Verdens største mobilkongres skudt i gang

Verdens største mobilkongres, Mobile World Congress, er blevet skudt i gang i Barcelona. Se her, hvad alle vil snakke om på kongressen.

Artikel top billede

Barcelona, Spanien: Her til morgen blev verdens største mobilkongres skudt i gang.

Det skete, da den årlige Mobile World Congress i Barcelona åbnede dørene for de tilmeldte gæster, der repræsenterer et bredt udsnit af mobilverdenen.

En af de gæster, der plejer at besøge kongressen, er teleanalytiker John Strand fra Strand Consult.

Han er ikke i tvivl om, hvad der vil stjæle mest opmærksomhed i den catalanske hovedstad ved årets kongres.

Mobil bredbånd rykker

"Der vil være meget fokus på mobilt bredbånd og det tempo, som det bliver rullet ud i. Operatørerne bruger i øjeblikket 50 procent af deres investeringer på mobilt bredbånd," fortæller han.

Den voldsomme vækst i mobilt bredbånd, som også finder sted herhjemme, vil desuden rette blikket mod hele det økosystem, der omgiver det, vurderer John Strand.

"Og så vil der være fokus på alle her nye devices, som kan kobles på de her net. Her er det alt fra biler, elmålere, computere, medicin-instrumenter og lignende," siger han og peger på, at enheder med SIM-kort vil få helt nye muligheder.

De nye muligheder vil ifølge analytikeren også opstå, fordi hastigheden og kapaciteten konstant bliver hævet.

"Jeg tror, at vi vil se nogle announcements om, hvad man kan med mobilt bredbånd allerede i år 2013, og det vil imponere folk. Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi får nogle announcements fra isenkramleverandører, som begynder at snakke om en 500 megabit og op mod en gigabit på mobilt bredbånd," siger han.

Nokia glimrer ved fravær

Verdens største mobilproducent, finske Nokia, har inden årets kongres stjålet en del opmærksomhed, fordi virksomheden i år har undladt at købe stande inde i kongresbygningerne.

"Det, der er sket, er, at Nokia har fundet det for dyrt at udstille dernede, og priserne er også steget," fortæller John Strand.

I stedet udstiller Nokia nu tæt på kongresområdet, hvor mobilproducenten har lejet sig ind i det spanske blindelotteris bygninger. Den beslutning har ifølge John Strand fået konsekvenser for Nokia.

"Eftersom Nokia har valgt at piggy-backe (nasse, red.) på arrangementet ved at sige, at de ikke vil betale for at udstille og have den store stand, som de plejer, så har Nokia mistet en keynote (hovedtaler, red.) på den konto," siger han.

John Strand vurderer, at Nokias fravær betyder, at fokus i år vil være knap så meget på selve mobiletelefonerne, hvilket det ellers har været ved tidligere kongresser. I stedet vil tjenester udfylde noget af det tomrum, som det efterlader, mener analytikeren.

Sidste år var der 47.000 deltagere fra mobilverdenen til stede på kongressen i Barcelona, som i år løber til og med torsdag.

Du kan besøge kongressens hjemmeside her.

Computerworld er med påå Mobile World Congress. Læs flere artikler i ugens løb på cw.dk.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S