Dansk direktør i spidsen for HP's softwarefremtid

Den højest placerede dansker i HP, Steen Lomholt-Thomsen, fortæller Computerworld om teknologigigantens planer.

Artikel top billede

Steen Lomholt-Thomsen er den øverste leder for HP's softwaredivision i EMEA-området. Foto: HP

Danske Steen Lomholt-Thomsen, der er vicedirektør og chef for HP Software i EMEA-regionen, skal til december stå sin ilddåb ved HP's store software-messe i Hamborg.

Han blev for godt et år siden headhuntet til posten hos HP fra en stilling som nordisk vicedirektør for IBM Software. Et år efter ansættelsen er han sikker på, at HP godt kan slå IBM på IBM's hjemmebane inden for business intelligence-software (BI).

"HP er simpelthen et niveau højere end IBM i kundefokus," mener Steen Lomholt-Thomsen.

HP har netop udgivet endnu et BI-værktøj, der angiveligt skal hjælpe kriseramte it-chefer med at få styr på it-afdelingens aktiviteter.

Mange store spillere på markedet

Med HP's fokus på business intelligence-løsninger rykker teknologivirksomheden ind på et marked, der hidtil har været domineret af andre store spillere som Oracle, SAS Institute og IBM. Grunden til, at HP vil ind på det marked, er simpel. Business intelligence-løsninger spås til at være et af de områder, der vil vokse mest de næste par år.

Brian Troelsen er analytiker i IDC og har fulgt det danske marked for BI-løsninger i længere tid. I hans rapport fra 2008 om BI-markedet i Danmark, figurerer HP slet ikke med nogen markedsandele. Det er derimod SAS, SAP og Targit, der sammen står for knap halvdelen af det danske marked for BI-løsninger. Men en af de trends, der kommer til at præge BI-markedet er dog den eksplosion af datamængden, der fender sted i øjeblikket.

"At kunne håndtere struktureret og især ustruktureret data i datarige medier som billeder, lyd, video, e-post og anden kommunikation bliver mere nødvendigt," skriver Brian Troelsen i sin rapport.

Samlet set vurderer IDC, at BI-markedet vil vokse med 6,7 procent årligt.

Samarbejde med SAP

Hewlett-Packard er en af verdens største teknologivirksomheder. Det er blandt andet sket igennem en stille og rolig opkøbsstrategi, der er foregået de seneste tyve år. Mercury Interactive blev i november 2006 købt af HP for 22,5 milliarder kroner, og er i dag grundstenen i HP's softwaredivision.

Ud over at være aktive på business-intelligence løsninger er HP også meget aktive på markedet for Business Technology Optimization software (BTO). Netop Mercury Interactive var en af de første virksomheder, der kaldte det software, som firmaet udviklede, for BTO-software.

Her kommer HP også til at konkurrere med store spillere som IBM og Sun, der i dag også er på markedet for BTO-software. Men HP har dog med købet af Mercury sikret sig en forholdsvis stor position på det marked, modsat markedet for BI-løsninger, hvor HP endnu ikke har sikret sig en større markedsaktør igennem opkøb.

Der er dog et udvidet samarbejde mellem tyske SAP, som har fået lov til at lægge NetWeaver og BI-værktøjer ud på HP's Neoview-platform.

Nye HP-partnerskaber annonceres til december

For Steen Lomholt-Thomsen er det vigtigt at software-divisionen i HP kan skabe synergi over resten af den efterhånden store palet af teknologiløsninger, som HP har opbygget.

Satsningen på softwareområdet betyder også, at HP i december afholder en større softwaremesse i Hamborg, hvor virksomheden vil præsentere nye softwareløsninger, herunder med fokus specielt rettet på BI-løsninger, fortæller Steen Lomholt-Thomsen.

Derfor vil man på Software Universe, som HP's konference hedder, annoncere en række udvidede partnerskaber, der rækker ind over resten af HP's portefølje, fortæller Steen Lomholt-Thomsen, der står som hovedmand bag den store messe.

Programmet for messen indeholder da også en masse punkter netop for BTO og BI-software. Faktisk er information management det eneste andet punkt på programmet for de tre dage, som konferencen løber over.

Læs mere:
HP køber netværksgigant - Cisco i sigtekornet

HP klar med næste generations infrastruktur

HP styrer i markedet for licensstyring

Fire titaner skal slås om de enorme datacentre

HP: Nu skal it-processerne for alvor effektiviseres

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S