Politik hører ikke kun til i sportens verden.
Det trives også i bedste velgående i projektverdenen, hvor projektledere dagligt møder politiske udfordringer, der uden større advarsler kan ødelægge projektet.
Pludselig manglende topledelsesopbakning, tilbagetrækning af allokerede ressourcer, organisationsændringer, budgetnedskæringer, andre projekter bliver prioriteret højere, ændrede aftaler og sønderskudte forhandlinger, manglende autoritet til at træffe beslutninger, ligegyldighed fra dele af organisationen og så videre.
Med det in mente er det ret utroligt, at nogle projekter lykkes.
Og det gør de kun, fordi du - ja dig - er en politisk hård og dreven projektleder og ikke en forkølet hund i et spil kegler.
Uden den politiske vilje og det politiske kendskab kommer projektet bagud på point allerede før kampstart.
Men hvor og hvordan skal der angribes? En hr. professor Jeffrey K. Pinto med speciale i PPP (power, politik og projektledelse) er klar i spyttet.
Det hele handler om erfaring, teknik & taktik og at turde begive sig ud på den politiske kamparena.
Forstå den politiske natur
Det første skridt er således at forstå og anerkende organisationens politiske natur.
Uden den forståelse og anerkendelse havner dine projekter under nedrykningsstregen.
Du skal forstå at den eksisterer, bliver brugt af (næsten) alle, og er startskuddet til projektsucces.
Når det er på plads, skal du benytte sig af de rette politiske teknikker og taktikker på de rette tidspunkter.
Lad være med at være en led karl, der surfer på succes og giver dig selv - og kun dig selv - kredit, og når fiaskoen indtræffer, peger på alle andre.
Den naive nisse
Lad også være med at være en naiv nisse, der tror på det bedste i alle og ikke kommer ind i kampen.
Men vær vidende om de politiske teknikker og taktikker, der findes, og benyt dem når nødvendigt.
Disse kunne for eksempel være at skabe alliancer, influere, netværke, konflikthåndtere, vise sig frem, forhandle (noget for noget) og forføre (ikke bedrage).
Det kunne også være at opnå støtte fra organisationen, benytte HFJUAD-princippet (Hvad Får Jeg Ud Af Det), være manden på gulvet, være manden i direktionen og være manden for det hele.
Man skal - i Pintos ord - være politisk følsom og motiveret.
Lad ikke de politiske spil i organisationen og omkring projektet gå dig på. Det er en naturlig del af projektledelse og spillet. Og hvis man ikke kan lide lugten i bageriet …
Ovenstående noget slidte - men stadig glimrende - vending opstod i øvrigt i skibsfartssproget, hvor mandskabet efter at have spist brød, kom til at prutte en (hel) del. Det blev kaldt "brødluft".
Og hvis nogen brokkede sig over det, blev de bedt om at forlade bageriet.
Og de barske realiteter er, at projektets succes afhænger af, hvor godt du gebærder dig i brødluften.
Med stor sandsynlig elsker du duften af brød, kender spillet og mestrer det til en topplacering.
Og dermed har du næppe de helt store problemer i din daglige færden i den politisk spændte (og spændende) projektverden.
Men det ville være synd og skam ikke at tage fat på nogle af de yngre og mere uerfarne projektledere i din organisation og fortælle dem lidt om spillets regler.
De har viljen, men ikke erfaringen og teknikkerne.
Og du har alle tre.
Kristian Fischer er managementkonsulent i PA Consulting Group.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
