Det har vakt megen kritik, at en del kommuner ikke lavede udbudsforretning, da de valgte KMD's Opus økonomisystem.
Men står det til KMD, er økonomisystemet Opus kun et enkelt system i en lang række systemer på den SAP-baserede Opus-platform, som kommunerne fremover vil konsolidere deres it-anvendelse på.
Computerworld har talt med Jan Hesthaven, SAP Program Director hos KMD, der står for det overordnede ansvar for KMD's SAP arkitektur til Opus-platform. Her beretter han om arkitekturen bag Opus, samarbejdet med SAP og de fremtidige planer for platformen.
Det er fem år siden, at KMD indgik en samarbejdsaftale med den tyske softwaregigant SAP om at udvikle it-løsninger til den offentlige sektor.
Siden dengang har samarbejdet mellem KMD og SAP allerede udmøntet sig i en række SAP-baserede systemer rettet mod det offentlige Danmark og endnu flere er på vej.
KMD og SAP ønsker nemlig at kunne levere systemløsninger, der dækker hele den offentlige sektors it-behov. Der er tale om et omfattende arbejde, der blandt andet har givet en detaljeret kortlægning af arbejdet i danske kommuner.
"Vi har delt vores arkitektur op i to. Den ene giver et forretningsprocesmæssigt syn, og så har vi en mere teknisk arkitektur baseret på SAP-produkterne.
Når vi ser på den forretningsprocesmæssige side, så har vi prøvet at lave en enterprise-arkitektur model for alt det arbejde, der udføres i den offentlige sektor. Man kan sige, at vi har kigget ind af vinduet på et rådhus og så - frigjort fra it - beskrevet, hvad de laver. Hvilke arbejdsopgaver og processer er der, hvilke hændelser starter en proces; hvordan er organiseringen og samarbejdsmodellerne," forklarer Jan Hesthaven.
Dansk input til SAP industriløsning
Helt overordnet har KMD opdelt arbejdet i en kommune i områder: Administrativ styring, serviceproduktion, myndighedsproduktion samt borger- og virksomhedskontakt.
De er så brudt ned i 31 logiske opgaveområder, der består af 109 opgaver. De 109 opgaver er delt op i 1.200 processer og 14.500 aktiviteter.
Det centrale udgangspunkt for KMD's samarbejde med SAP er de 109 opgaver, som eksempelvis kan være finansiel styring, indkøb og logistik, løn og personale og så videre.
Ud fra den model diskuterer KMD og SAP, hvordan man bedst kan anvende SAP's standardsystemer til at understøtte arbejdet i danske kommuner.
"Vi starter så at sige fra toppen med at snakke om en opgave. Det kan eksempelvis være barselsdagpenge, som bliver en af de første, vi lancerer på det område, vi kalder myndighedsproduktion.
Det er der, hvor udbetaling af forskellige ydelser som sygedagpenge, barselsdagpenge og lignende finder sted.
Vi fortæller SAP, at når vi taler om barselsdagpenge i Danmark, så er det de her processer, der gør sig gældende i en kommune.
Eksempelvis skal alle henvendelser registreres som en sag i et sagsstyringssystem i Danmark. Næste proces er så at verificere informationerne.
Vi diskuterer processerne og underliggende aktiviteter med SAP, der sidder med deres viden om, hvad deres standardsystemer kan. Der foregår så en ping-pong-dialog, hvor vi udveksler ideer. Skal vi ændre arbejdsprocessen lidt, så det passer til standardsystemet, eller skal vi udbygge standardsystemet, således at det kan håndtere arbejdsprocessen."
Det danske input afvejes med behovene for den offentlige sektor andre steder i verden. Det er med til at bestemme, om en feature kommer til at være en del af SAP's standardsystem, eller om det bliver noget, som KMD selv skal bygge ovenpå.
SAP har andre folk, der kender til den offentlige sektors krav rundt omkring i verden. Det er lokale folk med brancheviden om, hvad man gør på det sociale område i Tyskland, i England, i Fjernøsten og andre steder.
SAP ønsker industriløsning
SAP udvikler ikke noget, der er specifikt rettet mod Danmark. For SAP handler det om at få udviklet en standardløsning, som den tyske softwaregigant kan sælge globalt.
"Vi argumenterer for at få så meget som muligt af den danske måde ind i standardsystemet, men der er ting, som vi ikke kan få SAP til at lave. Det laver vi så selv på toppen af SAP's standardpakke," siger Jan Hesthaven.
Det har KMD eksempelvis gjort i forbindelse med Opus løn-systemet og økonomisystemet.
"I forbindelse med økonomisystemet har vi i Danmark nogle helt specielle krav om rapportering. Hele budgetprocessen er i Danmark meget styret af staten, og det skal gøres på en ganske bestemt måde. Det kan SAP's standard økonomisystem ikke håndtere, så der har vi været nødt til at lægge noget på toppen af SAP's standard," forklarer Jan Hesthaven.
Økonomisystemet Opus var en af de første løsninger, som SAP-samarbejdet barslede med.
"Vi startede med løsninger til backoffice. Der har vi løsninger ude at køre hos kommunerne i form af økonomiløsninger, lønløsninger og indkøbsløsninger. Der har vi set et vældigt godt fit i forhold til SAP's standardløsninger. Et lønsystem til en kommune er næsten det samme som et lønsystem i en privat virksomhed," siger Jan Hesthaven.
Samarbejde med SAP om systemer til socialområdet
Mens backoffice-systemerne, det KMD kalder administrativ styring i sin overordnede forretningsarkitektur, har været relativt nemme at mappe til eksisterende SAP-systemer, så har udfordringerne været større andre steder. Blandt andet i myndighedsproduktion.
"Kigger vi på myndighedsproduktionen, så var der nærmest et hul, da vi startede tilbage i 2005. SAP havde ikke nogen industriløsning til at understøtte socialområdet," siger Jan Hesthaven.
Selvom SAP ikke umiddelbart havde et standardsystem til myndighedsproduktion, så kunne KMD dog genkende en række af myndighedsproduktionens grundlæggende komponenter og processer i SAPs systemer.
"Vi kunne i CRM-systemet genkende nogle af arbejdsprocesserne. En kunde i CRM-systemet svarer til en borger i Danmark. De varer, man normalt ville have i en privat virksomhed, svarer til de ydelser, man som borger kan få hos kommunen," forklarer Jan Hesthaven.
Gennem workshops og møder i SAP's hovedkvarter i Walldorf i Tyskland afklares, hvordan den meget detaljerede kortlægning af arbejdsprocesserne i danske kommuner kan mappes ind til de tyske forretningssystemer.
Et resultat af de møder og workshops er blandt andet udviklingen af en beregningsmotor til at beregne de sociale ydelser.
"I CRM-systemet starter sagsbehandlingen en proces, der verificerer, om du er berettiget til den ydelse, du efterspørger. Er du det, går man ned i beregningsmotoren og beregner boligydelse, sygedagpenge eller anden ydelse. Når det er beregnet, går man over og bruger komponenterne fra det almindelige økonomisystem til at få dem udbetalt og konteret. Vi går i meget stor udstrækning efter hele tiden at genbruge standard-komponenterne, der findes i SAP-kassen. Vi har så været nødt til at udvikle nogle af dem, der manglede, i samarbejde med SAP," siger Jan Hesthaven.
SAP som monopol?
KMD lægger ikke skjul på, at virksomheden ser SAP-baserede it-systemer som fremtiden hos de danske kommuner. Jan Hesthaven understreger dog, at det er op til kommunerne selv at vælge deres strategi.
"Vores strategi er at basere os på SAP, vi har et meget tæt partnerskab med SAP. Vi stoler på hinanden. Det er selvfølgelig op til kommunerne selv at strikke deres arkitektur sammen, ud fra hvad de synes, der er den bedste løsning. Der er da også masser af kommuner med et andet økonomisystem end det fra KMD. Der er jo heldigvis standardisering af integration, så det er til at få det til at spille fornuftigt sammen. SAP har en strategi om at anvende SOA og internationale standarder.
Integration med andre produkter
Netop SAP's beslutning om at basere sig på en serviceorienteret arkitektur skulle kunne modvirke en SAP-monopolstilling på det kommunale område, selvom der ifølge Jan Hesthaven kan være forskel på integrationen mellem SAP og non-SAP-systemer.
"Kommunerne kan godt vælge non-SAP-systemer og stadig få det til at passe ind i helheden. Eksempelvis når man går fra beregning af ydelse til 'foretag udbetaling'. Her vil der være et standard-interface til at udbetaling kunne ske i et andet udbetalingssystem. Der vil også være et standard-interface til konteringssystemet, hvor udbetalingen skal konteres. Det kunne være et tredjeparts økonomisystem," siger Jan Hesthaven og fortsætter:
"I SAP-økonomisystemet kan man gå helt ned på en aktivitet og se, hvad der startede en økonomisk transaktion. Det kan være svært, hvis der anvendes et andet økonomisystem. Så skal man have alle detaljerne med over i det andet system. Hvis alle delene er SAP, kan man se alle enkelthederne. Det mister man ved at integrere med systemer fra forskellige leverandører."
