Multimedieskat skaber kaos i telebranchen

Først to uger før multimedieskatten træder i kraft, vil teleselskaberne få et klart svar på, om tv kan indgå i de skattebegunstigede bredbåndsprodukter.

Artikel top billede

Formuleringerne i lovteksten til multimedieskatten er uklare, mener Jens Ottosen-Støtt, der er juridisk direktør i Telia.

15. december holder Skatterådet et møde, hvor rådets medlemmer afgør, om tv også må indgå i bredbåndspakker, der er omfattet af multimedieskatten.

Teleselskaberne får dermed først et endeligt svar to uger før, at den ny lov træder i kraft.

"Generelt er det som erhvervsvirksomhed utrolig utilfredsstillende, at lovgivningen har så ringe en kvalitet, at den ikke engang tager stilling til de fænomener, der er på det tidspunkt, hvor den bliver til," siger juridisk direktør Jens Ottosen-Støtt fra Telia.

Telia har i øjeblikket et bredbåndsprodukt, hvor tv indgår, men det er kun rettet imod privatkunderne.

Det er ellers muligt at lancere medarbejderbredbånd med tv eller musik, hvis det er ydelser, "som ikke kan udskilles og må anses for sædvanlige." Det fremgår af lovforslaget, der ligger til grund for multimedieskatten.

"Vi synes, at den beskrivelse, der er, er noget uklar. I hvert fald hvad tv angår må vi konstatere, at man taler om, såfremt det er muligt. Men der står ikke noget som helst om, om det er på grund af udbuddet, teknik, juridiske aftaler eller hvad der er årsag til det, så det er meget, meget uklart, hvad man mener med det," siger Jens Ottosen-Støtt.

TDC tolker det som et ja

Landets største udbyder af telefoni og tv, TDC, tolker formuleringen i loven sådan, at tv godt kan indgå sammen med bredbåndsabonnementer. Derfor kører selskabet allerede nu reklamer for produktet HomeTrio Work.

Produktet er rettet imod virksomheder, der ønsker at tilbyde medarbejderbredbånd til ansatte. Pakken indebærer, at den ansatte får telefoni, internet samt digitale 30 tv-kanaler via bredbåndsforbindelsen.

"Efter vores opfattelse er tv-grundpakken i HomeTrio Work omfattet af multimedieskatten, men hvorvidt dette er tilfældet er ikke afgørende for vores lancering af HomeTrio Work. Vi lancerer HomeTrio Work, fordi vi fra virksomheder oplever stor efterspørgsel på en erhvervsudgave af den succesfulde HomeTrio løsning, som vi lancerede til private i januar," siger chef for public affairs hos TDC, Anders Thomsen.

De 30 tv-kanaler er en grundpakke, som hænger sammen med produktet, forklarer Anders Thomsen.

"Omvendt er det klart, at tilkøb af yderligere programpakker samt digital boks til brug for tv falder uden for multimedieskatten, da de ikke er integrerede i tjenesten," siger Anders Thomsen

Han har tidligere afvist over for Computerworld, at tv-pakken kan udskilles fra HomeTrio Work.

Udbydere afventer Skatterådets dom

De andre selskaber, som Computerworld har været i kontakt med, afventer den beslutning, som Skatterådet formentlig træffer 15. december. De er dog opmærksomme på de muligheder, der ligger i lovgivningen, hvis tv kan inkluderes i medarbejderbredbånd.

Stofa er et af de selskaber, der kan tilbyde tv, telefoni og internet, men selskabet har dog ikke lanceret en erhvervsløsning, der skal imødegå den ny multimedieskat.

"Vi har vores jurister til at kigge på det, men vi skal være 200 procent sikre, før vi lancerer det, så kunderne ikke ryger i en fælde," siger kommunikationschef Jesper Maack fra Stofa.

Et andet selskab, der ville kunne tilbyde medarbejderbredbånd med internet, telefoni og tv - såkaldt triple play - er Bredbånd Nord, der leverer bredbånd på fiber i Nordjylland.

"Nu når sagen er, som den er, så er det ligeså godt, at vi venter på, at Skatterådet får sagt, hvad de vil. Nu må vi se, hvad der kommer ud af det," siger direktør Carsten Jensen fra Bredbånd Nord.

Direktøren fra Bredbånd Nord tilføjer, at produktet helt sikkert kunne være et, som Bredbånd Nord ville overveje, hvis Skatterådet giver klart grønt lys på rådsmødet 15. december.

Telenor tvivler på tv-delen

Teleselskabet Telenor, der endnu ikke tilbyder triple play, afventer også den endelige dom.

"Vi mener ikke, at det (tv, red.) umiddelbart hører ind under, men der er meget tvivl omkring det her, og derfor er det også nødvendigt, at Skat kommer med nogle ret klare retningslinjer for, hvordan det skal tolkes," siger kommunikationschef Christian Wulff Søndergaard fra Telenor.

Telebranchen tordnede imod multimedieskatten, da politikerne strikkede den sammen. Nu er den dog en realitet fra årsskiftet, men den har skabt problemer, påpeger Telenors kommunikationschef.

"Vi håber, at der snart kommer den her klarhed, men der er ikke nogen tvivl om, at multimedieskatten totalt set har givet større tvivl og skabt større usikkerhed over for medarbejdere og virksomhed, end hvad der nok var forventet fra politikeres og myndigheders side," siger Christian Wulff Søndergaard.

Der er 19 rådsmedlemmer, som 15. december skal lægge låg på teleselskabernes tvivl.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra itavis

    AI er en stresstest af virksomhedernes digitale fundament

    Brug af AI afslører de svagheder, virksomheder allerede har opbygget gennem års cloud-transformation, nye SaaS-løsninger og fragmenterede sikkerhedssystemer.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S