Kommunal gavesag nu på indenrigsministerens bord

Indenrigsminister Bertel Haarder skal nu vurdere sagen fra Frederikshavn, hvor to topchefer har modtaget KMD-gaver.

Artikel top billede

I Hillerød Kommune bokser de med at finde hoved og hale i den kommunale udbudsfusk-sag, hvor kommunaldirektøren og konen modtog middag og Madonna-koncertbilletter af KMD.

I Frederikshavn Kommune kan kommunaldirektør Jane Wiis nu se frem til at få indenrigsminister Bertel Haarders (V) blik vendt imod sig.

Det sker, efter Enhedslistens Per Clausen har sendt en mindre byge af spørgsmål til ministeren.

"Jeg mener, at det, vi ser, er en utrolig arrogant opførsel fra kommunaldirektøren i denne sag, hvor hun håner de folk, der forsøger at få sandheden frem, mens hun forsøger at skjule sin egen rolle i sagen. Der må øget fokus på de kommunale magthaveres opførsel i disse sager," siger Per Clausen.

Gaver vækker undren

Gaverne til kommunaldirektøren i Frederikshavn bestod i fire golfturneringer.

Men også kommunens socialchef er kommet under beskydning, da han har modtaget mindst fem fodboldbilletter og været mangeårig deltager i KMD's golfturneringer.

I første omgang afviste kommunen ellers blankt over for Computerworld, at den overhovedet havde modtaget gaver fra KMD.

Men da Computerworld fik et tip om, at socialchef Jan Nielsen havde været til flere fodboldarrangementer betalt af KMD, måtte kommunen gå til bekendelse.

Dog ikke uden kommunaldirektøren følte trang til at skrive om Computerworlds research:

"Jeg vil heller ikke undgå at rose den behændige undgåelse af at fortælle, at vi har brugt et betragteligt antal timer i vores hårdt belastede kommunale administration for overhovedet at finde frem til antydningen af de tilfælde hvor der har været tale om at nogle har modtaget noget som helst!"

Kort efter kunne Computerworld fortælle, at kommunaldirektøren selv har været til fire golfarrangementer hos KMD.

Siden har sagen vakt undren hos en KMD-konkurrent, der synes, kommunes dispositioner er lidt underlige set i lyset af gaverne.

Frederikshavn Kommune er desuden, ifølge Computerworlds oplysninger, også på listen over de kommuner, der mistænkes for at have anskaffet sig et KMD Opus-system uden om udbud.

Ekspert: Gaver skaber tvivl
Og netop denne tvivl om upartiskhed og saglighed i embedsmændenes beslutninger er hele humlen omkring reglerne om gaver, forklarer ekspert.

"Sagen fra Frederikshavn er et eksempel på, at det
skaber tvivl om saglighed og upartiskhed, når
kommunale chefer modtager gaver fra en virksomhed," siger lektor Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Han understreger, at det ikke mindst gælder, når de samme chefer deltager i indgåelsen af forretningsaftaler med virksomheden.

Voldsom gaveregn

Og efter sager, hvor kommunaldirektører har været til rock-koncerter, fået op til 12 landskampsbilletter og - som socialchefen i Frederikshavn - har været til mindst fem fodboldkampe og været mangeårig deltager i KMD's golfturneringer, må 10-øren efterhånden været faldet for de fleste, mener Oluf Jørgensen.

"Mon ikke det efterhånden er blevet klart, at det strider
mod almindelige retningslinjer for god adfærd i det offentlige," siger han.

KMD har nu droppet gaverne. Men flere embedsmænd forsvarer fortsat deres deltagelse i tidligere KMD-arrangementer.

Eksempelvis kommunaldirektør Jane Wiis fra Frederikshavn, der til Politiken har udtalt:

"Hvis vi skal lave ordentlige forretninger på kommunens vegne, er vi nødt til at deltage i den slags sociale arrangementer. Vi kan godt vælge det fra, men det betyder, at vi stiller os svagere, når vi skal sende opgaver i udbud".

Hedensted-direktør og sanktioner

Indenrigsminister Bertel Haarder skal også tage stilling til andre sager.

Blandt andet bliver ministeren bedt om at svare på, hvorvidt han er enig i KL's vurdering af konsekvenser for Hedensteds kommunaldirektør, der fik overnatning og rockkoncertbilletter betalt af KMD.

KL vurderede, at selvom det er erkendt, at man har handlet i klar strid med god forvaltningsadfærd ved at modtage gaver fra KMD, så er det ikke en tjenesteforseelse, der berettiger til en tjentslig sanktion, "men alene til en præcisering af, at det fremover vil være uacceptabelt at modtage gaver af denne karakter."

Senest har B.T. afsløret, at et elselskab giver 3.000 kroners hotelophold til embedsmænd, borgmestre og deres ægtefæller.

Ligesom JyllandsPosten har beskrevet, at et stort antal embedsmænd og politikere i Skanderborg Kommune hvert år modtager festivalbilletter til 1.800 kroner stykket til sig selv og familien.

Spørgsmål til ministeren

Spørgsmål stillet til indenrigsminister Bertel Haarder (V):


§ 20-spørgsmål S 2134  Om KMD-gaver til topchefer.
Af Per Clausen (EL)

Til indenrigs- og sundhedsministeren
Bertel Haarder (V)
06-05-2010

Spørgsmålets ordlyd:
Finder ministeren at det er i overensstemmelse med god forvaltning, når kommunaldirektøren i Frederikshavn Kommune oplyser til Computerworld.dk (6. maj 2010: KMD-gaver til topchefer vækker undren i branchen), at der er brugt »et betragteligt antal timer« på »at finde
frem til antydningen af de tilfælde, hvor der har været tale om, at nogle har modtaget noget som helst«, når kommunaldirektøren selv har modtaget fire golfarrangementer af KMD, og dette ikke oplyses?

§ 20-spørgsmål S 2132  Om gaver fra KMD.
Af Per Clausen (EL)

Til indenrigs- og sundhedsministeren
Bertel Haarder (V)
06-05-2010

Spørgsmålets ordlyd:
Er ministeren enig med KL's juridiske kontors vurdering, når man i et notat af 12. marts 2010 skriver, at selv om der erkendt er handlet i klar strid med god forvaltningsadfærd - ved at modtage gaver fra KMD -
så er det ikke en tjenesteforseelse, der berettiger til en tjenstlig sanktion, »men alene til en præcisering af, at det fremover vil være uacceptabelt at modtage gaver af denne karakter«?

Skriftlig begrundelse:
Der henvises til
http://www.danskekommuner.dk/PageFiles/135454/KL-undersøgelsen.pdf

§ 20-spørgsmål S 2131  Om KMD's gaver.
Af Per Clausen (EL)

Til indenrigs- og sundhedsministeren
Bertel Haarder (V)
06-05-2010

Spørgsmålets ordlyd:
Er ministeren enig med Michael Aastrup Jensen (V), når han udtaler til Politiken den 5. maj 2010 om bl.a. KMD's gaver og rejser til politikere og kommunale top-embedsmænd: »Vi har i årevis set en forrådnelse i kommunerne. De seneste år er det blevet endnu værre, end da jeg var borgmester - og da var det ellers slemt nok«?

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

Michael Nyboe Engelrud

Rethink Cybersecurity Advisory

Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse