Sharepoint frosset ud i Sverige

Den svenske afdeling af dagligvarekæden Coop dropper Microsofts intranet-løsning Sharepoint. Følger danske Coop efter?

Artikel top billede

Det er koldt i broderlandet i øjeblikket, rigtig koldt, og midt i vintervejret, har it-organisationen i dagligvaregiganten Coop's svenske afdeling, besluttet at lægge Microsofts intranet-løsning, Sharepoint, på is.

Det er for svært at bruge for almindelige mennesker, mener svenskerne.

"Sharepoint er for besværligt for vores it-utrænede brugere", siger Coops webansvarlige, Marie Enbuske, til Computerworlds søsterblad, Computersweden.

Coop har brugt Sharepoint 2003 til intranettet, men når dagligevarekoncernen bygger nyt intranet til sine 8.000 medarbejdere, er valget faldet på konkurrenten Episerver. Den nye intranet-løsning skal være færdig til marts.

De ansatte skal kunne dele information på intranettet i form af blogs og wiki'er.

"Vi vil gøre det mere enkelt for de ansatte at lægge deres materiale på, så de ikke får redaktørerne til at gøre det for dem," siger Marie Enbuske.

Danske Coop fortsætter

De fællesnordiske Coop'er havde indtil 2008 fælles it-afdeling, og i den periode overtog Coop i Danmark en række it-opgaver fra Coop i Sverige.

Coop Danmark fortsætter ufortrødent med sin Sharepoint-løsning, selv om Coop Sverige har valgt at skifte.

I øjeblikket kører både svenske og danske Coop Sharepoint. Sharepoint arvede svenskerne fra danskerne, og det er den, de nu er på vej ud af, fortæller Lars Frahm, it-direktør i Coop Danmark.

"Vi bruger Sharepoint som fundament for vores intranet-løsning, både til hovedkontor og butikker. Vi har 850 butikker og hele hovedkontoret på løsningen. Sharepoint er også en udviklingsplatform, som vi selv har udviklet applikationer til. Vi satser på, at der kommer flere og flere standardmoduler, som vi kan drage nytte af," fortæller Lars Frahm.

Coop Danmark forfølger en Microsoft-strategi på den decentrale platform, men ERP-systemet kører på en IBM-mainframe.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CIO 2027

    Andre events |

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    3. juni 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S