Google stopper censur i Kina

Google er holdt op med at censurere søgeresultaterne i Kina og handler dermed på en beslutning fra januar.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Google stoppede i går, mandag, med at censurere sine søgeresultater, Google Nyheder samt Google Billeder på Google.cn, skriver Googles juridisk chef David Drummond i et blogindlæg.

"Brugere, der besøger Google.cn, omdirigeres nu til Google.com.hk, hvor vi tilbyder ucensureret søgning på simplificeret kinesisk særligt designet til brugere på det kinesiske fastland og leveret via vores servere i Hongkong," skriver han på den officielle Google-blog. Den kinesiske regering havde som forventet på ingen måde i sinde at lade Google fortsætte med at drive et ucensureret Google.cn. Hongkong-løsningen er derimod "fuldstændig lovlig," hævder han.

"Vi håber meget, at den kinesiske regering respekterer vores beslutning, selvom vi er helt klar over, at den på et hvert tidspunkt kan blokere adgang til vores tjenester," skriver Drummond.

Google har opsat en webside, hvorfra man kan holde øje med statussen for virksomhedens tjenester i Kina.

Det er meget usandsynligt, at den kinesiske regering vil se igennem fingre med dette og tillade adgang til Google.cn, vurderer Joseph Fewsmith, der underviser i internationale forhold og statskundskab ved Boston Universitet. "Jeg er overrasket over, at Google troede, at der var plads til forhandling, når det kommer til censur," fremhæver Fewsmith.

Google fortsætter forskning og udvikling i Kina og har stadig et salgsteam i landet. "Alle disse beslutninger er blevet taget og implementeret af vores ledelse i USA, og ingen af vores medarbejdere i Kina hverken kan eller bør holdes ansvarlige for dem," skriver Drummond.

Ville forhandle

12. januar chokerede Google verden ved at annoncere, at virksomheden havde til hensigt at stoppe med at censurere søgeresultaterne i sin kinesiske søgemaskine, Google.cn, fordi virksomheden havde været offer for hackerangreb, der tilsyneladende kom fra Kina.

Gennem disse angreb havde hackere ifølge Google stjålet ophavsretsbeskyttet materiale fra virksomheden og brudt ind i kinesiske menneskerettighedsaktivisters Gmail-konti.

På daværende tidspunkt ville Google forsøge at forhandle med den kinesiske regering om, hvordan virksomheden lovligt kunne drive Google.cn uden censur, selvom flere eksperter sagde, at chancerne for, at det skete, var til at overse.

Hvis de ikke kunne komme til enighed, ville Google være villig til at lukke Google.cn og dreje nøglen om for dens kontorer og drift i Kina, hvilket er et drastisk tiltag, i lyset af at Kina er et af verdens største og hurtigst voksende it- og telemarkeder.

"Som kultur tænker Kina langsigtet"

Google har gentagne gange i de sidste par uger afvist at tale om dødvandet i Kina-sagen, og det står ikke klart, hvor høj en aktuel og fremtidig omsætning virksomheden ville give afkald på ved at trække sig ud af Kinas søgemarked. Analysys International forventer, at det kinesiske søgemarked i år når op på 10 milliarder yuan eller godt 8 milliarder kroner.

Det kommer til at kunne mærkes for Google, hvis virksomheden også standser online-tjenester som Gmail og Picasa, hvorfra der kommer omsætning via online-annoncering, og dens mobilstyresystem Android, som Google licenserer til teleselskaber, mobilproducenter og pc-leverandører.

Om 5 til 10 år vil Googles beslutning dog muligvis give et kæmpe afkast, da beslutningen til den tid sandsynligvis har indyndet virksomheden hos mange unge kinesiske internetbrugere, påpeger Ben Sargent, der er analytiker hos markedsanalytikeren Common Sense Advisory.

Ingen fodfæste

Selvom der ligger mange og komplekse årsager bag Googles beslutning, som inkluderer bekymringer om industrispionage, piratkopiering og cyberangreb, så fremhæver Google vinklen om ytringsfrihed og social retfærdighed, som nok vækker bedst genklang hos de unge, der sandsynligvis er mere frisindede og har større forstand på internettet end tidligere generationer, påpeger Sargent.

"Google har aldrig rigtigt fået det samme fodfæste i Kina som i de fleste andre markeder. Virksomheden er ikke en dominerende spiller her og sidder ikke tungt på markedet i Kina," siger Sargent.

"Så hvis Google i det lange løb ønsker at ændre markedsindtrængningen og blive en dominerende spiller i Kina, så er det nødvendigt at vinde den næste generations hjerter," forklarer han.

Men med denne langsigtede strategi handler Google ironisk nok på en måde, der minder om den kinesiske tilgang.

"Som kultur tænker Kina langt mere langsigtet end de fleste andre kulturer. Ingen anden regering tager så langsigtede standpunkter som den kinesiske regering," mener Sargent.

"Så Google forsøger at udmanøvrere kineserne på deres hjemmebane i forhold til at foretage en virkelig langsigtet satsning for at vinde de unges hjerter i Kina."

"Dette er en af de mest interessante sager i erhvervslivet, jeg kan huske inden for de seneste 10 år," tilføjer han.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

Digital transformation | Aarhus

AI i det offentlige - Aarhus

Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

Digital transformation | Køge

Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

Se alle vores events inden for it

Rambøll Management Consulting

Senior AI Engineer

Midtjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Analytiker til Security Operationscenter i Cyberdivisionen Hvidovre

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Midtjylland

Statens IT

ISO Informationssikkerhedskonsulenter

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS