet informeret om udleveringen af logningsdata, som er langt ældre end de tilladte 12 måneder.
Direktivet tvinger nemlig medlemsstaterne til hvert år at rapportere brugen af logningsdirektivet til EU Kommissionen.
Og det er i denne afrapportering, fra justitsministeriet, som afslører, at politiet i 37 tilfælde har fået udleveret logningsdata, som burde være slettet.
Lene Espersen lovede et år
Både før og efter indførelsen var logningsbekendgørelsen centrum for en stormfuld debat, fordi logningen ifølge kritikere er let at undgå, omkostningsfuld for telebranchen, og undergravede privaltlivsbeskyttelsen.
Balladen kulminerede med, at daværende justitsminister Lene Espersen (K) efter en regn af paragraf-20 spørgsmål erklærede, at det maksimalt var tilladt at gemme data indsamlet på grundlag af logningsbekendtgørelsen i et år.
Derfor undrede det offentligheden, da afrapporteringen fra justitsministeriet til EU i forsommeren viste, at data ældre end 12 måneder alligevel var blevet udleveret af teleselskaberne til politiet, selvom det altså burde være slettet.
Men den udleverede data bliver altså opbevaret i fem år som en konsekvens af bogføringsloven og ikke i henhold til logningsbekendtgørelsen, forklarede Jens Ottosen-Støtt fra Telia.
