Det kan siges kort. Det er katastrofalt, når store offentlige it-projekter gang på gang forvandler sig til store, offentlige it-skandaler.
Syge og lidende it-projekter er lig med sprængte budgetrammer i den tunge millionklasse. Års forsinkelser, før de samfundsmæssige gevinster bliver høstet.
Svindende tillid i befolkningen til digitalisering, som igen betyder, at digitale investeringsprojekter bliver et potentielt karriereselvmål for de politikere, der skal beslutte, hvor vi som land investerer.
Derfor er det glædeligt, at regeringens tværministerielle arbejdsgruppe - som samarbejder med en rådgivergruppe fra det private erhvervsliv - endelig har præsenteret frugten af et års arbejde i jagten på en kur mod it-skandalerne. Rapporten er døbt: 'Professionaliseringen af arbejdet med it-projekter i staten'.
Lad os slå fast: De initiativer, som ligger i den nye rapport, skulle have været sat i værk tilbage i år 2001. Her blev de daværende it-skandaler, blandt andet det stormombruste Amanda, sat under lup af en gruppe ledet af en af Danmarks stærkeste it-personligheder, Erik Bonnerup. Og allerede her stod det klart, at der var noget helt galt med styringen og forankringen af de store, offentlige it-projekter.
Når det er sagt, så indeholder den nye rapport en lang række gode takter ikke mindst manifesteret ved, at der rent faktisk er sat penge af til opstart af de foreslåede initiativer og den konkrete tidsplan. Det vidner om, at tiden for velmenende vejledninger og anbefalinger, der ikke følges, omsider er passeret.
Den vigtigste del af rapportens bidrag til at professionalisere it-lederskabet i Danmark ligger i dens fokus på at opruste kompetencerne. På trods af enkelte succeshistorier har manglen på statslige it-kompetencer betydet, at forbruget af eksterne konsulenter er eksploderet i årenes løb, og at alt for mange it-projekter er kommet i drift - desværre i ordets maritime forstand, hvor de har blæst for vinden uden forankring mellem projektledelse og de strategiske mål.
Rapportens svar på de manglende kompetencer består dels af etableringen af faglige miljøer - det vil sige netværk, certificeringer eller, med andre ord, opbygningen af en karrierevej for den bredere gruppe af projektledere og it-arkitekter i ministerier og styrelser - dels af etableringen af en fælles projektleder- og ressourceenhed, altså en gruppe af erfarne projektledere og it-arkitekter, der kan udlånes til projekter i styrelserne. Med andre ord: Et digitalt rejsehold.
Om de giver den ønskede effekt på statens it-kompetencer, afhænger imidlertid af to ting:
For det første bør rejseholdet bestå af det ypperste, Danmark kan byde på, af digitale ledere. Her skal regeringen fortsætte med at kombinere de bedste kompetencer fra den offentlige sektor og det private erhvervsliv, den kombination, der også skabte rapporten. Samtidig skal der etableres et Advisory Board, tilknyttet det digitale rejsehold, hvis fornemste opgave skal være at sikre rejseholdets kompetencer og sammensætning - også over tid med de udskiftninger, man må forvente kommer.
For det andet handler opbygning og fastholdelse af de rigtige kompetencer også om økonomisk kompensation. Uanset hvor attraktive faglige miljøer, fællescertificeringer og netværk måtte være, vil det være utilstrækkeligt, hvis ikke lønnen følger med. It-projektledere og it-arkitekter med erfaring fra det offentlige er i høj kurs hos de private leverandører.
It-skandaler er gift for den digitalisering af det offentlige Danmark, som vi må og skal fortsætte med, hvis vi ønsker at sikre vores fremtidige velfærd, innovations- og konkurrenceevne. Udvikling af en stat med stærke og kompetente it-ressourcer er modgiften.
Det er her, regeringen skal satse. Det er her, den skal investere.
