Telia meldt til politiet på grund af iPhone-reklame

En reklamekampagne for iPhone havde forkerte og mangelfulde oplysninger, lyder det fra Forbrugerombudsmanden.

Artikel top billede

Foto: Torben Klint.

Teleselskaber skal i reklamer for mobiltelefoner oplyse den samlede minimumspris, som forbrugeren skal betale for at blive kunde hos et selskab.

Sker det ikke, er det et brud på markedsføringsloven.

Og det var netop sagen i en iPhone-reklame fra Telia, skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse i dag.

"Telia gav forkerte og mangelfulde oplysninger om den samlede pris på en iPhone i en række annoncer i foråret 2009. Forbrugerombudsmanden har derfor valgt at politianmelde selskabet," skriver Forbrugerombudsmanden.

Det drejer sig om en kampagne, som Telia kørte i en række aviser i april sidste år. Og hos Telia erkender juridisk direktør Jens Ottosen-Støtt, at der blev begået en fejl.

"Vi lavede en fejl i foråret 2009, og vi opdagede, at der simpelthen var manglende kontrol fra vores side. Vi opdagede det og fik rettet det, men skaden var jo sket. Så vi er ikke uenige i Forbrugerombudsmandens vurdering af, at det var forkert," siger Jens Ottosen-Støtt til Computerworld.

Brud på to paragraffer

I Danmark kan teleselskaber i dag kun binde kunder til et abonnement i seks måneder.

Hvis kunderne dog vælger at købe telefonen på afbetaling hos teleselskabet ved siden af, så er der reelt set et længere forhold mellem kunde og teleselskab.

I de pågældende annoncer skulle forbrugeren netop købe telefonen via en afbetalingsordning hos teleselskabet.

Det var dette forhold, som prisen i annoncen ikke havde taget med, mener Forbrugerombudsmanden.

"I annoncerne var den samlede mindsteudgift forbundet med at købe telefonen beregnet forkert, idet der ikke var taget højde for afdragene de sidste seks måneder af aftalens løbetid, hvor forbrugeren ikke var forpligtet til at have abonnement hos Telia, men forsat skulle afdrage på telefonen," skriver Forbrugerombudsmanden, der ser dette som et brud på markedsføringslovens §3.

Desuden anfører Forbrugerombudsmanden, at selskabet ikke oplyser en kontantpris for telefonen.

"Når der annonceres med køb af mobiltelefoner på kredit, skal kontantprisen, som telefonen ville kunne købes kontant for, imidlertid altid oplyses," hedder det i meddelelsen.

Ovenstående er ifølge Forbrugerombudsmanden et brud på markedsføringslovens §14. Du kan læse hele meddelelsen fra Forbrugerombudsmanden her.

Sidste år meldte Forbrugerombudsmanden også flere andre teleselskaber til politiet. Det ramte blandt andet otte bredbåndsselskaber, ligesom mobiloperatøren 3 også blev anklaget.

Annonce

Capgemini Danmark A/S

Client Partner

Midtjylland

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Midtjylland

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Nordjylland

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S