Den 25. marts mistede Danmark officielt en førertrøje. Det skete, da World Economic Forum og management-skolen Insead offentliggjorde det toneangivende Networked Readiness Index. Danmark måtte se sig overhalet inden om af Singapore og Sverige og tage til takke med bronze.
Betydningen af Danmarks fald fra tronen har siden offentliggørelsen været genstand for heftig debat i branchen, i det akademiske miljø og ikke mindst på den politiske scene, hvor regeringen har valgt at tage et optimistisk vue på faldet.
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen mener, at en tredjeplads stadig er en topplacering, som Danmark sagtens kan være stolt af. Oppositionen er, ikke overraskende, voldsomt uenig. Men også den brede it-branche udtrykker bekymring over Danmarks deroute på det digitale index og efterlyser visioner og handlingsplaner for Danmarks digitale fremtid.
Hvad der efterlyses på visionssiden, har Danmark reelt fået med Højhastighedskomiteens rapport og anbefalinger. Charlotte Sahl-Madsen noterer sig da også, at rapporten bredt er blevet vel modtaget og kalder den for en god start.
Spørgmålet er imidlertid, om det er nok til at drive den digitale agenda derud, hvor visionerne bliver forvandlet til vækst, innovation og effektivisering i den enkelte virksomhed og offentlige organisation.
For mens Danmark scorer højt på teknologisk parathed, så ser det anderledes ud, når det kommer til anvendelsen af teknologien. Her placerer World Economic Forum de danske private og offentlige organisationer på henholdsvis en 17. og 8. plads. Det er godt stykke væk fra den topplacering, som videnskabsministeren taler om.
Regnskaber er katalysator for handling
Højhastighedskomiteens formand, Erik Bonnerup, betoner da også gabet mellem, hvad vi er i stand til, og hvad vi gør i den seneste udgave af ugebrevet Mandag Morgen:
"Når de ikke bruger den kapacitet, de har til rådighed i dag, hvorfor så tale om 100 Mbit? Jeg vil hellere se hvert eneste ministerium, region og kommune gå i gang med at udnytte de muligheder, der er i dag, de gør det bare ikke," lyder det fra Erik Bonnerup.
Vi har med andre ord brug for tiltag, der sikrer, at private og offentlige ledere rent faktisk anvender de teknologiske muligheder til at skabe innovation, effektivitet og vækst.
I den forbindelse er det værd at se på de værktøjer, der fremmer andre samfundsvigtige agendaer i virksomheder og organisationer, som miljø, sikkerhed og social ansvarlighed.
Her bliver alternative regnskaber betragtet som en uundværlig katalysator for handling. Specielt miljøregnskabet nyder lige nu stor popularitet.
Fordelen ved et regnskab er, at det giver en objektiv vurdering af den indsats, der bliver lagt for dagen, og et meget synligt incitament til at gøre det bedre, hvis resultaterne halter.
Er regnskabet oven i købet baseret på en fælles standard, giver det mulighed for at måle sig op ikke bare mod de virksomheder eller organisationer, der ligner ens egen, men på tværs af sektorer. Det skaber igen grundlag for at søge viden og råd hos de, der gør det godt.
Charlotte Sahl-Madsen og regeringen bør derfor tage initiativ til at udvikle et digitalt regnskab, der afdækker de danske virksomheders og organisationers anvendelse og udbytte af it.
Det er et initiativ, der kan skabe den fremdrift og handling, som er nødvendig for, at Højhastighedskomiteens visioner ikke blot ender som politisk velvilje.
Læs mere i dagens trykte udgave af Computerworld.
