Barcelona, Spanien: "First in the World with 4G!"
Sådan hedder sloganet, som pryder Telias stand på verdens største mobilmesse, Mobile World Congress i Barcelona.
4G eller LTE er den fjerde generation af mobiltelefoni, og teknologien er specielt spændende, for den understøtter markant højere hastigheder på mobilt bredbånd.
Først udrullede Telia 4G-net i Stockholm og Oslo, og siden kom Finland ind i den eksklusive 4G-klub, mens Danmark indtil nu har haltet bagefter.
Men Danmark bliver det næste land, fortalte president Kenneth Karlberg fra TeliaSoneras mobildivision på et pressemøde til formiddag.
Den sidste sten på vejen er den auktion, som IT- og Telestyrelsen afholder i april måned.
Her sikrer teleoperatørerne mod betaling retten til at udbyde 4G eller LTE i Danmark.
"Når auktionen er afsluttet, vil Telia relativt hurtigt være klar med LTE. Mere præcist kan vi ikke sige det, men vi vil være aggressive," fortæller teknisk direktør Henrik Juel Nielsen fra Telia Danmark.
Telenor og TDC har meddelt, at de er ved at opgradere deres net, så de bliver klare til 4G. Danmark kunne have indtrådt tidligere i 4G-klubben noget tidligere, mener Henrik Juel Nielsen.
"Vi har haft meget fokus - også i pressen - med vores budskab om at få startet den her auktion op, og den har været forsinket, og nu forsinkes den lidt igen. Det er vi lidt kritiske overfor," siger Henrik Juel Nielsen uden at konkretisere nærmere, hvem der bærer ansvaret for forsinkelsen.
Erfaringer fra Sverige
Det første land, der fik det ny mobile bredbånd, er Sverige, og det er der ifølge teknisk direktør Lars Klasson fra TeliaSonera i Sverige en god grund til.
"For det første vil kunderne det, for det var i Sverige, at vi først så eksplosionen i mobilt bredbånd i hele verden, og så blev vi nødt til at være hurtigt ude," siger Lars Klasson.
Han vurderer, at det ny mobilnet er blevet modtaget godt, men folk har endnu ikke fået den fulde oplevelse, fordi 4G-modemmene kun understøtter 4G. Er der kun 3G-dækning, kan de ikke forbindes til nettet.
Lars Klasson forudser, at det danske net som helhed er mere parat til en 4G-opgradering end det svenske eller finske.
"Jeg synes, man skal se på, hvor gammelt udstyret er. 3G-udrulningen skete forholdsvis sent i Danmark, så her har vi ret moderne udstyr, mens 3G-udstyret i Sverige og Finland er syv til otte år gammelt," forklarer Lars Klasson.
Farvel til roaming i Norden?
Et fælles nordisk net
Hele processen om at opgradere nettene i Norden skal ses som led i en ny strategi, som Telia har lagt.
"LTE er det første skridt imod at lave et fælles nordisk og baltisk netværk, som drives og styres ét sted. Der er et stort potentiale i det med både højere kvalitet og lavere omkostninger," fortæller Henrik Juel Nielsen.
Et stort fælles net kan muligvis blive en fordel for de virksomheder, der opererer i Skandinavien og Baltikum, da det giver bedre mulighed for at se nettet i regionen som ét.
Betyder det, at jeg som kunde hos Telia kan rejse rundt i Skandinavien uden at betale roaming?
"Det er noget af det, der arbejdes meget med i branchen - at have samme pris. Eksempelvis når erhvervskunder rejser. Det er klart, at det er noget, som vores kommercielle afdelinger kigger meget på i øjeblikket. 'Hvad kan vi gøre for at se TeliaSonera som ét?'" fortæller Henrik Juel Nielsen.
Samtidig vil det også være nemmere at lave én forretning i Skandinavien og Baltikum, hvis det er et fælles net.
"Rent kommercielt vil vi fokusere meget på det i både 2G, 3G og LTE. Desto mere fælles vi har, desto nemmere er det at lave fælles produkter og fælles priser," siger Henrik Juel Nielsen, som i dag har ansvar for net-udrulning i regionen.
Løber tør for frekvenser?
I de senere år er den downloadede mobile datamængde eksploderet, og teleselskaberne køber retten til stadig flere frekvensbånd. 2,6 gigahertz i foråret, mens 800 og 900 megahertz-frekvensbåndene også kommer i brug de næste år.
Fortsætter udviklingen som hidtil med den nuværende teknologi, vil kapaciteten på et tidspunkt ramme en mur, hvor det ikke er muligt at øge net-kapaciteten yderligere. Men den mur rammer vi aldrig, mener Lars Klasson.
"Vi har altid løst kapacitetsproblemet (knapheden på frekvenser, red.) - med flere frekvenser, bedre kodning i nettet, flere antenner, nye basestationer og nye telefoner. Vi har altid løst det, og det kan vi fortsætte med," fortæller Lars Klasson.
