Dell sætter sin service-organisation i søen

Dell Services, der er bygget på det nyligt opkøbte Perot Systems, vil fokusere på mellemmarkedet.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Dell har lanceret en dedikeret service-organisation under navnet Dell Services, der vil fokusere på mellemmarkedet for virksomhedskunder.

Virksomheden har dannet enheden ved at integrere Perot Systems, der blev opkøbt 3. november for godt 20 milliarder kroner, med service-organisationen fra Dells egen forretningsenhed for større virksomheder.

"Dell blev ledende på it-markedet på grund af effektive, 'built-to-order' hardware-løsninger. Nu vil vi gøre det samme med services ved at reducere kompleksiteten og fjerne ineffektive elementer gennem hele livscyklus for service og support," siger Peter Altabef, som er leder af den nye organisation.

Den kombinerede enhed forventes at kunne skabe en årlig omsætning på omkring 30 milliarder kroner.

Under en række møder med pressen og forskellige analytikere, fortalte Peter Altabef, at den nye organisation hovedsagligt vil fokusere på mellemmarkedet for virksomhedskunder, dem der typisk indgår kontrakter af værdier mellem 100 og 265 millioner kroner.

Under-servicerede

Dette marked har desuden udgjort den primære kundebase for begge organisationer inden opkøbet.

"Små og mellemstore virksomheder er typisk blev underservicerede af service-organisationerne," lød det fra Peter Altabef. Dell planlægger at tilbyde services via en mere cost-effektiv "plug-n-play"-tilgang, end hvad andre leverandører har tilbudt på dette område.

Det skal ske ved at øge automatiseringen, ved at tilbyde services på modulær basis, ved at udføre selve opgaverne på fjerne og billigere steder, når det er muligt, og ved at læne sig op af standarder.

"Mange kunder [fra mellemmarkedet] er ikke interesseret i at gøre forretninger med de kæmpestore outsourcing-firmaer, fordi de føler, at de kan blive glemt i støjen," tilføjede Steve Schuckenbrock, der er leder af enheden for større virksomhedskunder hos Dell.

"En del outsourcing-virksomheder taler kun om mega-aftaler og de enorme milliardkontrakter, de er ude efter, så Dell vil lægge sig i det smørhul, hvor kontrakterne ikke er større end 265 millioner kroner og tidshorisonten er mellem tre og seks år."

Organisationen vil tilbyde services som garantier og udvidet support, styrede it-systemer, services til forretningsprocesser, it- og forretningskonsulentvirksomhed såvel som applikationsudvikling, maintenance og test.

Under møderne svarede medlemmer af Dells ledelse desuden på spørgsmål, der handlede om, i hvor høj grad den Plano, Texas-baserede virksomhed Perot Systems' infrastruktur og medarbejdere vil blive integreret med Dell, der har hovedkvarter godt 300 kilometer sydligere i byen Round Rock også i Texas.

Den samlede organisation vil få 42.000 medarbejdere.

Da sammenlægnings-aftalen blev underskrevet 21. september i år, samlede man straks forskellige teams, der skulle udvikle en fælles salgs-, marketings- og service-strategi.

"Der var ikke så mange problemer eller skænderier om, hvem der rapporterede til hvem. Alt det hårde arbejde var faktisk overstået inden 3. november," sagde Peter Altabef. De tidligere medarbejdere ved Perot Systems fik faktisk allerede en e-mailadresse ved Dell, samme dag som opkøbet blev gennemført.

Dell mener at kunne spare knap 1,6 milliarder kroner i årlige udgifter ved at sammenlægge de to operationer.

Peter Altabef afslørede ikke, hvorvidt der kan komme fyringer i de to virksomheder, men han nævnte dog, at nogle af de medarbejdere, der hidtil har arbejdet med den interne it-support, sandsynligvis vil blive flyttet over i mere kunde-orienterede projekter.

Dell planlægger at afskrive mellem knap 640 og 690 millioner kroner i det fjerde finansielle kvartal, der slutter 29. januar, i forbindelse med opkøbet af Perot Systems, og mellem omkring 105 og 130 millioner kroner per kvartal gennem det finansielle år 2011.

Det største kunde-overlap de to service-organisationer imellem er i forhold til den amerikanske regering og sundhedsvæsnet, siger Paul Bell, som er leder af afdelingen for offentlige projekter ved Dell.

I forhold til regeringsområdet er planen at "udvide rækkevidden og dybden af services, vi kan tilbyde på de områder, hvor vi allerede har opbygget en del gode relationer," sagde Paul Bell.

Steve Schuckenbrock bemærker, at Dells account teams allerede nu har relationer til "titusindvis" af Dell-kunder, men analytikere spekulerer på, om disse relationer måske i højere grad er med slutkunder end med kontrakt-søgende ledere.

Steve Schuckenbrock afviser bekymringerne. "Vi har fantastisk mange gode relationer på virksomhedssiden," sagde han.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo