Intel: USB er på vej ud - her er afløseren

USB er snart historie, mener Intel, der har et klart bud på USB-teknologiens oplagte afløser.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Intel vurderer, at virksomhedens optiske kabel-teknologi, Light Peak, vil kunne betyde enden for USB, som ellers findes i næsten alle former for digitale apparater i dag.

Intel, som annoncerede Light Peak sidste år, håber, at den nye kabel-teknologi vil blive brugt i mange forskellige enheder som pc'er, forbrugerelektronik og andre gadgets, fortalte Kevin Kahn, der er senior fellow ved Intel, under en tale ved Intel Developer Forum (IDF) i Beijing.

Intel vil gøre teknologien tilgængelig senere i år, og virksomheden forventer, at partnere vil begynde at sælge enheder i den forbindelse i løbet af næste år.

"Vi anser dette for at være USB 3.0's naturlige efterfølger," fortalte Kevin Kahn. "Vi vil på en måde… gerne bygge det sidste kabel, der nogensinde bliver brug for."

Optiske kabler er vejen frem

Trenden peger mod optiske kabler frem for elektriske forbindelser, og der er en risiko for, at det kan betyde separate optiske kabler til forskellige protokoller, som for eksempel USB og serial ATA, argumenterede Justin Rattner, der er chef for Intel Labs, under konferencen.

Light Peak kan køre flere protokoller på een gang via een linje, så al den data, der ellers ville skulle bruge separate kabler, kan i stedet alt sammen køre via Light Peak.

USB er ekstremt udbredt som forbindelsesled mellem enheder i dag. Det drejer sig blandt andet om computere, mobiltelefoner, digitalkameraer og eksterne harddiske.

Intel insisterer på, at der ikke findes nogen konflikt de to teknologier imellem.

Virksomheden anser Light Peak og USB 3.0 for at være komplementære teknologier, eftersom Light Peak vil gøre det muligt for USB at køre sammen med andre protokoller på en enkelt, langt kabel og ved højere hastigheder, fremgik det af Kevin Kahns præsentation.

Sådan fungerer Light Peak

Under hans tale fik tilskuerne desuden lejlighed til at se en bærbar computer med Light Peak indbygget.

Et langt, tyndt Light Peak-kabel forbandt computeren med en docking station og en monitor og fremviste på samme tid en Blu-ray video, et feed fra et high-definition kamera og en replikation af computerens display på den anden skærm.

Light Peak kan på nuværende tidspunkt overføre data med en hastighed på 10G bps (bits per sekund)´.

Blu-Ray film på 30 sekunder

Det er hurtigt nok til at overføre en komplet Blu-Ray film på mindre end et halvt minut, lyder det fra Intel.

Men det vil blive muligt at 10-doble hastigheden i løbet af det næste årti, tilføjer virksomheden.

Light Peak-kablet blev tilkoblet via en USB 3.0-port, der havde fået tilføjet komponenter, så den kunne modtage det optiske signal.

Da han blev spurgt til, hvilken form for port, der vil blive standard til Light Peak, sagde Kevin Kahn, at USB 3.0 er et rigtig godt bud, eftersom det er så udbredt i forvejen.

Men han tilføjede at størrelsen på porten kan blive "langt, langt mindre." Det betyder, at Light Peak-kablet ikke vil kræve meget plads på enheden, og det kan blive afgørende i forhold til de små enheder.

Den bærbare computer, der blev brugt under præsentationen, var stadig i stand til også at køre med normale USB 3.0-kabler.

USB 3.0, som er den nyeste version af USB-teknologien, er med en overførselshastighed på 5G bps meget langsommere end Light Peak.

Langt hurtigere end USB

Men det er til gengæld langt hurtigere end det nuværende USB. USB 3.0 er ikke blevet specielt udbredt på enheder endnu.

Det skyldes blandt andet, at mange pc-leverandører venter med at tilføje USB 3.0, indtil understøttelsen bliver direkte indbygget i tilgængelige chipsæt, hvilket sandsynligvis ikke vil ske før engang næste år, vurderer In-Stat i en rapport.

På dette tidspunkt kan Light Peak se dagens lys

Intel, som er storleverandør af chipsæt til pc'er, kunne ikke umiddelbart svare på, hvornår virksomheden regner med at lancere chipsæt med indbygget understøttelse af USB 3.0.

En talsmand for den konkurrerende chip-leverandør Advanced Micro Devices oplyste, at virksomheden vil sælge chipsæt med indbygget understøttelse af USB 3.0, men han kunne ikke fortælle hvornår.

Da han blev spurgt til, hvorvidt Intel vil indbygge understøttelse af Light Peak i chipsæt, fortalte Kevin Kahn, at virksomheden overvejer at gøre det, hvis Light Peak bliver hurtig udbredt, men han ønskede ikke at kommentere sagen nærmere.

Intel forventer, at en industri-gruppe til promovering af Light Peak vil blive lanceret næste år, fortalte Kevin Kahn. Virksomheden har tidligere oplyst, at den vil arbejde sammen med branchen om at gøre Light Peak til standard og øge hastigheden.

Intel er desuden ved at kigge nærmere på, hvorvidt Light Peak ville kunne være relevant i data centre, men der er endnu ingen konklusioner i den forbindelse, sagde Kevin Kahn.

Intel mener, at den eksisterende elektriske kabel-teknologi er ved at nå en grænse, som optiske kabler til gengæld nemt kan overskride.

"Det vi gerne vil se, er en overgang" fra elektriske til optiske forbindelser, fortalte Justin Rattner.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

It-løsninger | København

Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

It-løsninger | København

Data & Analytics Day 2026

Computerworld samler danske cases og skarpe keynotes om operationel brug af data. Få greb til automatisering, generativ AI, predictive analytics og tættere dataintegration. Omsæt analyser til handling i hverdagen. Læs mere og tilmeld dig Data &...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S