Ekspert: Forbud mod terror-surfing betydningsløst

SF vil forbyde internetsurfing efter terrorrelateret indhold. Men forslaget har ingen betydning i forhold til terrorbekæmpelse, mener efterretningsekspert.

Artikel top billede

Et forslag fra Socialistisk Folkeparti om at gøre det ulovligt at surfe efter bombeopskrifter og halshugnings-videoer på nettet har ingen efterretningsmæssig værdi for Politiets Efterretningstjeneste.

Det vurderer tidligere operativ chef hos PET, Hans Jørgen Bonnichsen.

Forslaget fremgår af et spørgsmål fra retspolitisk ordfører Karina Lorentzen (SF) til justitsminister Brian Mikkelsen (K) og er fremsat i kølvandet af angrebet på bladtegneren Kurt Westergaard, hvor en mand brød ind i tegnerens hjem bevæbnet med blandt andet en økse.

Hændelsen har fået Karina Lorentzen til at spørge ministeren om, hvordan han stiller sig i forhold til at kriminalisere surfing på terrorrelaterede sider, og om dette kunne have gjort en forskel i forhold til angrebet på Kurt Westergaard.

"Det, som er vigtigt for os, er, at det bliver muligt at gribe ind overfor de her personer på et tidligt tidspunkt," siger hun, og peger på, at hun af pressen har forstået, at PET trods viden om gerningsmanden ikke var i stand til at gøre noget.

"De (PET, red.) har jo tilsyneladende vidst, at han har været relateret til terror på en eller anden måde. Og jeg ved, at rigtig meget af det her foregår på internettet," siger retsordføreren.

Hun fortæller, at det derfor er interessant at finde ud af, om man på nogen måde kan kriminalisere systematisk surfen på nettet efter bombeopskrifter og opfordringer til terror, fordi det vil betyde, at man kan gribe ind på et langt tidligere tidspunkt.

Uden betydning for efterretning

Imidlertid rummer ideen fra SF ingen værdi for en efterretningstjeneste, vurderer tidligere operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste, Hans Jørgen Bonnichsen.

Han konstaterer, at politikerne i øjeblikket står i kø for at komme af med forskellige initiativer.

"Utvivlsomt i en god mening. Men man bør lige en gang imellem bremse op og spekulere over, hvad det i grunden kan bruges til. Og jeg har altså meget svært ved at se at SF's forslag overhovedet har nogen som helst betydning i forhold til terrorbekæmpelse," siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Det er ikke første gang at Hans Jørgen Bonnichsen vender tommelen nedad til et politisk forslag om at kriminalisere internetsider med relation til terror.
Således fik et lignede forslag fra Dansk Folkeparti for et par måneder siden en bredside af den tidligere operationelle chef for PET.

Intet terrorfilter

Hos SF fortæller partiets it-politiske ordfører Hanne Agersnap, at forslaget om at forbyde internetsurf efter terrorrelaterede sider ikke må blive til en kontrol eller censur af nettet.

Hun mener, at det er vigtigt, at det er klart, hvad der er lovligt og hvad der er ulovligt. Hun hæfter sig ved, at de sites, som forbuddet sigter mod, ville være ulovlige, hvis de var hostet i Danmark.

Hun ønsker ikke, at forbuddet følges op af en form for filtrering mod besøg på visse internetsider, sådan som det eksempelvis kendes fra politiets børnepornofilter.

"Det er noget af en gordisk knude at håndhæve loven i forbindelse med internettet uden at kompromittere internettets grundlæggende åbne struktur. Det gælder på områder som salg af ulovlig medicin, ulovlige spil, rettighedsbeskyttet musik med videre. Og det vil også gælde dette forslag" siger Hanne Agersnap.

Computerworld har spurgt PET om en kommentar til ideen om et forbud mod terror-surf på nettet. Men tjenesten er endnu ikke vendt tilbage med et svar.

Opd: Spørgsmålet fra Karina Lorentzen foreligger nu på FT.dk Se spørgsmålet her:

Event: Årets CIO 2026

Andre events | Kongens Lyngby

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

4 juni 2026 | Gratis deltagelse

Styrelsen for Danmarks Fængsler

Systemkoordinatorer til bl.a. sikkerhedssystemer i Danmarks Fængsler

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Java Engineer

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Tech lead for AI og machine learning i PET

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

Morten Kronborg

Norriq Danmark A/S

55,7° North (a Beautiful Things company) har pr. 2. februar 2026 ansat Philip Jacobi Zahle, 53 år,  som Partner & CSMO. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for Salg, Marketing og Brandudvikling i Norden, som han tidligere har gjort med GoPro, Skullcandy og Insta360 m.fl. Han kommer fra en stilling som Marketing & Branding Manager hos Boston Group A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med distribution og brand building gennem 26 år og er kendt fra mærker som GoPro, Skullcandy og Insta360. Nyt job

Philip Jacobi Zahle

55,7° North (a Beautiful Things company)

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS