I november sidste år udgav Dorte Toft bogen ‘Lykkelig i Nørdland', som slår til lyd for, at der er alt for få kvinder, som får sig en uddannelse og efterfølgende skaber sig en karriere inden for et af de naturvidenskabelige fagområder.
Disse betragtes som 'nørdagtige' men spiller ikke desto mindre en vital rolle for, at vores samfund kan fungere.
Selv om de humanistiske fagområder længe har været de mest populære blandt en stor del af ungdommen, så vil vores hverdag hurtigt bryde sammen, hvis vi ikke sørger for, at samfundet hele tiden råder over kvalificerede dataloger, ingeniører, kemikere, biologer, læger osv.
Broer skal bygges af ingeniører
Dorte Toft skal selv engang have formuleret det på den måde, at hun foretrækker at køre over en bro, der er bygget af ingeniører med solid forstand på at udregne komplicerede styrkeforhold i store konstruktioner frem for at køre på broer udregnet efter 'holistiske værdier'.
Det er sat på spidsen, men pointen er god nok.
Dorte Tofts bidrag til den løbende debat fortjener stor ros for at rokke ved stereotyper og vaneforestillinger, når det gælder kvinder med en karriere i 'nørdland'.
De mange eksempler på kvinder med 'nørdede' karrierer og job, der træder frem i bogen, taler deres eget klare sprog: det kan sagtens lade sig gøre at være lykkelig!
Det er nogle meget inspirerende rollemodeller at stifte bekendtskab med.
Dorte Toft møder disse kvinder på et tidspunkt i deres liv, hvor de er etablerede og har godt gang i karrieren.
Selv om de naturligvis reflekterer over de valg, de har truffet undervejs, så kunne det samtidig være et interessant tankeeksperiment at 'udvide' bogen med et par kapitler, som fokuserer helt specifikt på den valgsituation, som de unge piger mellem 12 og 17 år står i.
Til angreb mod fordommene
Unge kvinder i denne alderskategori har nemlig endnu ikke har truffet deres endelige studie- og karrierevalg, og de ser i sagens natur mere frem end tilbage.
Jeg tror, det kunne være meget spændende at få kastet mere lys ind over, hvad det egentlig er for en vanskelig valgsituation disse piger oplever i dagens Danmark.
Hvad er det for en række både rationelle og mindre rationelle faktorer, som trækker i dem og påvirker deres motivation og valg?
Ned med fordommene
Jeg er sikker på, at et mere dybtgående kendskab til, hvordan unge kvinder træffer deres valg, vil kunne bane vejen for mere målrettede tiltag, der kan få flere af dem til at overveje at gå it-vejen.
Det er jo heldigvis set før, at uhyre mandsdominerede fag, som for eksempel medicin og jura, er blevet vendt til populære fag også for kvinder.
Jeg vil påstå, at når det i dag kan fremstå attraktivt for kvinder at blive jurister, så er det selvfølgelig også muligt i forhold til en karriere inden for it.
Men det kræver, at vi på et veloplyst grundlag går til frontalangreb på de fordomme og forkerte forestillinger, der måtte herske - for eksempel at man sidder alene foran skærmen og ikke arbejder sammen med andre mennesker, at it ikke er noget, der kan frelse verden, at man ikke er en sej og sexet kvinde, hvis man arbejder med it.
Det er lodret forkert, og det skal vi blive bedre til at fortælle de 12-17-årige i øjenhøjde.
Annette Stausholm Nielsen er direktør for teknisk kompetence i IBM Nordic og er formand for IT-Branchens udvalg "Unge i IT-branchen".
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
