Torsdag præsenterer Højhastighedskomiteen, der er nedsat af videnskabs-minister Helge Sander (V), sin rapport efter mere end et halvt års arbejde.
I rapporten vil Højhastig-hedskomiteen ifølge Computerworlds oplysninger fremhæve kommunerne som en vigtig spiller, der kan bidrage til, at Danmark fremover får en stærk it- og teleinfrastruktur.
Et af komiteens medlemmer, Birger Hauge, har siddet i Solrød byråd for Venstre.
Og netop Solrød Kommune rullede efter et offentligt udbud fiberbredbånd ud til kommunens institutioner sidste år.
Kommuner kan tage initiativ
Birger Hauge mener, at kommuner igennem deres indkøbspolitik kan være med til at udbrede en stærk it- og teleinfra-struktur i Danmark.
"Det kan de ved at sørge for, at kommunen selv går i forvejen og bruger den her teknologi. Hvis de får trukket fiber ud til alle kommunens institutioner inklusive skovbørnehaver, så kommer man jo forbi industriområder, boligområder og ting og sager, og på den måde gør man borgerne en tjeneste," forklarer Birger Hauge.
Den største udgift i forbindelse med ny infrastruktur via kabler er gravearbejdet, men den udgift bliver markant nedbragt, hvis en virksomhed kun skal grave ud til den infrastruktur, som kommunen har etableret.
Computerworld erfarer, at ovennævnte model bliver brugt som eksempel i rapporten, ligesom Højhastighedskomiteen også opfordrer kommunerne til at medtænke kommunikations-infrastruktur, når kommunen gennemfører gravearbejde.
"Det er jo ikke altid tele- eller el-ydelser, der graves for. Det kan også være en kloak eller noget andet, der graves ned. Men når man graver, kan man så lægge nogle tomme rør ud i systemet, for fiber- og telekabler kan man jo blæse igennem med luft. Det ville blive noget nemmere, for det er jo det at sætte gravemaskinen i gang, der koster noget," forklarer Birger Hauge.
Elselskaberne har i de seneste par år bygget et bredbåndsnet baseret på fiber helt fra bunden, og det har netop været dyrt grundet det store gravearbejde.
Indtil videre har elselskaberne brugt mere end syv milliarder kroner på at lægge fiber forbi 640.000 af landets 2,5 millioner husstande.
Kommuner forsinker mobilt bredbånd
De danske mobilselskaber udtrykte sidste år stor utilfredshed med flere kommuners håndtering af sager om mobilantenner og -master. Kommunerne skal godkende opstilling af nye mobilmaster, og ifølge telebranchen har en del kommuner trukket sagerne i langdrag til skade for udbredelsen af mobilt bredbånd.
Den problematik er ifølge Computerworlds oplysninger også blevet behandlet af Højhastighedskomiteen. Det bekræfter komiteens formand, Erik Bonnerup, over for Computerworld.
"Ja, vi er i komiteens arbejde er blevet stillet over for eksempler på, at det har taget meget lang tid at få godkendt de her master," siger Erik Bonnerup, der ikke ønsker at kommentere det nærmere.
Problematikken fik i oktober Helge Sander samt formanden for Kommunernes Landsforening, Erik Fabrin (V), til at sende et brev til landets kommuner. Heri opfodrede de til, at kommunerne gjorde en aktiv indsats for at forhindre, at sagsbehandlingen trækker ud.
Bonnerup: Grådighed kan tage overhånd
Computerworld er desuden bekendt med, at enkelte kommuner har skruet op for priserne, når et teleselskab har søgt om tilladelse til at opstille en mobilmast. Det er et problem, som Erik Bonnerup også er bekendt med.
Her bliver det et spørgsmål om kommunale indtægter kontra et bedre mobilt bredbånds-netværk.
"Det er en afvejning, hvor kommunen må vurdere, hvad der er vigtigst for beboerne. I værste fald siger man nej på beboernes vegne. Der må man passe på, at grådigheden ikke tager overhånd," lyder det fra komiteens formand.
Læs også Computerworlds artikler om Højhastighedskomiteens bredbåndsambitioner, samt hvordan en finansiering skal ske.
Rapporten og komiteens anbefalinger offentliggøres på et pressemøde torsdag formiddag.
Rettelse: Rapporten offentliggøres torsdag. Ikke onsdag som tidligere anført.
